Anna Catharina Bernhoft

Anna giftet seg med Hans Antoniussen Brinchmann 27 Jun 1739, Støren, Sør-Trøndelag, Norway. Hans ble født 25 Aug 1712 , Christiania, Norway; døde 22 Des 1780, Orkdal, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Michael Stub Brinchmann ble født 22 Nov 1760 , Holtålen, Sør-Trøndelag, Norway; døde 25 Feb 1828, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Christopher Andersen Bernhoft (I. 275.), født i Opdal 26.10.1690, død 31.10.1754, 64 A. gl., som Sgpr. til Støren. Han blev Cand. theol. 19.2.1715 (laud.); Dimisprædik. s. A. 5.4 (laud.). 7.9.1715 blev han pers. Kapell. til Støren hos Sgpr. Bendix Friis, dertil ordin. i Thjm. s. A. 28.1.; fik kgl. Confirm. 30.8.1728 og blev Sgpr. til Støren 23.11.1731. Bernhoft kalder Formanden, Hr. Bendix Absalonsen Friis, sin »Svoger og Velgjører«, ligesom han ogsaa gav en Søn Navnet Bendix Friis, men hvordan Slægtskabet var, vides ikke bestemt. Han var Eier af Kaldets tre Kirker og var maaske formuende, men sparede heller intet for at kunne give sine Sønner en academisk Uddannelse, idet han sendte alle disse, 4 i Tallet, til Universitetet, hvorfra de senere gik ind i geistlig Stilling. Han skal have været en Mand af stor Legemsstyrke. Som Eksempel herpaa fortælles, at da engang hans Sønner som Studenter vare hjemme i Besøg, og man talte om Menneskeslægtens physiske Kræfter, hvilke Hr. Bernhoft mente vare i Aftagende, bad han dem forsøge sin Styrke paa en stor Sten, der laa i Gaardsrummet; da ingen formaaede at flytte den, løftede han den selv bort. Hans Billede i Størens Kirke, paa venstre Side for Indgangen, viser ogsaa den store, kraftfulde Mand.

Christopher giftet seg med Agnete Jørgensdatter Hougs 7 Jul 1717. Agnete ble født 1688 , Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Norway; døde 20 Okt 1735, Støren, Gaudal, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Stamtavle over familien Bernhoft (side 39): Provst Melch. Augustinussen holdt Ligtalen over ham 1/9 1695, 15de S. eft. Trinit. Efter at have tilendebragt sine Studier ved Universitetet ver han maaske Informator, indtil han 1684 28/4 blev udn. til pers. Kapell. i Opdal hos Faderen med Succession paa Kaldet; dertil ordin. 1684 15/10;1689 6/4 blev han Sgpr. til Opdal; dertil indsat 5te S. eft. Trinit. s. A. Han var en from og Lærd Mand. Melch. Augustinussen siger om ham: “vir diuturniori vita dignus, si deus ulteriorem vitæ terminum ipsiesignasset; media vita vivere desiit, postqvam in omni vita deum infucta pietate, recti conscientia publicum, animi sinceritate et candore sibi devinxisset” (en Mand, et længere Liv værdig, om Gud havde villet forunde hamet saadant; hangik bort midt i sin bedste Alder efterat han i hele sit Liv havde dyrket Gud med uskrømtet Fromhed, erhvervet sig offentlig Agtelse ved sin Rettskaffenhed og alles Kjærlighet ved sit opriktige, rene Sindelag). Han nævnes somen af sin Tids faa Forfattere, men flere af hans Arbeider kom ikke tilUdgivelse. Dr. L. Daae siger om ham: “Foruden Dass og Wolqwarts havde Stiftet endnu en tredie Personlighed at opvise, der ved poetiske Arbeider vandt Samtidens Opmærksomhed, nemlig Anders Hansen Bernhoft, Præst i Opdal, hvis Skrifter har oplevet 2 Oplag”. En Samling Passionssalmer af ham, “Vor Herres Jesu Christi Pines og Døds Historie”, blev utgivet 1703 af hans Moder (Bogen findes i Universitetsbiblioteket). Se 2det Oplags Titelblad: “Efter manges Ønske nu 2den Gang oplagt og til trykken bekostet af Anders Jakobsen Prytz, Klokker for Indsæt Kobberværks Menighed. Thjm. 1758.” Han forfattede 1689 Beskrivelse over Opdals Præstegjeld. Den meddeler Afskrift af en kongl. Bevilling, ifølge hvilken de Oplandske Præster fritoges for al Skat, “efteri de sidde udi en alfar vei og tidt maa forsørge Vores saavel som andre reisende folk med nødtørftig Underholdning til fjelds og fra fjeldet”. Om Præstegaarden meddelser han blandt andet: “Bygningen agaaende, da er den noget vidløftig af Huse, ikke saa meget for det daglige Brugs skyld som for det store gjestfrie af fremmede, saavel Kongens Folk som andre, som reiser til og fra Dofrefjeld og vil herbergeres. Den rette gaard bestaar af 3de laanner eller hovedbygninger. Den første er bygget for 100 Aar siden; den anden for 90 Aar siden; den tredie og nyeste af min kjere sal. Fader, Hr Hans Bernhoft, ikke uden storBekostning; alle med stue, kjøkken og behørig kammer. Findes ellers en gammel stue ned i gaarden bygd 1560 af den første Præst i Opdal efter Reformationen, sal Hr. Christopher, som det paategnede Aarstal beviser. Nok er der en stue i Præstegarden foruden de forige, som saavelsom flesteparten de andre er malet stafferet. Baggaarden bestaar af stald, fæhuse etc.; Borgerstuen, Herrer-Stuen og stalden ere sognefolkene pligtig til at holde vedlige. Præstegaarden havde min sal.

Anders giftet seg med Anna Catharina Christophersdatter With ca. 1688. Anna ble født ca. 1665 , Sunndalsøra, Møre og Romsdal, Norway; døde 1744. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Hans Andersen Bernhoft (I. 218.), f. 1634, død 1689 3/3, 55 A. gl., som Sgpr. til Opdal. Han danner ligesom et enestaaende Led, der fører Slægten ned til vore Tider. Formodentlig var han den »Johannes Andreæ Bernhovius«, der 1655 7/5 blev Student ved Kbhvns Univ., dimitt. fra Thjms Skole. Han blev Cand. theol. 165. og i 1659 pers. Kapell. til Opdal hos Hr. Anders Roaldsen Blik, hvem han 1662 succederede i Embedet. Han blev Vice-Lektor i Thjm. 1670 17/2 i Mag. Christen Schioldborgs Forfald, men afstod 1681 30/3 dette Embede til sin Slægtning, Mag. Melchior Ramus, »da det vilde falde ham vanskelig med sin Familie at forlade Opdal«. Naar han uagtet sine Kvalifikationer frasagde sig denne mere anseelige Embedsstilling, skede det vistnok for endel af økonomiske Grunde, men det viser maaske ogsaa en Mangel paa Ærgjerrighed, et særegent Karaktertræk for Slægten. Hr. Melchior Augustinussen siger om ham : »vir doctus et ab omni fuco alienissimum ingenium« (: en lærd Mand med den mest retskafne og aabne Karakter). At han uagtet sin ringe økonomiske Forfatning sendte sine 4 Sønner til Universitetet, tyder paa, at han elskede videnskabelig Dannelse. Han fik ordnet en Skole i Opdals Præstegaard, hvor ikke alene hans Sønner, men ogsaa mange andre unge Mennesker fik sin forberedende akademiske Undervisning. I 1677 var Hr. Lauritz Belitz (siden Sgpr. til Hole) og fra 1678-1683 Broderen, Mag. Peder Bernhoft, Lærer ved samme. Elevernes Antal var dengang mindst 15, hvoraf flere blev dimitterede. Fra 1684-1685 underviste ogsaa Sønnen, Hr. Anders Hansen Bernhoft, sammesteds »med muligst Flittighed«. Denne saa at sige private Latinskole har mulig vakt Mishag hos de Styrende ved Stiftets offentlige lærde Skole i Thjm. Ialfald siger Hr. Alex. Borch, en af Dimittenderne, at han og flere, deriblandt Hr. Anders Jensen Bernhoft i Holtaalen, var blevet »disrecommanderet« af Rektor Simon Hoff i Thjm., og at de derfor »havde ondt for at blive admitterede« ved Kbhvns Universitet.

Hans giftet seg med Elen Andersdatter Blix 1660, Oppdal, Sør-Trøndelag, Norway. Elen ble født 1637; døde Feb 1704, København, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]