Samuel Jørgensen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Mandal, Vest-Agder, Norway; Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. Tre børn kjendes: a. Adriane Samuelsdatter, der døde 1673 på Grevsvold i Holme i ægteskab med Albrekt Lauritzsen på Grevsvold, f. 1603 og død 1675; søn af sogneprest til Vestre Moland hr. Lauritz Nielsen og Anne Albrektsdatter. b. Lucretia Samuelsdatter, død 1658 på Berge i Halsaa i ægteskab med Oluf Lauritzsen, der døde 1681, bror af nysnævnte Albert Lauritzsen. Af deres børn var overinspektør og birkedommer [amtmand] i Jarlsberg Jørgen Olufsen Mandahl, stamfar for den østlandske presteslegt af dette navn. c. Alhed Samuelsdatter, blev gift 1642 med hr. Cort Wegner, født 11.11.1619, sogneprest til Mandal ; søn af biskop i Stavanger mag. Thomas Cortsen Wegner og første hustru Cecilie Jacobsdatter Brender. Efter Alheds død blev hr. Cort gift påny med Maren Anker Povlsdtr. Hegelund, en søster af Lyngdalspresten hr. Peder Anker Povelsen Hegelund.

Samuel giftet seg med Alis Baad 14 Feb 1609, Tønsberg, Vestfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Gift:
3 barn

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Biskop. Foreldre: Ukjente. Gift 1) før 1563 med NN (død etter 1565); 2) 21.10.1571 i Bergen med Adriane Jensdatter Skielderup (ca. 1552–før 1602), datter av biskop Jens Skielderup (ca. 1510–1582) og Susanne Lennertsdatter; 3) etter 24.9.1603 med Barbara Trondsdatter Bratt (død 1632). Jørgen Erikssøn var en av de fremste blant den store skare danske teologer som gjorde karriere i Norge i reformasjonsårhundret. Som biskop i Stavanger i mer enn 30 år satte han i verk en rekke viktige og nødvendige reformer, men hans nidkjærhet i tjenesten både som forkynner og administrator gjorde ham upopulær i vide kretser. Han ble prest bare 21 år gammel, og kom tidlig til Norge; 1559–66 var han i virksomhet i Bergen, først som rektor ved katedralskolen, deretter som slottsprest på Bergenhus før han med inntekter fra Vestlandet finansierte 1566–70 studier ved universitetene i København og Wittenberg. Han ble magister i filosofi, og 1572 utgav han et utdrag av den danske teologen Nils Hemmingssøns oppbyggelige skrifter, Om Menniskens Udkaarelse til Salighed oc det euige liff. Da Jørgen Erikssøn vendte tilbake til Bergen 1570, ble han trolovet med biskop Skielderups datter og valgt til medlem av domkapitlet. Kort tid etter ble han utpekt til medhjelper for den gamle og skrøpelige stavangerbispen Jens Gregerssøn Riber. Da denne nektet å medvirke til arrangementet, drog Jørgen Erikssøn sommeren 1571 til kongen i København. Frederik 2 gav Riber avskjed med pensjon og utnevnte Jørgen Erikssøn til ny biskop i Stavanger. På tilbakereisen holdt han bryllup i Bergen. I likhet med sin svigerfar ble Jørgen Erikssøn en svært nidkjær biskop. Allerede ved utnevnelsen 1571 fikk han kongelig samtykke til flere tiltak som han foreslo. 1573 innkalte han til en prestesynode for hele bispedømmet. Hensikten var å bryte ned befolkningens motstand mot reformasjonen. Jørgen Erikssøn hadde et ambisiøst program for sin bispegjerning også på det administrative plan: Han arbeidet for å bedre bispeembetets materielle vilkår, både når det gjaldt inntekter og boforhold. Han ville styrke domkapitlet som en kirkelig institusjon. Alle sognekirker i bispedømmet skulle repareres og vedlikeholdes, og regnskapene for kirkenes inntekter skulle kontrolleres. Han ville styrke sin egen og alle prestenes stilling mot kritikk og påtrykk fra befolkningen og mot press fra øvrighetspersoner, og sikre de geistlige rett til fritak fra offentlige forpliktelser som å huse fogder på gjennomreise og å betale de samme skattene som vanlige folk. Og sist, men ikke minst, han ville tvinge bøndene til å betale tiende i det omfang han mente de hadde plikt til, og å betale de skatter og avgifter til kirkelige institusjoner som han mente påhvilte dem. Om alt dette stod det strid i bispedømmet, og særlig gjaldt det tienden, der bøndene fra gammelt av hadde hatt rett til å beholde en firedel for de fattige i bygda, den såkalte bondeluten. Biskopen krevde at de også måtte betale myndighetene denne siste firedelen. Konflikten hadde begynt før Jørgen Erikssøns tid, men ble intensivert og endte under ham med at bøndene fikk beholde bondeluten mot å ta på seg en særlig avgift, det såkalte “degnespannet”, til Stavanger skole og hospital. Jørgen Erikssøn førte en uforsonlig kamp mot gamle folkelige og katolske skikker. Han foregrep den lutherske ortodoksien med sin ensporede fanatisme. Han så sin embetsgjerning som en strid mot det onde, noe som kom sterkt til uttrykk i de prekenene han holdt i Stavanger domkirke. Vi kjenner til dem gjennom en prekensamling han gav ut i København 1592, Jonæ Prophetis skiøne Historia vdi 24 Predicken begreben. Det var kraftige botsprekener over profeten Jonas, for å kalle biskopens ugudelige samtid til evangelisk pønitens i omvendelse, tro og lydighet. Prekenene hadde et dobbelt sikte; de skulle både rettlede prestene og få lekfolket på bedre tanker. Det hører med i bildet av Jørgen Erikssøn at han var den første trolldomsideologen i Norge; dette europeiske tankegodset brakte han med fra Danmark, hvor reformatorene hadde satt i gang en hard heksejakt. Stavangerbispen mente at all magi var djevelens verk, selv den hvite magien som tok sikte på å gjøre godt. Følgestrengt ville han ha dødsstraff ikke bare for den svarte, men også for den hvite magien. Hans fanatisme var et produkt av møtet mellom en nidkjærhet typisk for den tidlige danske reformasjonen og den norske tradisjonalismen: Lutherdommen var pålagt ovenfra uten medvirkning av nordmennene. Han ble meget upopulær hos allmuen og blant mange embetsmenn, og han bekjempet dem som stod ham imot med alle maktapparatets virkemidler, også med rettssaker i herredagene, som han pleide å vinne. Jørgen Erikssøn hadde i sin ungdom knyttet seg til det danskættede prestedynastiet Skielderup, og tre av hans egne sønner ble prester. Han giftet seg for tredje gang 1603, med enken etter lagmannen i Stavanger. Men året etter var han så skrøpelig at han ikke kunne dra til et bispemøte i Bergen, og han døde i Stavanger samme sommer. Verker: 1) Om Menniskens Udkaarelse til Salighed oc det euige liff, København 1572 2) En Lig Predicken, som bleff predicket udi Frue Elisabet Pedersdaatters, Henr. Brockenhusis Husfruis Begraffuelese udi Staffvanger d. 28. Febr. A. C. 1578, København 1578 (også trykt i Ki&K 1923, s. 23–24) 3) Jonæ Prophetis skiøne Historia vdi 24 Predicken begreben, København 1592 4) Jørgen Erikssøns “artikler” fra 1574 er trykt i Kirkehistoriske Samlinger, rk. 4, bd. 4, 1895–97, s. 216–222
• Slektsbok: Bergen, Hordaland, Norway; Jørgen Eriksen, født 1535 i Haderslev i Slesvig, blev rektor ved Bergens kathedralskole 1559, slotsprest på Bergenhus 1560, drog 1566 til Kjøbenhavn for at studere, blev magister 1566, fortsatte til Tyskland 1568 og studerte ved Wittenbergs universitet, hvor han blev indskrevet 26.7.1568, til 1570. Havde Vor Frue præbende og indtægten af Hammer sogneprestembede under sin studietid og uafbrudt lige til sin død. Kannik i Bergen 4.11.1570. Biskop i Stavanger stift 29.7.1571 med kongelig bestalling 2.8. samme året. Døde 5.6.1604 i Bergen, begravet i Stavanger Domkirke, hvor hans portræt tidligere hang over hans gravsten lige nedenfor koret og nu er anbragt i nordre sakristi. Det er et billede i fuld figur, malet på træ og indskribert: «Vera effigies D. Magistri Georgii Erici, Episcopi Dioeceseos Stavangeriensis, [nederst :] Nascitur Anno 1535, Ordinatur Anno 1571, Moritur Anno 1604». Et andet, i sit udtryk mindre strengt, portræt på lærred hænger i Hjelmelands kirke og gjengives foran. — Mag. Jørgen var en af landets mest fremragende og fortjente biskoper, dygtig og klog reformator, med mandig selvstændighet og kraft, lærd og veltalende. Mag. Jørgen var første gang gift ca. 1562 [og havde i dette ægteskab en datter Helvig, født 25.3.1563 i Bergen, hvor hun døde 23.6.1563]. Denne hustrus navn kjendes ikke, men hun levede 19.8.1565, da «her Jørens hustrav» var i bryllupsgilde i Bergen, og hun havde en søster gift med vicepastor til Hammer hr. Bertel Hansen. Mag Jørgen var andre gang gift den 21.10.1571 i Bergen (Trolovet den 2.11.1570) med Adriana Schjelderup, født ca. 1552 i Kjøbenhavn og død før 1602 i Stavanger. Mag. Jørgen blev tredje gang gift, efter Adriana Schjelderups død, med hustru Barbara Trondsdatter Bratt, som i begyndelsen af 1601 var bleven enke efter Morten Nielsen, lagmand i Stavanger fra 1591 til sin død i 1601. Hun var født i Gudbrandsdalen og tilhørte den gamle bondeadelsæt Bratt, var søsterdatter af den Thord Bratt, der døde i Bergen 27.8.1560, og var i huset hos Hans Lauritzsen og hans hustru, «hustru» Magdalena i Bergen, da hun 20.8.1570 blev trolovet og 2.9.1571 gift med rektor i Bergen Jon Pedersen Jemt, efter hvis død et par år efter hun ægtede Morten Nielsen, som da var byskriver i Bergen. Endnu 24.9.1603 var hun enke efter Morten og har således neppe mere end ½ års tid været bispens hustru. I 1610 undgik hun såvidt anklage for troldom og en af tjenestepigerne hos «hustru Barbara, som var bisp Jørgen Eriksens hustru», blev senere efter bispindens død anklaget for troldom ved Stavanger rådstueret 27.8.1633. Hustru Barbara eiede grunde i Bergen og Stavanger, og da hun i 1632 døde barnløs, tilfaldt arven hendes gudbrandsdalske slegtninge, som ved sine fuldmægtige, bl. a. Siver Trondsen på Tynnøl i Lesje, Peder Trondsen på Valbjør i Vaage og Trond Tordsen på Bjølstad i Hedalen, kvitterer for modtagelsen i brev af 24.10.1632, thinglyst 14.3.1635 i Stavanger [ Norske Magasin III s. 188 flg., Norske Rigs Registranter IV s. 147 Hbispens efterleverske»], A. E. Erichsen: Saml. til Stavanger Hist. I s. 184 o. fl. st., Stavanger Dotnkapitels Protokol s. 471 flg., 489. Diplom 24 lo 1632 i Rigsarkivet.] Mag. Jørgen efterlod kun børn med Adriana Schjelderup, nemlig en datter Susanne, som levede ugift i 1627, og tre sønner: [ Det har været almindelig antaget, at den Margrete Jørgensdatter, som først var gift med Hjelm'ernes stamfar, sogneprest til Hjelmeland hr. Jens Jonassen, og derpå med dennes eftermand hr. Jens Simonsen Morsing, og som døde 25.12.1659, var en datter af biskop Jørgen Eriksen. Dette synes dog at være meget tvilsomt, da Margrete ikke nævnes blandt biskopens arvinger ved det skifte af hans efterladte faste eiendomme i Stavanger, som der blev thinglyst 4.12.1627.] 1) Mag. Jens Jørgensen, født ca. 1578. Sogneprest til Stavanger Domkirke; se nedenfor s. 16. 2) Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand. Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597]. Af deres born kjendes med vished kun en datter. 3) Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. De hadde 3 barn.
• Publikasjon: 1592; Framsiden av biskop Jørgen Eriksons bok med 24 prekener om profeten Jonas fra 1592.

Jørgen giftet seg med Adriane Jensdatter Schielderup 21 Okt 1571, Bergen, Hordaland, Norway. Adriane (datter av Jens Pedersen Schielderup og Susanna Leonardsdatter) ble født ca. 1552 , København, Denmark; døde ca. 1599, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Bergen, Hordaland, Norway; Adriana Schjelderup, født ca. 1552 i Kjøbenhavn og død før 1602 i Stavanger ; hun var forældrenes eneste ilive værende datter, da hun 2.11.1570 blev trolovet og 21.10.1571 gift i Bergen med mag. Jørgen Eriksen, født 1535 i Haderslev i Slesvig, blev rektor ved Bergens kathedralskole 1559, slotsprest på Bergenhus 1560, drog 1566 til Kjøbenhavn for at studere, blev magister 1566, fortsatte til Tyskland 1568 og studerte ved Wittenbergs universitet, hvor han blev indskrevet 26.7.1568, til 1570. Havde Vor Frue præbende og indtægten af Hammer sogneprestembede under sin studietid og uafbrudt lige til sin død. Kannik i Bergen 4.11.1570. Biskop i Stavanger stift 29.7.1571 med kongelig bestalling 2.8. samme året. Døde 5.6.1604 i Bergen, begravet i Stavanger Domkirke. De efterlod seg 4 barn, nemlig en datter Susanne, som levede ugift i 1627, og tre sønner: [ Det har været almindelig antaget, at den Margrete Jørgensdatter, som først var gift med Hjelm'ernes stamfar, sogneprest til Hjelmeland hr. Jens Jonassen, og derpå med dennes eftermand hr. Jens Simonsen Morsing, og som døde 25.12.1659, var en datter af biskop Jørgen Eriksen. Dette synes dog at være meget tvilsomt, da Margrete ikke nævnes blandt biskopens arvinger ved det skifte af hans efterladte faste eiendomme i Stavanger, som der blev thinglyst 4.12.1627.] 1) Mag. Jens Jørgensen, født ca. 1578. Sogneprest til Stavanger Domkirke; se nedenfor s. 16. 2) Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand. Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597]. Af deres born kjendes med vished kun en datter. 3) Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. De hadde 3 barn.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Leksikon: https://nbl.snl.no/Jens_Pederss%C3%B8n_Skielderup
• Slektsbok: Jens Pedersen Skielderup (ca. 1510-1582) Det har været anført, at Biskop Skielderup blev født i 1499. Dette er dog sikkert ikke rigtigt. Han blev født flere År senere, antagelig ca. 1510, på sin Faders Gaard. [ Det er tvivisomt, om Navnet bør skrives Skielderup eller Schielderup eller Schjelderup, da alle disse Former sees benyttede. Den førstnævnte Skrivemåde (Skielderup) er her valgt, fordi den findes på Biskopens senere omtalte Skrift «En christelig Undervisning aff den hellige Scrifft om huad en Christen skal holde om affgudiske Billeder oc Stytter udi Kircherne.» Om Jens Skielderups Ungdom og Skolegang vides intet. I 1543 nævnes han blandt den Kreds, som sluttede sig om den senere så navnkundige Dr. Nils Hemmingsen. I 1544 blev han Baccalaureus i Filosofi og reiste derefter til Udlandet for at fortsætte sine Studier. I Wittenberg tog han Magistergraden. Efterat han var vendt tilbage til København, blev han i 1550 eller 1551 Professor i Fysik ved Universitetet. Samtidig med at han virkede som Lærer i dette Fag, lagde han sig efter Medicinen vistnok med det Mål for Øie at blive Professor i denne Videnskab efter sin Svigerfader Peter Capeteyn. I 1554 blev han medicinsk Doctor i Rostock. Capeteyn døde i Januar 1557, men Skielderup blev ikke hans Eftermand. Dette var sikkert en Skuffelse for ham og tør have medvirket til, at han bestemte sig for at modtage en Kaldelse til Biskop i Bergen, som han fik nogle Måneder senere. Selv i den Tid var det en sjelden Foreteelse, at en Mediciner og Professor i Fysik blev kaldet til Biskop. Der kan ikke have været mange skikkede Mænd at vælge imellem. Skielderup syntes også at have næret Betænkeligheter ved at følge Kaldelsen. I ethvert Fald sikrede han sig Universitetets Tilladelse til at gjenindtræde i sit Professorat, om han senere skulde ville opgive Stillingen som Biskop. Skielderup blev indviet til Biskop i Begyndelsen af Juni 1557. Forinden måtte han afgive en Erklæring om, at han med Hensyn til Alterens Sakramente ene og alene vilde holde sig til den Lærdom, som han havde fået af sine Lærere i København og Wittenberg. Kongen fastsatte hans «Besolding» som Biskop til 200 Daler, 24 Stykker Malt, 18 Stykker Mel, 4 Tønder Smør, 30 Voger Fisk, 8 Oxer og Kjør, 40 Får og Lam, Fjerdeparten af al den Fisketiende, som gik gjennem Toldboden i Bergen. Bolig blev anvist ham i Graabrødrekloster, ligesom han fik nogle Engstykker tilstrækkelige til at føde 8 Kjør og 2 Heste. Senere blev Kongetienden af Voss og Hammer Prestegjæld tillagt Embedet. Aflønningen var ikke særlig rigelig og Boligen ikke god. Skielderup var den anden Biskop i Bergen efter Reformationen. Han var en dygtig Mand med varm Interesse for Reformationens Fremme. Han nød stor Anseelse i sin Samtid. I 1559 blev han indkaldt til København for at overvære Frederik II's Kroning. Efter sin Faders Død var han i København i 1563, og Professorerne ved Universitetet gjorde da et Gilde for ham. Fra Skielderups Virksomhet som Biskop kjendes flere enkelte Begivenheder, hvorom henvises til A. Chr. Bangs Bog: «Den norske Kirkes Historie i Reformationsaarhundredet. [Adskillige Oplysninger af Interesse findes også i to Artikler af W. M. Schjelderup i «Morgenbladet»s Extranumre 51 og 52 for 1901 om Biskop Skielderup. — Af Interesse er også Dr. Harry Fetts Bog: «Norges Kirker i det 16de og 17de Aarhundrede», Kap. I, Side 7-9.] Flere af disse viser at han var en impulsiv Natur, men velmenende og hjælpsom. Desværre er ingen af hans Prædikener opbevarede. Man ved ikke andet, end at han var en ivrig Prædikant. Som en betydelig Personlighed og en efter Tidsforholdene lærd Mand var han istand til at yde Stiftets Præster al ønskelig Veiledning. Han interesserede sig også meget for Bergens Latinskole. Det merkeligste af alt, hvad man ved om Skielderup, er den Strid, som blev ført mellem ham og Rådet i Stiftsstaden om Helgenbillederne i Domkirken. Da Skielderup kom til Bergen, var de katholske Traditioner endnu levende. Helgenbillederne var bevarede og Gjenstand for Tilbedelse. Byens Råd var ikke villig til at lade alle Helgenbilleder borttage. Da den ivrige Reformationsven Rigsråd Jørgen Lykke i 1568 kom til Bergen, bebreidede han Skielderup dennes Overbærenhed i dette Stykke. Med sådan moralsk Støtte i Ryggen optog Skielderup Kampen mod «Billeddyrkelsen». I 1570 lod han nedtage Billederne på Domkirkens Høialter. Dette blev opfattet som et Indgreb i Rådets Myndighed og vakte stor Forbitrelse i Rådet, og Borgerskabet negtede at gå i Kirken. Forhandlingerne mellem Rådet og Biskopen førtes med Heftighed. Først ved Lensherren Mads Skeels Mellemkomst blev de stridende Parter forligte. Da Byens Borgere atter indfandt sig i Domkirken, gav Skielderup 21 Januar 1571 en Forklaring af, hvorfor Billederne blev borttagne. Det følgende År udgav Skielderup Skriftet: «En christelig Undervisning aff den hellige Scrifft om huad en Christen skal holde om affgudiske Billeder oc Stytter udi Kircherne». Bogen er skrevet i Form af en Samtale mellem en Præst og en Bonde. Bonden er Talsmand for det Gamle, og i hans Mund lægges alle de Indvendinger, som blev gjort mod at fjerne Billederne fra Kirkerne. Skielderup selv taler gjennem Præsten. — Bogen er beregnet både på Præster og Lægfolk. Fremstillingen er grei. Den blev trykt i København 1572. Såvidt vides, findes der nu kun to Exemplarer af den. Det ene eies af Deichmanske Bibliothek i Christiania. Bogen blev i 1905 udgivet påny i et nøiagtigt Optryk efter Originalen. Biskop Skielderup døde i Bergen i 1582. Datoen kjendes ikke. Man tror, han er begravet i Domkirken, men Graven kan ikke påvises. Der existerer intet Portræt af ham. Skielderups Hustru, med hvem han levede et meget lykkeligt Familieliv, hed Susanne Lennertsdatter. Hun var født i Danmark og antagelig enten Pleiedatter eller Steddatter af Professor Peter Capeteyn. De havde 7 Børn hvoriblandt Sønnen Peder og Datteren Adriane. Den sidste blev i 1571 gift med den kjendte Stavanger-biskop Jørgen Eriksen, f. 1535, d. 1604.

Jens + Susanna Leonardsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Skjellerup, Hobro, Jylland, Denmark; Dr. Jens Pedersen Schjelderup, født omkr. 1509 i Skjellerup, blev bakkalaur i philosophi 1544, drog kort efter til udlandet og blev magister artium i Wittenberg. I 1551 blev han professor physices ved Kjøbenhavns universitet, 1554 dr. medicinæ, studerte i Rostock 1556, blev biskop over Bergens stift med dengang tilliggende dele af Stavanger stift 1557 og døde i embedet 1582. En mægtig og virksom, i sin reformiver noget voldsom prælat, yndet af kongen. Med sin hustru Susanne Leonhardsdatter (*1), der vistnok var en steddatter af professor i medicin ved Kjøbenhavns universitet Peter Capeteyn fra Middelburg i Zeeland, havde han mange børn (*2), hvoraf en søn Peder Schjelderup blev biskop i Trondhjem [og hvis søn Jens Schjelderup blev biskop i Bergen], og en datter, Adriana Schjelderup *1: Hun var mulig i slegt med den tyske prest til St. Mortens kirke i Bergen hr. Christopher Milens fra Flandern eller med dennes hustru Catharina fra Bremen, da biskop Schjelderup opkaldte en af sine døtre efter hende. N. Magasin I s. 212. *2: Sammenlign Dansk personalhistoriske Tidsskrift I side 148 med Norske Magasin I og de alm. kjendte presbyterologier for Bergens stift. Se også Arthur Skjelderup: Slægtshistoriske meddelelser.

Notater:

Gift:
10 barn

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Skjellerup, Hobro, Jylland, Denmark; Peder Jensen (ca. 1480-1563) Biskop Skielderups Fader Peder lensen er den første i Slægten, hvis Navn kjendes. Man ved forøvrigt intet andet om ham, end at han var Bonde og blev født ca. 1480. Nogle mener, at han levede i Skjellerup eller Skiellerup Sogn i Svendborg Amt på Fyen. Andre tror, at han hørte hjemme i Jylland, hvor der i Viborgegnen er en Landsby af samme Navn. Denne sidste Antagelse er vistnok den rigtige. Den bestyrkes ialfald ved en Bemerkning af Absalon Pederssøn, som i sin Dagbog kalder Biskop Skielderup for en jydsk Mand. Man tør måske også se en Bestyrkelse af den samme Antagelse deri, at Biskop Skielderup vides at have havt en Søster, som var gift med en Mand, Niels Block, som var Herredsfoged i et Herred i Viborg Stift. Peder Jensen døde Høsten 1563. Hans Hustru, som hed Maren Nielsdatter, døde antagelig før ham.
• Slektsbok: Skjellerup, Hobro, Jylland, Denmark; Peder Jensen var bonde i Skjellerup ved Hobro i Jylland og født ca. 1485. Han døde der 1564, da hans søn biskop Jens Schjelderup i Bergen den 19.4.1564 drog til Danmark «at hente arv efter sin faders død og kom i stor livsfare under Jylland». Med sin hustru Maren Nielsdatter havde Peder flere børn, af hvilke en datter blev mor til hr. Jens Bonde, som var kapellan ved Bergens Domkirke fra 1565 til sin død den 17.11.1566 i pesten, en anden datter blev gift med herredsfoged Niels Block i Viborg stift, og en søn, nævnte Dr. Jens Pedersen Schjelderup.

Notater:

Død:
Den 23. jan. 1564 fik sønnen, biskop Jens Schellerup, af en jydsk mand, hidsendt fra hans moder og syskende, et brev der tilkendegav, at hans og deres fader var død, ved Sancte Michels tid. (anm: Mikkelsmesse (Festum archangeli Michaelis) var den 29. september 1563)

Peder + Maren Nielsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Skjellerup, Hobro, Jylland, Denmark; Peder Jensen (ca. 1480-1563) Biskop Skielderups Fader Peder lensen er den første i Slægten, hvis Navn kjendes. Man ved forøvrigt intet andet om ham, end at han var Bonde og blev født ca. 1480. Nogle mener, at han levede i Skjellerup eller Skiellerup Sogn i Svendborg Amt på Fyen. Andre tror, at han hørte hjemme i Jylland, hvor der i Viborgegnen er en Landsby af samme Navn. Denne sidste Antagelse er vistnok den rigtige. Den bestyrkes ialfald ved en Bemerkning af Absalon Pederssøn, som i sin Dagbog kalder Biskop Skielderup for en jydsk Mand. Man tør måske også se en Bestyrkelse af den samme Antagelse deri, at Biskop Skielderup vides at have havt en Søster, som var gift med en Mand, Niels Block, som var Herredsfoged i et Herred i Viborg Stift. Peder Jensen døde Høsten 1563. Hans Hustru, som hed Maren Nielsdatter, døde antagelig før ham.
• Slektsbok: Skjellerup, Hobro, Jylland, Denmark; Peder Jensen var bonde i Skjellerup ved Hobro i Jylland og født ca. 1485. Han døde der 1564, da hans søn biskop Jens Schjelderup i Bergen den 19.4.1564 drog til Danmark «at hente arv efter sin faders død og kom i stor livsfare under Jylland». Med sin hustru Maren Nielsdatter havde Peder flere børn, af hvilke en datter blev mor til hr. Jens Bonde, som var kapellan ved Bergens Domkirke fra 1565 til sin død den 17.11.1566 i pesten, en anden datter blev gift med herredsfoged Niels Block i Viborg stift, og en søn, nævnte Dr. Jens Pedersen Schjelderup.

Notater:

Gift:
Diverse stamtavler operer med opp til 8 barn i dette ekteskapet. Jeg klarer ikke finne noen sikker kilde og utelar å oppføre mer enn Jens