Saxe Andersen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Saxe Andersen, født i Kolding, død i Randers før 1606. Gift med Gertrud Pedersdatter født i Randers, død sst. før 1610. Ett barn: 1) Peder Saxesen. Saxe Andersen var født i Kolding, men død før der blev holdt skifte efter hans far, «og [Peder Saxesen] derhos udi rettelagde samme dom af Kolding byting år 1631 den 15. jun i udgivet, som befandtes, at efterdi Tomas Gregersen har gjort kontrakt med Peder Saxen belangende hvis penge, han på oldarvs vegne efter hans salige faders fader Anders Saxesen var tilfalden, hvorfor han skulle være forsikret udi den gård og ejendom Tomas Gregersen iboer.» Da Saxe Andersen den 7. maj 1599 fik tinglæst skøde på en gård i Randers med overskriften: «Saxe Andersen skøde»: «Peder Munkdrup byfoged, Anders Bay, Mogens Skov, Anker Poulsen, Oluf Olufsen, Christoffer Olufsen med sin hustrus råd fuldbyrde vilje og samtykke solgte og skødede fra sig og deres arvinger til Saxe Andersen en deres gård og ejendom, de nu besidder, med al dens rette tillæggelse imellem klostrets mur og Poul Lassen rådmands ejendom liggendes og ståendes er, og takkede ham godt for god redeligen betaling og at hjemle ham den for alle mænds tiltale kvit og fri uden for jordskyld og huspendinge.» Saxe Andersens hustru Gertrud Pedersdatter var datter af Peder Jensen og Margrete Jensdatter i Randers. Hun blev efter Saxe Andersens død gift anden gang med Laurits Jacobsen, rådmand i Randers, hvis første kone hed Karen Mogensdatter. Disse oplysninger kræver en nærmere og lidt indviklet redegørelse ud fra nogle skøder og andre adkomster på en selvejergård i Farre, som findes på Rigsarkivet i afskrifter, foretaget af ryttergodsets administration og indsendt til kancelliet forud for salget af det Skanderborgske ryttergods i 1767. Den 9. december 1626 stod herredsfogden i Gern herred Jesper Pedersen i Oustrup selv frem på tinget, hvor han fik skøde på arveparter i en selvejergård i Farre: «For tingsdom stod Peder Pedersen underskriver på Skanderborg, med fuldmagt og myndighed af Peder Saxesen, borger og indvåner udi Kolding, på hans vegne. Jesper Laursen, slotsfoged på Dronningborg på sine egne og på hans fulde søskende Hans Laursen i Randers og Jørgen Laursens vegne og på hans søster Dorthe Laursdatter og Anne Laursdatters vegne i Mariager efter fornævnte Hans Laursen og Rasmus Nielsen, rådmand i Mariager, deres udgivne købebrevs formelding, som her i dag for dom er læst og påskrevet. Mathias Pedersen isenkræmmer, borger i Randers, på sin hustru Margrete Laursdatters vegne og Laurs Vognsen, borger i Randers, på sin hustru Karen Laursdatters vegne og på deres egne, så og efter udgivne købebreves og fuldmagts formelding. Hver især tog fornævnte Jesper Pedersen i Oustrup udi hånd og m ed deres fri vilje og velberåd hu solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til fornævnte Jesper Pedersen og hans kære hustru, ærlige og velbyrdige Johanne Grøn og deres arvinger til evindelig ejendom at have, nyde, bruge og beholde en deres selvejerbondegård i Farre by liggende med huse, gård og gårdsted.» Længere nede i samme skøde læses: «Aldeles intet undtagen i nogen måde efter gamle skøder og adkomstbreves formelding, som førnævnte Peder Saxesen [er] arveligt tilfalden efter hans salig afgangne moder Gertrud Pedersdatter, og som hun arvede efter hendes salige oldemor Margrete Jensdatter, som begge boede og døde i Randers, og fornævnte Jesper Laursen og hans helsøskende Hans Laursen og Jørgen Laursen, Anne Laursdatter og Dorte Laursdatter er arveligt tilfaldet efter deres salig afgangne far Laurs Jacobsen, fordum rådmand i Randers, og som han arvede efter hans salig afgangne barn Gertrud Laursdatter, og som fornævnte Mathias Pedersens hustru Margrete Laursdatter og Laurs Vognsens hustru Karen Laursdatter har arvet efter deres salig afgangne far fornævnte Laurs Jacobsen og deres salig moder Gertrud Pedersdatter.» Den førstnævnte af sælgerne Peder Saxesen og hans halvsøskende Margrete Laursdatter, Karen Laursdatter og den afdøde Gertrud Laursdatter var alle børn af Gertrud Pedersdatter, som først har været gift med en mand ved navn Saxe og derefter med Laurs Jacobsen, rådmand i Randers. Gertrud Pedersdatter er formodentlig død i barselseng og den datter, som blev opkaldt efter hende, er nok død kort tid efter, for det var gennem arv efter denne lille datter, at dennes halvsøskende Hans og Jørgen Laursen, Anne og Dorte Laursdatter på hvis vegne deres bror Jesper Laursen skødede deres arveparter til Jesper Pedersen i Oustrup, i den gård i Farre, hvori Gertrud Pedersdatter havde arv efter sin mor Margrete Jensdatter. Skiftet efter Laurits Jacobsen, rådm and i Randers, er bevaret, og her nævnes hans børn af det første ægteskab med Karen Mogensdatter og hans børn med Gertrud Pedersdatter, som ved ægteskabets indgåelse altså har været enke efter en mand ved navn Saxe. Hendes søn Peder Saxesen er ikke nævnt i dette skifte, idet han formodentlig inden da selv har fået rådighed over de midler, som han arvede efter sin mor. For at få rede på Gertrud Pedersdatters forældre er det nødvendigt at se på en anden af de i alt ti adkomster på bondegodset i Farre, hvoraf det ældste er fra 1525 og som alle blev afskrevet før salget af ryttergodset i 1767. Nemlig en voldgiftssag, hvori samfrænder mødtes for at afgøre, hvem der var arvinger til godset i Farre, og hvor meget disse var berettigede til af arven. Voldgiften lød: «Kendes og gør vitterligt for alle [at] år efter Guds byrd MDLX [1560] den søndag for Seiermer vor fruedag, da var vi forsamlede i Farre på et samfrændemøde, som Anne Jenses i Ars [Århus], Peder Jensen, borger udi Randers, og Knud Jensen i Års, havde os dertil krævet, og eftersom vi os til forn havde forpligtet os efter kongelig majestæts vor nådigste herres strenge brev og befaling, som de på os af hans nåde forhvervet haver, at vi skulle fordele og udlægge dem deres arvepart, som de med rette udi arv tilkommet var, efter Jens Sejersen i Farre salig afgang, hans død, og som fornævnte Jens Sejersens børn var tilkommet efter deres salig oldefaders død Sejer Knudsen og deres oldemoder Margrete Sejers. Da efter samme befaling haver vi ganske forfaret efter brev og segl, som her for os udi rette blev båret, og som forbemeldte Anne Jenses fremlagde her i dag på hendes børns vegne.» Voldgiftssagen fortsatte med, at Anne Jenses fremlagde et skøde, hvoraf det fremgik, at Jens Sejersen havde købt en tredjedel af gården i Farre, og at han havde forhvervet sig to kongelige domme, at han skulle nyde, bruge og beholde gården i Farre, og efter ham skulle hans hustru og børn have den. Efter samfrænderne havde gransket Sejer Knudsens segl og brevene, hvorefter hans arvinger skulle friholde Anne Jenses og hendes børn, og da der ikke var forelagt dem andre end disse dokumenter, «da sagde vi fornævnte, [at] Anne Jenses bør [have] de to parter i fornævnte gård i Farre, dog undtagen den tredjedel efter det skødebrevs lydelse, som Jens Sejersen havde købt der i, og deslige undtagen den lod og del, som kunde tilfalde Kirsten Sejersdatter udi samme fornævnte gård i Farre, som hun havde arvet efter hendes salig afgangne fader og moder Sejer Knudsen og Margrete Sejers død.» Dog tog de det forbehold, at dette kun skulle gælde, indtil Sejer Knudsens arvinger kunne komme med andre breve og beviser. Deres arv skulle de så nyde i «søskendeskifte og jævning». Af voldgiftssagen ses altså, at Jens Sejersens enke, Anne Jenses, i 1560 boede i Århus. Hun havde tre døtre, og deres navne røbes i en meget dårligt bevaret sag fra Viborg landsting 1591: Else Jensdatter gift med Peder Jørgensen, Anne Jensdatter gift med Knud Jensen i Århus og Margrete Jensdatter gift med Peder Jensen i Randers. Herved er der gjort rede for, at Peder Saxesens mor Gertrud Pedersdatters forældre var Peder Jensen i Randers og Margrete Jensdatter, som var blevet gift senest 1560, og at Margrete var datter af Jens Sejersen og Anne Jenses, og altså et barnebarn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers. Gertrud Pedersdatter har været gift første gang med Saxe Andersen omkring midten af 1580erne. Hendes børn af andet ægteskab med Laurits Jacobsen, Peder Saxesens halvsøskende, var voksne, da deres far døde i 1611, og som nævnt ovenfor var Peder Saxesen formodentlig myndig allerede og har haft rådighed over sine egne midler. Af Randers bys tingbog ses, at han var borger der i 1621. Altså boede Gertrud Pedersdatters moster Anne Jensdatter og hendes mand Knud Jensen samt hendes mormor Anne Jenses i Århus, hvor hun var gift anden gang med Bertel Skierp, som døde før 1562, for det år betalte Anne Bertels jordskyld og skat af Bertel Skierps gård. Om det så var i Århus, Gertrud Pedersdatter lærte Saxe Andersen at kende hos dennes eventuelle slægtning Peder Pedersen Saxe, kan ikke bevises, men helt udelukkes kan det ikke, da navnet ikke forekommer særlig tit, hverken som tilnavn eller patronymikon.

Familie/Ektefelle/partner: Gertrud Pedersdatter. Gertrud (datter av Peder Jensen og Margrete Jensdatter) ble født , Randers, Denmark; døde før 1610, Randers, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Peder Saxesen ble født ca. 1597 , Randers, Denmark; ble begravet 2 Jul 1640, Kolding, Denmark.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Kolding, Denmark; Anders Saxesen, født om kring m idten af 1500-tallet, død før 14. april 1606 i Kolding. Gift med Else Hansdatter, som døde efter 1616, men før 1622. Fem barn: 1) Saxe Andersen 2) Anne Andersdatter 3) Else Andersdatter 4) Peder Andersen 5) Anders Andersen Anders Saxesen nævnes som borger i Kolding kæmnerregnskab 1585, da kæmneren «annammede af Anders Saxe og Laurits Hansen skatmestre for forskud 14 daler udi rådstuen for borgmester og råd, som [de] gjorde regnskab for samme dag.» Hvervet som skatmester, det vil sige skatteopkræver, var et borgerligt ombud, som var alt andet end populært. Skatmestrene skulle nemlig stå til regnskab for, at alle kongelige skatter blev betalt, sørge for at retsforfølge skyldnere med udpantning, idet de selv risikerede at skulle betale de manglende penge, og i Kolding tingbog ses flere steder, at skatmestrene blev krævet at betale efterstående skatter adskillige år efter, når det ikke havde været muligt at inddrive pengene på grund af krig og besættelse af fremmede krigsfolk. Hvilken næring, Anders Saxesen har haft, frem går ikke tydeligt, selvom han flere gange er nævnt på udgiftssiden af kæmnerregnskabet 1583 og de følgende år, hver gang fordi han har lagt penge ud til ligkister til fattigfolk samt en enkelt gang på kongens befaling. Dette kan meget vel være, fordi han har været kirkeværge nogle år. Anders Saxesen døde i 1606. Det nævnes i 1632, da borger i Kolding, Tomas Gregersen, appellerede byfogdens dom fra 15. juni 1631 til landstinget. Han skulle efter byfogdens dom udbetale Peder Saxesen hans arvemidler med renter, som var blevet stående i hans hus og gård efter deres kontrakt. Det var en dom, som Tomas Gregersen syntes var fejlagtig, fordi «fjenderne har været her udi landet og er sket og [har] fordærvet samme gård og ejendom, som grander og naboer vel vitterligen er, at laden og stalden så vel som kælderen, der under var, er nedbrudt og brændt og det ødelagt, og en ubillig skade blev gjort på det hus, som står til gaden, siden første tægt og vurdering.» Tomas Gregersen mente, at når det var en sag uden handel og skøde, da kunne han ikke dømmes til at betale så meget. «Så mødte fornævnte Peder Saxen og beretter, at han efter hans oldefar Anders Saxen er tilfalden en arvelod, som udi penge er blevet sammenregnet og udi gården [hos] hans oldemoder bestående, hvilken gård Tomas Gregersen har brugt og besidder, og med ham har indgået kontrakt, der samme penge skulle blive hos ham på rente, indtil de af enten parterne blev opsagt, og fremlagde et skiftebrev, som borgmestre og råd med andre dannemænd har forseglet og underskrevet, dateret Kolding 1606 den 14. april, som skal være gjort efter salig Anders Saxen imellem hans arvinger, som iblandt andet indeholder, at hvad sig belangende med Saxe Andersens barn af Randers Peder Saxesen hans arvepart, som ham efter sin oldefar Anders Saxesen er tilfalden både udi ejendom, rørende gods og hans part udi sengeklæder, beregnet til hobe udi penge bedrager sig 87 dlr. 1 mk. 7 sk., det blev bestående udi gården hos hans oldemor samme barn til bedste og fremtarv, som samme skiftebrev i sig selv videre formelder. Derhos fremlagde fornævnte Peder Saxesen et underskrevet kontraktbrev lydende som efterfølger: «Kendes jeg Peder Saxsen, indvåner udi Kolding, at jeg er venlig og vel forligt med min svoger Tomas Gregersen, borger her samme sted, så han har fornøjet og betalt mig hans rente, som ham er tilholden at udlægge ud af de penge, som mig er tilfalden efter min salig oldefar Anders Saxen, som [er] endnu [be]standig udi gården. Og har jeg undt ham hovedstolen at må blive stående hos ham på rente, som er firsindstyve og syv daler syv skilling efter skiftebrevets indhold, og skal fornævnte Tomas Gregersen give mig årlig 4 skilling af hver daler til rente, medens de blive stående hos ham og hvilken, som ikke vil have fornævnte penge stående længere, skal lade dem opsige lovligt til fastelavn til forn, det til vidnesbyrd har vi begge vores hænder underskrevet og venligt bedt vores svoger Niels Pedersen Hoven til vitterlighed med os at underskrive. Actum Kolding den 5. juni år 1622. Peder Saxen egen hånd, Tomas Gregersen egen hånd, Niels Pedersen egen hånd.» 1637 mødte Tomas Gregersen igen på landstinget, hvortil han havde stævnet borgmester Søren Andersen og rådmændene i Kolding for et pantebrev, de havde fået af Jørgen Helts arvinger, og som de mente «Niels Pedersen Hoven, fordum borger i Kolding, skal have pantsat fra Else, Anders Saxens efterleverske og hendes arvinger, anlangende hendes ejendoms lod i den gård i Kolding, hendes svoger Tomas Gregersen påboer, til Peder Helt i Kolding, uanset det ikke skulle bevises, at Niels Pedersen Hoven skulle have haft nogen fuldmagt eller myndighed eller haft noget værgemål under hænder for Else, Anders Saxens, i nogen måder slig hendes ejendom at bort pante, men hendes bror Frederik Hansen, byskriver i Kolding, har været hendes rette lovværge, så længe hun levede, og ikke heller Else, Anders Saxens, rette arvinger skal have fanget lovlig varsel, nemlig hr. Anders Andersen, som boede i Sjælland, Peder Andersen i Kolding, Anne Andersdatter og Else Andersdatter, der sst. Nu mødte Peder Jensen, borger i Kolding, på borgmester og råds vegne med deres fuldmagt og fremlagde samme pantebrev af Kolding byting 25. september 1616, som indeholder Else Hansdatter, salig Anders Saxens efterleverske, i Kolding med hendes svoger Niels Pedersen Hoven, borger der sst., at have standen for tingsdom, og hun bekendte sig og sine arvinger af vitterlig gæld skyldig at være Peder Helt 100 sletdaler, som han til hendes gælds betaling at indløse det pant, Hans Andersen Dansken på salig Jens Fynbos børns vegne har i hendes gård hende efter hendes begæring venligen lånt har, og til et fri pant og fuld forvaring pantsatte Else, Anders Saxens, med hendes svoger Niels Hoven på hendes vegne fra hende og hendes arvinger og indtil Peder Helt og hans arvinger den sin ejendomslod og part i den hus og gård, hun bruger og iboer, liggende i Kolding i Låsby,» med en nærmere angivelse af beliggenheden. «Så og efterdi Else Hansdatter, Anders Saxens enke, som en enke selv til tinge i hendes svoger og til betroede værges nærværelse samme hendes partsgård og grund til Peder Helt har forpantet, som loven hende tillader, og ikke bevises pendinge at være erlagt, og godset indløst, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs at dømme.» Når Saxe Andersens søn Peder Saxesen ikke nævnes i denne tekst, skyldes det formodentlig, at hans far var død i Randers før hans farfar Anders Saxesen, der døde i 1606.

Anders + Else Hansdatter. Else døde før 1622, Kolding, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Kolding, Denmark; Anders Saxesen, født om kring m idten af 1500-tallet, død før 14. april 1606 i Kolding. Gift med Else Hansdatter, som døde efter 1616, men før 1622. Fem barn: 1) Saxe Andersen 2) Anne Andersdatter 3) Else Andersdatter 4) Peder Andersen 5) Anders Andersen Anders Saxesen nævnes som borger i Kolding kæmnerregnskab 1585, da kæmneren «annammede af Anders Saxe og Laurits Hansen skatmestre for forskud 14 daler udi rådstuen for borgmester og råd, som [de] gjorde regnskab for samme dag.» Hvervet som skatmester, det vil sige skatteopkræver, var et borgerligt ombud, som var alt andet end populært. Skatmestrene skulle nemlig stå til regnskab for, at alle kongelige skatter blev betalt, sørge for at retsforfølge skyldnere med udpantning, idet de selv risikerede at skulle betale de manglende penge, og i Kolding tingbog ses flere steder, at skatmestrene blev krævet at betale efterstående skatter adskillige år efter, når det ikke havde været muligt at inddrive pengene på grund af krig og besættelse af fremmede krigsfolk. Hvilken næring, Anders Saxesen har haft, frem går ikke tydeligt, selvom han flere gange er nævnt på udgiftssiden af kæmnerregnskabet 1583 og de følgende år, hver gang fordi han har lagt penge ud til ligkister til fattigfolk samt en enkelt gang på kongens befaling. Dette kan meget vel være, fordi han har været kirkeværge nogle år. Anders Saxesen døde i 1606. Det nævnes i 1632, da borger i Kolding, Tomas Gregersen, appellerede byfogdens dom fra 15. juni 1631 til landstinget. Han skulle efter byfogdens dom udbetale Peder Saxesen hans arvemidler med renter, som var blevet stående i hans hus og gård efter deres kontrakt. Det var en dom, som Tomas Gregersen syntes var fejlagtig, fordi «fjenderne har været her udi landet og er sket og [har] fordærvet samme gård og ejendom, som grander og naboer vel vitterligen er, at laden og stalden så vel som kælderen, der under var, er nedbrudt og brændt og det ødelagt, og en ubillig skade blev gjort på det hus, som står til gaden, siden første tægt og vurdering.» Tomas Gregersen mente, at når det var en sag uden handel og skøde, da kunne han ikke dømmes til at betale så meget. «Så mødte fornævnte Peder Saxen og beretter, at han efter hans oldefar Anders Saxen er tilfalden en arvelod, som udi penge er blevet sammenregnet og udi gården [hos] hans oldemoder bestående, hvilken gård Tomas Gregersen har brugt og besidder, og med ham har indgået kontrakt, der samme penge skulle blive hos ham på rente, indtil de af enten parterne blev opsagt, og fremlagde et skiftebrev, som borgmestre og råd med andre dannemænd har forseglet og underskrevet, dateret Kolding 1606 den 14. april, som skal være gjort efter salig Anders Saxen imellem hans arvinger, som iblandt andet indeholder, at hvad sig belangende med Saxe Andersens barn af Randers Peder Saxesen hans arvepart, som ham efter sin oldefar Anders Saxesen er tilfalden både udi ejendom, rørende gods og hans part udi sengeklæder, beregnet til hobe udi penge bedrager sig 87 dlr. 1 mk. 7 sk., det blev bestående udi gården hos hans oldemor samme barn til bedste og fremtarv, som samme skiftebrev i sig selv videre formelder. Derhos fremlagde fornævnte Peder Saxesen et underskrevet kontraktbrev lydende som efterfølger: «Kendes jeg Peder Saxsen, indvåner udi Kolding, at jeg er venlig og vel forligt med min svoger Tomas Gregersen, borger her samme sted, så han har fornøjet og betalt mig hans rente, som ham er tilholden at udlægge ud af de penge, som mig er tilfalden efter min salig oldefar Anders Saxen, som [er] endnu [be]standig udi gården. Og har jeg undt ham hovedstolen at må blive stående hos ham på rente, som er firsindstyve og syv daler syv skilling efter skiftebrevets indhold, og skal fornævnte Tomas Gregersen give mig årlig 4 skilling af hver daler til rente, medens de blive stående hos ham og hvilken, som ikke vil have fornævnte penge stående længere, skal lade dem opsige lovligt til fastelavn til forn, det til vidnesbyrd har vi begge vores hænder underskrevet og venligt bedt vores svoger Niels Pedersen Hoven til vitterlighed med os at underskrive. Actum Kolding den 5. juni år 1622. Peder Saxen egen hånd, Tomas Gregersen egen hånd, Niels Pedersen egen hånd.» 1637 mødte Tomas Gregersen igen på landstinget, hvortil han havde stævnet borgmester Søren Andersen og rådmændene i Kolding for et pantebrev, de havde fået af Jørgen Helts arvinger, og som de mente «Niels Pedersen Hoven, fordum borger i Kolding, skal have pantsat fra Else, Anders Saxens efterleverske og hendes arvinger, anlangende hendes ejendoms lod i den gård i Kolding, hendes svoger Tomas Gregersen påboer, til Peder Helt i Kolding, uanset det ikke skulle bevises, at Niels Pedersen Hoven skulle have haft nogen fuldmagt eller myndighed eller haft noget værgemål under hænder for Else, Anders Saxens, i nogen måder slig hendes ejendom at bort pante, men hendes bror Frederik Hansen, byskriver i Kolding, har været hendes rette lovværge, så længe hun levede, og ikke heller Else, Anders Saxens, rette arvinger skal have fanget lovlig varsel, nemlig hr. Anders Andersen, som boede i Sjælland, Peder Andersen i Kolding, Anne Andersdatter og Else Andersdatter, der sst. Nu mødte Peder Jensen, borger i Kolding, på borgmester og råds vegne med deres fuldmagt og fremlagde samme pantebrev af Kolding byting 25. september 1616, som indeholder Else Hansdatter, salig Anders Saxens efterleverske, i Kolding med hendes svoger Niels Pedersen Hoven, borger der sst., at have standen for tingsdom, og hun bekendte sig og sine arvinger af vitterlig gæld skyldig at være Peder Helt 100 sletdaler, som han til hendes gælds betaling at indløse det pant, Hans Andersen Dansken på salig Jens Fynbos børns vegne har i hendes gård hende efter hendes begæring venligen lånt har, og til et fri pant og fuld forvaring pantsatte Else, Anders Saxens, med hendes svoger Niels Hoven på hendes vegne fra hende og hendes arvinger og indtil Peder Helt og hans arvinger den sin ejendomslod og part i den hus og gård, hun bruger og iboer, liggende i Kolding i Låsby,» med en nærmere angivelse af beliggenheden. «Så og efterdi Else Hansdatter, Anders Saxens enke, som en enke selv til tinge i hendes svoger og til betroede værges nærværelse samme hendes partsgård og grund til Peder Helt har forpantet, som loven hende tillader, og ikke bevises pendinge at være erlagt, og godset indløst, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs at dømme.» Når Saxe Andersens søn Peder Saxesen ikke nævnes i denne tekst, skyldes det formodentlig, at hans far var død i Randers før hans farfar Anders Saxesen, der døde i 1606.