Haagen Michelsen Oppen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Norderhov, Buskerud, Norway

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway

Michel + Lisbet Larsdatter Oppen. Lisbet (datter av Lars Gulbrandsen Oppen) ble født , Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway; døde 1704, Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway; Efter Ingeborg Gundersdatter avholdtes der skifte i 1672. Sønnen Lars Gulbrandsen var da død, men hadde efterlatt sig 3 døtre, Lisbet, Mari og Marte Larsdøtre. Av dem var Lisbet og Kari gifte, den første med Michel Halvorsen Solum fra Sigdal og den anden med Amund Siversen Wexhal, Norderhov. Marte blev senere gift med Asbjørn Reersen, Baasen i Sigdal. Som ældste datter og odelsberettiget arving overtok Lisbet Larsdatter Oppen efter sin far Oppen gård, hvori hun dels ved arv og dels ved makeskifte med sine medarvinger blev eier av 1 1/4 skipp. tunge. Videre eide hun endel skyldgods i Sesrud, Modalen og Stavlund, erhvervet dels ved arv og dels ved kjøp. I sit ekteskap med Michel Halvorsen Solum eller Oppen (død ca. 1683) hadde hun flere barn, derav 5 sønner og i datter i voksen alder. Sønnene var Lars, Gulbrand, Halvor, Haagen og Simen Michelssønner og datteren Kari Michelsdatter, gift med Christofer Paulsen Kihle. Lisbet Oppen døde 1704. Hun hadde da i henved 20 år været gift med Jørgen Haagensen Oppen, gårdmandssøn fra nordre Sætrang, og hadde sit andre ekteskap sønnen Haagen Jørgensen Oppen, senere eier av Løken gård i Haug, som på denne tid tilhørte Torger Løken, farbror til Jørgen Haagensen Oppen. Paa skifte efter Lisbet Oppen, sluttet 14.12.1705, ansloges værdien av boets løsøre — efter fradrag av gjæld — til ca. 110 rd., hvorav en halvdel tilfaldt hendes ovennævnte barn som arv og en halvdel enkemanden som boslod. I samme forhold blev boets faste gods (i Oppen, Sesrud, Modalen og Stavlund) delt mellem dem og enkemanden.
• Kort Biografi: Løken, Haug, Buskerud, Norway; Torger Povelsen Løken nevnes i siste halvdel av 1600-tallet som opsitter på Løken. Han døde i 1717, 84 år gl. Han levde som ungkar indtil sin død. I sine siste leveår hadde han hjælp av en brorson Jørgen Haagensen Oppen, som styrte gården for ham. Nævnte Jørgen Oppen var en søn av Haagen Povelsen Sætrang (der nævnes som opsitter på nordre Sætrang i 1660-årene) og var ved giftermål med Lisbet Larsdatter kommet i besiddelse av endel skyldgods av Oppen, som han efter hendes død i begyndelsen av 1700-tallet solgte til sin søn, den senere løitnant Haagen Jørgensen Oppen. Da Torger Løken var død, blev der av endel slektsarvinger forlangt avholdt skifte. Det viste sig da, at gårdene store og lille Løken tillikemed alt løsøre var bortgit ved testament til hans nævnte brorsøn Jørgen Haagensen Oppen; derimot var endel pantegods i Bure, som hadde tilhørt avdøde, holdt utenfor testamentet. Dette gods blev derfor delt mellem de øvrige arvinger, hvorav de fleste var efterkommere efter en anden brorsøn Paul Haagensen Burud. Jørgen Haagensen Oppen eller Løken var født på Sætrang ca. 1659 og døde på Løken 1742. Han overtok sistnævnte gård som eier efter det av hans farbror oprettede testament og synes at ha brukt gården indtil få år før sin død, rimeligvis med bistand av sin voksne søn, løitnant Haagen Jørgensen Oppen. I sit ekteskap med Elisabet (Lisbet) Larsdatter hadde Jorgen Haagensen Oppen blandt flere barn ovennævnte son, som forst eide endel skyldgods av Oppen og Sesserud i Soknedalen og senere store og lille Løken, som han fik overdrat av sin far, rimeligvis i slutten av 1730-årene, efterat han hadde tat avskjed fra militærtjenesten.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway; Efter Ingeborg Gundersdatter avholdtes der skifte i 1672. Sønnen Lars Gulbrandsen var da død, men hadde efterlatt sig 3 døtre, Lisbet, Mari og Marte Larsdøtre. Av dem var Lisbet og Kari gifte, den første med Michel Halvorsen Solum fra Sigdal og den anden med Amund Siversen Wexhal, Norderhov. Marte blev senere gift med Asbjørn Reersen, Baasen i Sigdal. Som ældste datter og odelsberettiget arving overtok Lisbet Larsdatter Oppen efter sin far Oppen gård, hvori hun dels ved arv og dels ved makeskifte med sine medarvinger blev eier av 1 1/4 skipp. tunge. Videre eide hun endel skyldgods i Sesrud, Modalen og Stavlund, erhvervet dels ved arv og dels ved kjøp.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway; I midten av 1600-tallet het opsitteren på Oppen Gulbrand. Han nævnes i lensregnskapet for 1650 såvelsom i et senere skifte på Oppen. Efter oplysningene i lensregnskapet eide bonden —som i skiftet kaldes Gulbrand Engebretsen — av gårdens skyld 1 1/2 skipp. tunge med bygsel over al gården, mens 3 fjerdinger var beneficert Norderhovs presteboel. Gulbrand Engebretsen var gift med Ingeborg Gundersdatter og hadde i ekteskapet flere barn, hvorav 1 søn og 1 datter nådde voksen alder. Sønnen var Lars — i prestens mandtalsliste av 1664 kaldt Lauritz — Gulbrandsen og datteren Kari Gulbrandsdatter, gift med Lars Larsen Wee. Efter Ingeborg Gundersdatter avholdtes der skifte i 1672. Sønnen Lars Gulbrandsen var da død, men hadde efterlatt sig 3 døtre, Lisbet, Mari og Marte Larsdøtre. Av dem var Lisbet og Kari gifte, den første med Michel Halvorsen Solum fra Sigdal og den anden med Amund Siversen Wexhal, Norderhov. Marte blev senere gift med Asbjørn Reersen, Baasen i Sigdal. Paa skiftet efter Ingeborg Gundersdatter blev der forevist et skiftebrev efter hendes mand Gulbrand Engebretsen Oppen av 15.3.1667. Ifølge dette skiftebrev eide boet i hovedbøllet Oppen 1 ½ skipp. tunge med bygsel og åsæte over al gården, som angaves at være sal. Gulbrands eget odelsgods. Videre eide boet i Havnor i Hole 1/2 skipp. tunge uten bygsel og i Alm på Hadeland 2 sold uten bygsel, hvilket angaves at være Ingeborgs odelsgods, og endelig i Stavlund 2 skind med bygsel, som hverken var Gulbrands eller Ingeborgs odelsgods. Efter en anslaat værdi av 120 rd. pr. skipp. med bygsel og 100 rd. pr. skipp. uten bygsel, blev det hele taksert til 290 rd. Videre eide boet løsøre, registrert og værdsat for 102 1/2 rd. Boets samlede formue utgjorde således efter taksten 392 1/2 rd., hvilket alt blev delt mellem avdødes barnebarn, ovennævnte 3 sønnedøtre, da datteren Kari, gift med Lars Wee, tidligere hadde oppebåret mere, end hun tilkom i fars- og morsarv.
• Skifteopptegnelser: 15 Mar 1667, Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway

Gulbrand + Ingeborg Gundersdatter Oppen. Ingeborg døde 1672, Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Oppen, Norderhov, Buskerud, Norway; I midten av 1600-tallet het opsitteren på Oppen Gulbrand. Han nævnes i lensregnskapet for 1650 såvelsom i et senere skifte på Oppen. Efter oplysningene i lensregnskapet eide bonden —som i skiftet kaldes Gulbrand Engebretsen — av gårdens skyld 1 1/2 skipp. tunge med bygsel over al gården, mens 3 fjerdinger var beneficert Norderhovs presteboel. Gulbrand Engebretsen var gift med Ingeborg Gundersdatter og hadde i ekteskapet flere barn, hvorav 1 søn og 1 datter nådde voksen alder. Sønnen var Lars — i prestens mandtalsliste av 1664 kaldt Lauritz — Gulbrandsen og datteren Kari Gulbrandsdatter, gift med Lars Larsen Wee. Efter Ingeborg Gundersdatter avholdtes der skifte i 1672. Sønnen Lars Gulbrandsen var da død, men hadde efterlatt sig 3 døtre, Lisbet, Mari og Marte Larsdøtre. Av dem var Lisbet og Kari gifte, den første med Michel Halvorsen Solum fra Sigdal og den anden med Amund Siversen Wexhal, Norderhov. Marte blev senere gift med Asbjørn Reersen, Baasen i Sigdal. Paa skiftet efter Ingeborg Gundersdatter blev der forevist et skiftebrev efter hendes mand Gulbrand Engebretsen Oppen av 15.3.1667. Ifølge dette skiftebrev eide boet i hovedbøllet Oppen 1 ½ skipp. tunge med bygsel og åsæte over al gården, som angaves at være sal. Gulbrands eget odelsgods. Videre eide boet i Havnor i Hole 1/2 skipp. tunge uten bygsel og i Alm på Hadeland 2 sold uten bygsel, hvilket angaves at være Ingeborgs odelsgods, og endelig i Stavlund 2 skind med bygsel, som hverken var Gulbrands eller Ingeborgs odelsgods. Efter en anslaat værdi av 120 rd. pr. skipp. med bygsel og 100 rd. pr. skipp. uten bygsel, blev det hele taksert til 290 rd. Videre eide boet løsøre, registrert og værdsat for 102 1/2 rd. Boets samlede formue utgjorde således efter taksten 392 1/2 rd., hvilket alt blev delt mellem avdødes barnebarn, ovennævnte 3 sønnedøtre, da datteren Kari, gift med Lars Wee, tidligere hadde oppebåret mere, end hun tilkom i fars- og morsarv.