Iver Caspersen Schøller

Familie/Ektefelle/partner: Marine Rasmusdatter. Marine ble født ca. 1600 , Køge, Sjælland, Denmark; døde Mar 1647, Køge, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Gods- og sagbrukseier og embetsmann. Foreldre: Slottsskriver Christopher Schøller (1534–94) og Karen Hansdatter (ca. 1540–1592). Gift 11.1.1607 med Ellen Christensdatter (1587–6.7.1657), datter av borgermester Christen Jenssøn Jyde og Anne Hansdatter. Farfar til Caspar Schøller (1665–1716; se NBL1, bd. 12); farfars far til Christopher Schøller (1707–74; se sst.); svigerfars farfar til Cecilie Christine Schøller (1720–86); morfars farbror til Peter Wessel Tordenskiold (1690–1720). Caspar Schøller var en av tre brødre som slo seg ned i Trondheim tidlig på 1600-tallet og som kom til å inneha betydelige stillinger og eiendommer i Midt-Norge. Han ble stamfar til en slekt som gjorde seg gjeldende i Trøndelag i nesten 200 år. Schøller vokste opp i Ribe på Vest-Jylland, men flyttet 1606 til Trondheim, hvor han året etter ble gift med Ellen Christensdatter. Paret fikk hele 16 barn. Under Kalmarkrigen gjorde Schøller 1612 tjeneste i Jemtland som løytnant i hæren. 1620–23 var han stiftsskriver i Trondheim og fogd over Selbu fogderi. Deretter var han overformynder i Trondheim 1625–30, og etter den yngre broren Eilers død 1628 ble han fogd over Bakke kloster len, en stilling han beholdt frem til midten av 1600-tallet. Han var også forvalter for erkediakoniets prebende i en årrekke. Etter søknad ble Schøller 1632 fritatt for borgerlige ombud i byen. Han hadde på denne tiden mange jern i ilden: 1633 fikk han kongens tillatelse til å bygge en mølle ved Vikelva i Malvik. 1636 dannet lensherre Oluf Parsberg, Casper Schøller og tre andre fremtredende borgere et kompani for å utvinne kobber på Ytterøya i indre Trondheimsfjorden. Det var imidlertid innen sagbruksnæringen Schøller var mest fremgangsrik. 1630 eide han fire-fem sager i de nåværende trøndelagsfylkene; ved sin død var han den ledende i næringen, med omtrent 25 sager på sine hender. I Orkdal fikk han hånd om den store gården Gjølme, som egnet seg godt for utskiping av trelast. Ved midten av 1600-tallet fikk han gjennomført noen strategiske makeskifter som også var motivert ut fra sagbruksinteresser. Parallelt med oppbyggingen av sagbruksimperiet gikk akkumuleringen av jordegods. Her gikk både forvaltning av andres gods og eget eierskap hånd i hånd. Ved siden av det gods han forvaltet på vegne av kronen og domkapitlet, forvaltet han også en del adelsgods. 1625 eide Schøller ikke mer enn ca. 11 spann, men han hadde et betydelig adelsgods i pant, et pant som aldri ble innløst. Mesteparten av dette godset lå i Stjørdal og Selbu prestegjeld. 1645 var Caspar Schøller uten sammenligning den rikeste borger i Trondheim. Han var også den person som betalte skatt for flest tjenere. Landkommisjonens jordebøker viser at han 1661 var den desidert største borgerlige jordeier i Trondheim, med et jordegods på 157 spann i Trøndelag fordelt på hele 34 herreder. Mest eide han i Hemne, Orkdal, Selbu, Lånke og Strinda. I Strinda fikk han bl.a. hånd om den gamle høvdinggården Lade og nabogårdene Devle og Ringve. Det har vært hevdet at Schøller ønsket å bekoste byggingen av en ny kirke i Trondheim, men at han måtte oppgi disse planer da han ble hjemsøkt av en brann som la hans hus i ruiner. Han nøyde seg derfor med å gi noe jordegods til Vår Frue kirke og Fattighuset. Casper Schøller døde av hjerneslag 1661 og ble gravlagt på Domkirkegården. Han er en av ytterst få borgere i Trondheim fra denne tiden det finnes et portrett av.

Caspar giftet seg med Ellen Christensdatter Jyde 11 Jan 1607. Ellen ble født 10 Aug 1587 , Denmark; døde 6 Jul 1657, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Optegnelsene nedentil er forfattet av Eiler Caspersen Schøller (1628-1705) og publisert i Personalhistorisk Tidsskrift - 2. Række - 5. Bind, 1890: Anno 1534 er min Farfader Christoffer Schøller fød til Verden. Anno 1547 satte hans Fader Iver Schøller hannem til en Borgemester udi Kiil ved Navn Christianus Griip, hannem tiente han trei Aar, saa reyste bem’te Borgemester med en Tyrcken Stat til Celle udi Landt Lüneberg, huor han var med hannem og vaar der udi Selskab 10 riidende og 4 stattelige Heste for vognen, som denne Stat fremførde, huor samme Borgemester han døde, ellers skulde samme penger bleven førte til Halberstat, der annammede Hertzogen af Lüneburgs Cantzler Baltzer Clemner bem’te penger af dennem og førte dennem til Halberstat; den Tid den fromme Mand fornam intet liv at forvente, da skickede han Bud til Hr. Cantzler Balthasar Klemner og Hr. Evert Møller, som siden blef Borgemester udi Hamburg, hos hannem bestilte han hannem udi tjeneste til hans Fader Hr. Evert Møller Høvidsmand paa Ritzen Byttel udi Landt Holstein, der var han et Aar, siiden blef han forskreven til sin Føde Bye Kiil og blef der strax Slotsskriverens Tjenere ved Nafn Johannes Skomager, huor han tiente tuende Aar, siiden kom han til Gram til Erlig og Velb. Mand Detleff von Bockwalt, huor han hans Velbhd tiente udi 11 Aars Tiid. Han overgik en uløckelig ildebrand i Ribe, huor han mistede 16 gaarde foruden mange andre midler, hans børn blefe derover adsprete og til Throndhiem kom trende af hans Sønner. Anno 1567 d. 13de Søndag efter Trinitatis vaar min Farfaders Bryllup med min Farmoder Karen sal. Hans Andersøns fordum Raadmand udi Ribe hans Datter, huis Siæl Gud være naadig, som hafde en christelig Afskeed fra Verden og lefede tilsammen udi 25 Aar og 3 Uger, huilcke aflede tilsammen 5 Sønner og 4 Døttre.
• Kort Biografi: Terpager siger (Ripæ cimbr. S. 640), at han var Slotsskriver paa Riberhus, dog har afd. Overlærer Kinch i sine Undersøgelser af Ribe Historie aldrig funden ham nævnt saaledes; naar Lengnick kalder ham Amtsskriver er dette galt, da denne Stilling først forekommer efter 1660. Mandag før Knud Konges Dag 1574 vidner han i Anledning af et omtvistet Pengeforhold mellem Ditlev v. Buchwaldt og Kantsler Johan Friis, at han, medens han var paa Gram, 2 Aar i Træk havde reist med 200 Gylden i Renter til Kantsleren. 1577 Lørdag før Simonis et Judæ vidner han i Anledning af et Fruentimmers Skudsmaal, som var paa Gram tilligemed ham. 1574 kaldel han Christoffer Skriver, Borger og har saaledes neppe mere været Slotsskriver, ligesom i 1575 en Anden benævnes saaledes. 1569 sælger han et Sted i Sortebrødregade, som hans Hustru hevde arvet efter sin Fader. Han var aldrig ngen formuende Mand, var lavt anset i Skat, eiede nok flere Steder i Byen, men var ei fri for Gjæld. Flere af hans Huse, maaske alle, brændte 1580 og han formaaede ei at bygge dem alle op igjen. Et afbrændt Huses Grund i Badstuestræde solgte han 1587 og endnu 1623 bevilgede Magistraten, at 3 Enge, som laa til hans øde Grunde, maatte Utfalde Hans Henriksen Vintapper mod, at han leverede Byen en Ame Rhinskvin og bebyggede Grunden, den samme Mand hevde 16/8 1622 faset Skjøde af Arvingerne paa Christoffer Skrivers forhenværende Hus i Sortebrødregade, tillige vendende ud til Badstuestræde (Meddelelse fra Overlærer Kinch). Familietraditionen beretter, at Faderen Iver stammede fra Mähren, og at han førte et Vaaben med rødt Kors i Sølvfelt og ligeledes paa Hjelmen; et saadant Vaaben findes paa det i Strunks Sam¬linger til en beskrivende Katalog over Portraiter under Nr. 2633 nævnte Billede af Sønnesønnen Caspar, ligesom det ogsaa danner Hjerteskjoldet i det Vaaben, hvormed to Linier af Familien i 1679 optoges i den danske Adel. Dette Vaaben brugtes i Forbindelse med et Skjold, hvori en Krone, af den fra Præsten Hans Hagerup og Ellen Eilersdatter Schøller (+ 1689) nedstammende Slægt Hagerup og kom derved ind i det Vaaben, hvormed Stiftsamtsmand Hans Hagerup under Navnet Gyldenpalm blev adlet i 1781. Conferentsraad Christoffer Schøller fortæller i en Dagbog fra en Reise i 1733, at han i Mähren traf en Slotsbefalingsmand, der førte samme Navn og Vaaben som han; med de 3 østerigske og 2 tydske adelige Slægter Schøller har imidlertid ingen Forbindelse kunnet tilveiebringes, ligesaalidt som med den i Omegnen af Brünn udbredte rige borgerlige Familie af samme Navn. I første Generation har Navnet hyppigt Formen Schoell, saaledes hvor det forekommer i Ribe Thingbøger, saa denne er maaskee den oprindelige, medens Formen Schøller er fremkommer ved en Latinisering. Af Personer med samme eller lignende Navn, som ei høre til Familien, forekomme Bendix Schøl, Kammertjener hos Kong Chr. d. Vte, der 16.6.1686 bliver Veimester over de nye Landeveie i Danmark (i et Benaadningsbrev af 27.02.1671 kaldes han Bendix Schøller, ligesom "Vel-banene Bendix Schøller" i Viborg Landsthings Justitsprotokol for 1632 i Rigsark.); Lieutenant i Dronningens Regt. Arndt Johan de Schbllen, (saaledes skriver han sig selv i , "indk. Sager 27.02.1690" i Rigsark., medens han i Etateme kaldes Scheel); samt Oberstlieut. Philip Fred. Ludvig Schoell, død i Fredericia 8.5.1771.

Christopher giftet seg med Karen Hansdatter 24 Aug 1567. Karen ble født 1540; døde 1592. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Gift:
Anno 1567 d. 13de Søndag efter Trinitatis vaar min Farfaders Bryllup med min Farmoder Karen sal. Hans Andersøns fordum Raadmand udi Ribe hans Datter