Johannes Rasmussen Tjelmsengen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Ueland, Hå, Rogaland, Norway; 32. Johannes Rasmusson Tjelmsengen (23 a.) fødd 1725, gift med Torgjerd Mikkelsdtr., fødd i Bjerkreim 1737, dotter til Mikkel Torgerson Spødervoll og Ingeborg Gulliksdtr. Dei var gifte i Time i 1764. Johannes byksla "Engene" av Torsten Hobberstad i 1781 "under mine 3 Iejlendinger i deres eng han har dyrket". Eg kan ikkje finne at korkje Johannes eller kona er gravlagde i Varhaug. Barn: a. Ingeborg, f. 1764, g. 1794 m. Lars Olson Røyseland (Voll 56). b. Rasmus Tjelmsengen, f. 1768 (38). c. Mikkel, f. 1771, g. 1806 m. Sissel Karlsdtr. (Haugland 19 b.). d. Ola, f. 1777, død 1804, g. 1801 m. Malena Larsdtr. (Ogna). e. Johannes Johannesson Brådet, f. 1772 (Voll 54B.). f. Anna, var truleg ikkje gift, men ho hadde 2 barn: 1. Abraham Hansson, f. 10/7 1810, g. 30/10 1836 m. Ingeborg Eriksdtr. (Skretting 56 b.). 2. Tobias Pederson, f. 11/2 1824, død i Hillevåg 1903, g. i Stavanger 5/3 1852 m. Olina Andersdtr. Rode.

Johannes giftet seg med Torgjerd Mikkelsdatter 3 Okt 1764, Time, Rogaland, Norway. Torgjerd (datter av Mikkel Torgersen Spødervoll og Ingeborg Gulliksdatter) ble født 1737. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Mikkel Johanesen ble født 1771.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Ueland, Hå, Rogaland, Norway; 23. Rasmus Olson (Hobberstad 26 g.) fødd kring 1703, død 9/6 1765, gift med Anna Pedersdotter, fødd kring 1703. Det er truleg at ho var frå Ueland, men har ikkje funne prov for det. Rasmus hadde teke over dei 4 spand etter Omund Larsson i 1730, som Elling Ånestad åtte. Der er ikkje funne skifte etter korkje Rasmus eller Anna, og det er uvisst kor mange barn dei hadde, men me veit om 6. Barn: a) Johannes Rasmusson, f. 1725 (32). b) Peder Rasmusson (Haugland 18), f. 1730:. c) Magnhild, f. 1727, g. m. Hans Anto-niusson (26). d) Ola, f. 1732, g. m. Ingeborg Olsdtr. Budde i Stavanger. e) Astrid, f. 1735, g. 1) m. Sven Erikson (Næsheim 49), g. 2) m. Elling Eivind-son (Næsheim 62). f) Anna, f. 1739, var heime i 1758

Rasmus + Anna Pedersdatter. Anna ble født ca. 1703. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Ueland, Hå, Rogaland, Norway; 23. Rasmus Olson (Hobberstad 26 g.) fødd kring 1703, død 9/6 1765, gift med Anna Pedersdotter, fødd kring 1703. Det er truleg at ho var frå Ueland, men har ikkje funne prov for det. Rasmus hadde teke over dei 4 spand etter Omund Larsson i 1730, som Elling Ånestad åtte. Der er ikkje funne skifte etter korkje Rasmus eller Anna, og det er uvisst kor mange barn dei hadde, men me veit om 6. Barn: a) Johannes Rasmusson, f. 1725 (32). b) Peder Rasmusson (Haugland 18), f. 1730:. c) Magnhild, f. 1727, g. m. Hans Anto-niusson (26). d) Ola, f. 1732, g. m. Ingeborg Olsdtr. Budde i Stavanger. e) Astrid, f. 1735, g. 1) m. Sven Erikson (Næsheim 49), g. 2) m. Elling Eivind-son (Næsheim 62). f) Anna, f. 1739, var heime i 1758

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Hobberstad, Hå, Rogaland, Norway; 26. Ola Olson (22 a.) var født omkring 1638 (jamgammal med stykfaren), død 1715, skifte 27/1 1716. Gift 1. gang med Kirsten Pedersdtr. (Lerbrek 6 d.), skifte 28/8 1700. Gift 2. gang med Magnhild Larsdtr., som visst nok døde hjå sonen Rasmus på Ueland. Ola brukte 1/2 pund i 1665, truleg den parten som farbroren Rasmus hadde brukt. Den 21/3 1667 stemnde Ola Olson Hobberstad, Levard og Sven Varhaug og Erik og Tormod Djøseland "anlangende it breff dj hannem under forseigling haffuer meddelt, daterit Qualbeen dend 2 8bris (october) 1666, huorudinden dj meener forne Rasmus Olsen haffr hafft i brug, och i g: Anes tid ødelagt, hand hans hustru och børn efter dem at niude, efftersom dj eragter det forne rødnings ret, efter des videre bemelding. Dj herpaa nu for Retten at afflegge deris eed. Forne indsteffndte mænd møtte och affgaff iche eigentlig at giøre nogen forklaring om samme rødningspart, efftersom dj iche vidste huor meget hand haffde oprødet. Formente hand burde haffue schriffueren med u-uillige mænd, som sligt paa aasteden forsuarligen kunde paakiende. Forne Ole Olsen Hoberstad begierte samme breff for Retten maatte leses och paaschriffues, huilchet nu iche kunde tilstedes aff aarsage. Indsteffndte mænd for Retten henuiser det paa aasteden, och ved iche fuld forklaring at giffue, som dog effter it opkast er forferdiget och aff dennem forseigled …. Joen Hobberstad formeente bemte breff iche var lougligen, effterdj det iche til tinge er taget beschreffuen och hand dertil steffndt som billigt, effterdj hand nu er ejer dertil. Fremblagde derhos en semie som aff Her Lauritz Samuelsøn, lensmanden Niels Obrestad och 6 laugretesmænd, om deris agerbytte skeet er paa Hoberstad d: 24 Febru. 1666, som aff hannem och . alle thilligemed dennem med deris boemercher er underteignet. Bemte Olle Hoberstad foregiffuer da hans boemerche bleff underteignet, var hand druchen, thilmed eragted samme semmie iche louglig, formedelst dend aff forordned sorenschriffuer iche var schreffuit och forretted, och derfore aff ingen verdj. Da, effter parternes foregiffuelse paa begge sider, eragtes billigens denne sag paa aasteden lougligen at indsteffnes med alt huis denne sag kand komme til opliusning. Videre gaais dennem imellem huis Rett er . . ." Striden og usemja millom Ola Olson og stykfaren Jon Erikson heldt fram. Den 15. juni møtte dei på tinget på Stavnheim, då det fylgjande er innført i Retsboka: "Efftersom der haffuer verft nogen stridighed mellem Joen Hoberstad och hans stiffsøn Olle Oelsøn ibm. da er begge parterne nu for Retten frembkommen, och foregiffuit om deris thuistighed venligen och vel bleffuen forliht, nemblig at Olle Oelsøn Hoberstad offentlig bekiende, at huis ord som hand om hans stiff fader, Joen ibm. haffuer taldt, som udj adschilligt schulle bestaa, da foregaff hand det udj druchenschab at vere skeed. Erchlerede hans stiff fader derhos iche andet ved hannem at vide end det som en erlige mand udj alle maader vel eigner och anstaar, haffuer for Retten derhos hannem om fqrladelse ombedet, saadanne hans forseelse at maatte effterlades, och som ochsaa for Retten bleff hannem tilgiffuit. Huorpaa de gaffue huerandre deris hender, och dermed vare de paa begge sider udj alle maader venligen och vel forligte. Forne Olle Oelsøn sig derhos effter denne dag sin stiff fader och moder iche andet at beuise end det som en erlige, lydige søn vel eigner och anstaar. Saafrembt anderledes skeer, forpligter hand sig iche allenist dertil suare och indstaa, mens endoch for samme forseelse at giffue til Hospitalit tri Rixdr. Joen Hoberstad derimod udlof fuit sig iche heller andet end som tilbørligt sig imod sin søn Olle Oelsøn at begienge eller anstille. Dersom anderledis befindes, erbyder hand sig derfor med loug och rett hannem at suare och indstaa, och dermed ald deris iring och thrette til denne dag udj alle maader at vere død och magtesløs, och iche videre at paa-anches, mens udj aldt at forbliffue som nu indført er . . ." Ola Olson hadde 6 barn i første gifte og 1 i andre: a) Ola, var død før 1716. Han hadde ein son: Søren Olson, som var i København i kongens tenest ved Holmen i 1734. Her skal me atter sitera Retsbøkene: Anno 1734, 24. novbr. "Peder Olsen Ougne, paa sin brodersøn, Søren Olsen, matros ved Holmen udj hans Mayst: tieneste, og nu værende udj Kiøbenhafn, hans veigne, haver ladet indsteffne lensmanden, velagted Joen Erichsen Haaberstad, for at modtage pengene = 28 Rdr. for de pantsatte 12 spand korns leje udj gaarden Haaberstad, som enken Beritte Halvorsdatter nu paaboer, eller og (i) dess mangel lide dom med processens omkostnings erstattelse efter loven. Lensmanden, Joen Haaberstad, møtte, tilstod stefnemaalet. Svarede ellers dertil, saavel paa egne som samtlige sine medarfvingers veigne, at saasnart Peder Ougne fremviiser saadan fuldmagt fra titanten, som lovlig kand ansees og er af ham selv tillige med hans chef underskreven, samt derefter lovfølgelig lader bevise hans odelsret, da belover contraparten at kundgiøre Retten hans fuldkommen giensvar i sagen, og forinden saadant skeer formoder hand intet her udinden vorder foretaged. Peder Ougne fremlagde dernæst een messive fra bemelte Søren Olsen med stempled papir belagt, datteret Kiøbenhafn d: 28 July 1734, som blev oplæst. Dernæst hans skriftlige indlæg datteret 24 November 1734, oplæst, og begge til Acten indført. Lensmanden reffererede sig til sit forrige, og førend Peder Ougne fremviser sin lovlige fuldmagt fra dend nafngifne Søren Olsen, som hand tilforne har reqvireret, svarer hand intet. Derpaa er falden følgende: Fordi contraparten paatvifler at dend producerede messive eller fuldmagt til Peder Ougne ej skulle være saa aldeles rigtig, saa bliver denne sag til næste ting opsagt, og imidlertiid forelægges forbemelte Peder Ougne at forskaffe fra hans (søstersøn? ) Søren Olsen, saa fuldkommen fuldmagt, enten under Notarius Publicuses haand og seigl paa det sted hand nu er, eller og under hans chefs verification, saaledes at mand til forlovlig kand underrættes, at det er baade dend samme person som nu søger, saaog at hand til søgningen har befuldmægtiged bemelte hans farbroder Peder Olsen Ougne, hvilchet, naar er efterkommed og citanten derefter fuldbyrder lovens 5te bogs 5te Capt. 5te Art. ved at beviise sin ret, skal Rettens videre kiendelse paafølge, enten denne sag til doms eller paa aastedet kand blive ventileret." Søren Olson er ikkje nemnd seinare, det eg veit. b) Peder Sæland (seinare Ogna), f. 1660 (Sæland 5). c.) Johannes Hobberstad (31). d) Sissel Olsdtr. var død før 1750. Ho hadde vore gift i Bergen, der ho hadde ein stykson, Peder Lind. e) Anna, g. m. Endre (Mæland 14). f) Sissel d. y., g. m. Gregorius (Rugland 8). g) Rasmus Olson (Ueland 23).

Ola + Magnhild Larsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Hobberstad, Hå, Rogaland, Norway; Ola Olson Reime (Reime 7 a.). Skal ein døme etter rettsbøkene må denne mannen ha vore ein uvanleg kranglevoren og stridbar mann. I 1627 hadde han stemnt søskendbarnet sitt, Knut Gudmestad, for han hadde kome i slagsmål med han på Vigre. Rasmus og Karl Sør-Reime, Marit Reime og Anna Knutsdtr. Vigre vitna at Ola "vahr gaaen for døren at lade sitt vand". Så kom Knut (Gudmestad) og baud han til å slåst med seg. Halvard Grødeland vitna det same, og sa at Knut "røchte hannem oc i schegget". Einar Hobberstad vitna at Ola hadde mist noke av skjegget. Knut Gudmestad sa at det var Ola som hadde gjort åtak på han og rive skjegget av han. Til prov la han ein skjeggdott på bordet. Retten meinte at dei begge hadde like mykje skuld i slagsmålet "oc den eene haffuer giffuit liige saa stor orsage til perlementet som den anden, og bøhr enhuer at beholde huis de udj samme slagsmahl bekommit haffuer, uden nogen bøder eller gaffuer til huerandre". Det skal merkjast at Ola sin far, Ola Reime, hadde vore lensmann der i skipreidet, og at Knut Gudmestad var lensmann då dette gjekk for seg. Året etter, 1634, bar det verre til. Då kom Ola Hobberstad for Retten skulda for å ha drepe Ola Torgerson Opstad. For dette vart han dømd frå livet, og at all hans eigedom skulle falle til kongen. Men Ola hadde rømt bort, og ingen visste kvar han var. Enkja sat på garden mange år. Kring 1660 skulle Ola vorte funnen heime på Hobberstad hjå kona som hadde gøymt han der mange år. Han vart då avretta, og ikkje lenge etter vart enkja gift med Jon Erikson Braut. Enkja heitte Sissel Olsdtr. Ola og Sissel sine barn var: a) Ola Hobberstad (26), f. 1638. b) Peder (Reime 10). c) Anna Olsdtr., g. m. Jens (Odland 14). d) Asbjørn (Motland 12), f. 1640.

Ola + Sissel Olsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]