Paulina Schauer

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Frøset, Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; Gift med Johan Christofer Brun i 1744. Først bosatt på gården Støre i Skogn; flyttet til Frøset i 1752. Brun er oppført som bruker her både i 1755 og 1762, så en kan vel for så vidt si at Frøset hadde blitt selveiergård fra 1752. Brun drev vel gården ved hjelp av tjenere og husmenn, selv var han da major og sjef for Nordenfjeldske Dragonregiment. Pauline og Johan Christofer Brun hadde 5 barn. Johan Christofer Brun døde i 1765, og 2 år senere blir Pauline oppgift med oberstløytnant Peter Magnus Boysen, f. 1728 på Sjelland. Han blir derved den nye eier her, og også bruker. Han døde her som generalmajor i 1794. Paulines ekteskap med Boysen var naturlig nok barnløst, og heller ingen av hennes barn fra 1. ekteskap kom til å overta gården i første omgang. I 1804 overdrar hun gården til sin ennå bare 15 år gamle sønnesønn, Johan Christofer Fredriksen Brun, f. 1789 på Ålberg, for 3 500 rdl. Det er umulig å finne noen plausibel forklaring på hva «Generalmajorinden» egentlig mente med denne overdragelsen, det blir bare gjetninger. Begge hennes eldste sønner var riktignok døde, Lorents i 1786, Fredrik i 1795. Men de to yngste levde jo, og ikke annet enn en kan se så bodde de her også. Salget ser imidlertid ut til å ha skjedd i full forståelse med dem. Begge var riktignok i etablerte, sikre offiserstillinger, men likevel. I skjøtet til sønnesønnen er nevnt at handelen bl.a. omfatter «alle Huuse og samtlige Kakkelovne, Bryggekjedel og indemured Jerngryde, det til Qvarteret hørende Chambree (militært feltutstyr) samt Dragounhesten og Gaardens Andeel i Mæhre Kirkes kjøb. Dog forbeholder jeg mig at bruge og beboe Gaarden saalænge jeg finder forgodt». Så det later til at hun ikke hadde i sinne helt å gi seg, «gamla». Hun var jo nå 82 år! Men hun må nesten ha handlet i overmot, eller «rast i fægden» som de gamle sa. Bare 1 måned etter at hun underskrev skjøtet lukket hun sine øyne for godt. Mennesket spår, men Gud rår. Boet etter henne viser bl.a. sølvsaker for 130 rdl., 15 store linduker og en mengde servietter av lin, i alt løsøre for 1 155 rdl., inkl. Gårdens besetning. Og også selve gården er tatt med for 3 500 rdl., da skjøtet ikke var tinglest enda. Det ble imidlertid gjort kort tid senere. Men hva hjalp all denne formuen, gjelden var nesten like stor, så det ble bare 198 rdl. igjen til deling.
• Folketelling: 1801, Frøset, Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01058460001085 Familiestilling: Huusmoder Sivilstand: Enke efter 2det egteskab Yrke: Enkefrue generalmajorinde og gaardbeboer Merknader: "fød schaur"

Notater:

Gravlagt:
Oppgitt som "Paulina Boysen", etter hennes andre ekteskap

Paulina giftet seg med Johan Christopher Brun 1744. Johan (sønn av Lorentz Brun og Anna Marie Christophersdatter Resen) ble født 1710 , Støre, Skogn, Nord-Trøndelag, Norway; døde 1 Mai 1765, Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; ble begravet 20 Mai 1765, Mære kirke, Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Lorentz Nikolai Brun ble født Feb 1745 , Støre, Skogn, Nord-Trøndelag, Norway; døde Mai 1786, Hustad, Inderøy, Nord-Trøndelag, Norway; ble begravet 18 Mai 1786, Inderøy, Nord-Trøndelag, Norway.
2. Fredrik Leonard Schauer Brun ble født 8 Mar 1750 , Skogn, Nord-Trøndelag, Norway; ble døpt 15 Mar 1750 , Skogn, Nord-Trøndelag, Norway; døde 9 Nov 1797, Ålberg, Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway.
3. Marie Elisabeth Brun ble født 1755 , Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; ble døpt 3 Jul 1755 , Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; døde 1764.
4. Johan Mangelsen Brun ble født 25 Nov 1757 , Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; ble døpt 4 Des 1757 , Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; døde 28 Jan 1835, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet 5 Feb 1835, Trondheim domkirke, Sør-Trøndelag, Norway.
5. Paul Reisner Brun ble født 25 Nov 1757 , Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; ble døpt 4 Des 1757 , Sparbu, Nord-Trøndelag, Norway; døde 8 Jan 1830, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet 15 Jan 1830, Trondheim domkirke, Sør-Trøndelag, Norway.

Paulina giftet seg med Peter Magnus Boysen 1767. Peter ble født 1728 , Sjelland, Denmark; døde 1794. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Friderich + Benedicte Anna Muus. Benedicte (datter av Niels Pedersen Muus og Maria Johansdatter Dünkirchen) ble født 1682 , Snåsa, Nord-Trøndelag, Norway; døde 1764; ble begravet 17 Sep 1764. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Han var født i december 1642 på Wang på Hedemarken, hvor hans far Peder Muus var sorenskriver. Faren døde, mens Nils var ganske ung. Moren giftet sig påny med en bondegut, og da stedfaren vilde benytte Nils til gårdsarbeide, forlod han hjemmet og reiste til Roskilde i Danmark, hvor han på grund af fattigdom måtte ligge ude på kirkegården de 3 første nætter. Men han blev kjendt med en søsterdatter af forstanderinden ved Roskilde kloster, Maria Dünkirken, og hun likte ham og hjalp ham ind på latinskolen sammesteds. Nu var det skik og brug, at landskirkerne kunde ta sig klokkere (degne) af latinskolens elever, for at disse kunde få lidt udkomme at drive studierne for og øve sig i undervisning. Engang ugentlig skulde nemlig klokkeren undervise ungdommen og barna i katekismen. Nils blev da en tid klokker ved Glim kirke og blev siden student 1674. Omtrent 1676 fik han magistergraden og var i 2 år kapellan ved Bremerholms menighed i Kjøbenhavn. I den skånske krig, som førtes fra 1675 til 1679 mellem kong Karl den 11. i Sverige og kong Kristian 5. i Danmark, blev han antaget til skibsprest på flåden. Han var prest på kong Kristians eget skib, og under en forfærdelig storm holdt Nils en brændende bøn, som greb kongen og bragte ham kongens særlige gunst. Til erindring om denne begivenhed er der opbevaret et forgyldt anker på kongens kunstkammer i Kjøbenhavn. Nils Muus var også tilstede på admiral Nils Juls skib i det store slag på Kjøgebugt 1677. Senere var han feltprest baade ved Wismar og ved Lund og Karlskrona. I 1680 belønnet kongen ham med et kapellani ved Trondhjems domkirke. Sagnet fortæller, at da Muus holdt ovennævnte bøn, stilnet veiret. Kongen lovet at opfylde en begjæring af ham, siden veiret lystret ham. Muus svarte, at han var kjed af sjølivets urolige tilværelse og ønsket sig et roligt prestekald. Kongen svarte: „Da må det bli i Norge", og så kom Muus til Trondhjem. Samme år giftet han sig med nævnte Maria Dünkirken fra Roskilde. Der blev stor uenighed mellem kapellan Muus og domprovst Borkmann. Kapellanen anklaget Borkmann for hans forhold ved uddelingen af nadveren. Biskop Peder Krog opkasted sig som selvbestaltet dommer i sagen, tog kapellanens parti og dømte Borkmann. Men det viste sig snart, at Muus urettelig havde anklaget provsten og nok ikke havde rent mel i posen selv. Ved høiesterets dom blev biskopen dømt, og Muus mistet sit embede. Borkmann frikjendtes. Sagnet siger, at han blev uenig med biskopen og i hidsighed lugget denne i skjægget. Så maatte han fra sit embede. Efter afsættelsen slog han sig ned ved Jonsvandet i Trondhjems nærhed og ryddet op en plads, som fik navnet Muusro. Men nogle af de kongelige, som kjendte ham, kom tilfældigvis til Trondhjem og fik høre om sagen. De gik i forbøn for ham. Han blev da benådet med Snåsen sognekald 1695. Snåsningerne kaldte ham og kalder ham aldrig andet end mester Nils. Denne benævnelse vil bli brugt herefter. Han var ivrig jordarbeider. Gårdene Parnas var dengang udmark under Gran, som tilhørte kirken. Mester Nils syntes stedet lå vakkert til som selve Apollons hjem. Han ryddet og dyrket stedet og kaldte det Parnasso efter digtergudens hjem. Dette var Østre Parnas. Og der bodde han også meget. Så er det også han, som har ryddet Hylsætren i Imsdalen og brugt den som avlsgård. Imellem kunde det hænde han sammenkaldte konfirmanderne did, og de sad på stubberne, mens han arbeidet og underviste. — I hans sidste år blev konfirmationen påbudt. Som ventende var tog arbeidet tankerne mere fangen end sjælesorgen, og dette rygtedes snart til biskopen. Denne kom derfor sent en lørdagskveld til prestegården for at se, hvordan sagerne stod. Og rigtig. Mester Nils var på arbeide i Hyllen. Men om natten sendte hans hustru bud til ham. Budbringeren havde også presteklæderne med. Dagen efter kom biskopen til kirken, men da ingen prest var at se, begyndte han gudstjenesten. I det samme der skulde messes, trådte mester Nils pludselig frem for alteret og begyndte, uden at lade som han så bispen. Derpå gik han på prækestolen og holdt en meget god tale. Under prækenen indflettet han ordene: „Der skal en god kat til at fange en gammel Muus". — En dag bød han biskopen en pris snus af sin sølvsnusdåse. Biskopen ser på dåsen og roser den, og mester Nils, som vidste, at bispen var svært begjærlig efter sølv, siger, at han gjerne skulde ha foræret bispen dåsen, hvis der ikke havde ståt sådan indskrift på indsiden af låget. Bispen så efter. Der stod: „Du skal ikke begjære din næstes snushus, siger Nils Muus". På mester Nils' tid var Karl 12. konge i Sverige, og den store nordiske krig førtes 1700-1720. Som vi senere skal høre, gjorde svenskerne oftere indfald i Snåsen. Mester Nils satte sig af og til til modværge. Han var også af svenskerne mistænkt for spiontjeneste, ligesom de vidste, at han i sine unge år havde høstet gode erfaringer fra krigen. Derfor blev han i 1718 tagen til fange og ført til Stockholm, 76 år gammel. På reisen led han mangen gang ondt. En soldat slog til gamlingen. Med lynende øine og med tordenrøst vendte han sig til soldaten og sa: „Slår du mig?" Soldaten slap i forfærdelse geværet. Efter et års ophold i Sverige blev han frigivet, fik 100 riksdaler (--- 100 kroner) i reisepenge og drog til Snåsen igjen og tog fat på sit embede. 1733 lod han sig forestille for Kristian 6te, som under en reise opholdt sig i Trondhjem. Kongen likte oldingen og gav ham for resten af hans embedstid kongetienden på Snåsen. Mester Nils døde 23de februar 1737 i sit 95de år, efter at ha været prest i 65 år. Hans kiste står i Muusernes gravkapel ved kirkens østre ende. Kapellet bygget han selv 1703. Hans hustru var født 1650, døde på Snåsen 28de december 1707. Deres børn er: 1. og 2. Tvillingerne Peter, som blev farens eftermand mand paa Snaasen, og Benedicta Anna, gift med løitnant Schauer. 3. Maren Marja. 4. En søn, som døde ung.

Niels giftet seg med Maria Johansdatter Dünkirchen 15 Apr 1679, Roskilde Domkirke, Denmark. Maria ble født 1650 , Roskilde, Demark; døde 28 Nov 1707, Snåsa, Nord-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]