Ulrik Frederik Suhm

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Leksikon: Ulrik Frederik Suhm (også Ulrich Friderich, født 21. november 1761 i Trondhjem, død 3. januar 1778 i København) var eneste barn av historiken Peter Frederik Suhm og hustru Karen Angell (1732–1788). Ved dåpen den 28. november 1761 fikk han sin farfar, admiralens navn. Familien Suhm hadde tett kontakt til Trondhjems mest velansette familier, hvilket kan ses av deltagende faddere ved sønnens dåp: Konferenserådinne Cecilie Christine von Schøller, etatsrådinne Gudlov Møllmann, stiftamtmann Frederik Rantzau m.fl. I 1765 flyttet familien Suhm til København. Faren oppdro selv sin sønn i de yngste år, men senere ble han også undervist av blant andre Henrik Kampmann, astronomen Thomas Bugge og presten Jørgen Hee, som også konfirmerte Suhm. Danseundervisningen ble utført av kongelig hoffdansemester Pierre Laurent. En kald vinteraften var Ulrik Frederik til ball med jevnaldrende venner. Da kareten kom for å hente ham, ville ikke Suhm jr. ha at hest og kusk skulle stå utenfor og fryse hvorfor han sendte vognen hjem igjen. Da dansen var over ilte han varm hjem men pådro seg en forkjølelse, som senere gikk over i skarlagensfeber. Han døde kort etter, natten til den 3. januar 1778, med foreldrene og noen venner ved sin side. Gravsted Torsdag den 22. januar ble Ulrik Frederik Suhm bisatt i Christians Kirke på Christianshavn. Ved høytydeligheten ble det sunget en sørgekantate av Johannes Ewald, fremført av Samuel Friedrich Howe. I avisene ble det trykt underskrevne såvelsom anonyme minnehyllester. Faren lot innrede en familiebegravelse i kirkens krypt, og det ble sønnen som først kom til å ligge her. Her ses i dag tre sarkofager, hvor Ulrik Frederiks sarkofag i hvit, italiensk marmor er plassert mellom foreldrenes som begge er i sort, belgisk marmor. På endesiden leses: «H S E Ulricus Fridericus Suhm nat. d. XXI novbr. Nidrosiæ MDCCLXI mort. d. III januarii Hafniæ MDCCLXXVIII parentum olim deliciæ nunc desiderium». Familiebegravelsen er innelukket bak et smijernsgitter utsmykket med foreldrenes våpenskjold. Inne i selve kirkerommet ovenpå henger et epitafium i marmor fra Gjellebæk med italiensk marmor til portretter og toppstykker. Både sarkofager og epitafium skal være fremstillet av billedhuggeren Andreas Weidenhaupt. Kilde: https://no.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Frederik_Suhm_(1761-1778)

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Leksikon: Peter Frederik Suhm (P. F. Suhm, født 18. oktober 1728 i København, død 7. september 1798 i Øverød ved Holte) var en dansk historiker og boksamler. Biografi Peter Frederik Suhm var sønn av kommandørkaptein (senere admiral) Ulrik Frederik Suhm (død 1758). Han ble født i København 18. oktober 1728. I sin barndom fikk han privat undervisning av forskjellige lærere, hvoriblant flere både dyktige og samvittighetsfulle menn, og ettersom han hadde både talent og stor lærelyst, gjorde han hurtig fremgang. I januar 1746 ble Suhm privat innskrevet ved Københavns Universitet. Ettersom han var adelsmann, falt det av seg selv, at hans forberedelse til embetsbanen måtte skje gjennom juridiske studier. Innen han var fylt 20 år, ble han 23. februar 1748 utnevnt til assessor i hovretten. 1749 ble han utnevnt til kammerjunker, hvorved han fikk adgang til hoffet. Embetsveien hadde imidlertid ingen tiltrekning på Suhm, som frasa seg stillingen som assessor. Han utgav noen vitenskapelige skrifter, og forsøkte seg endog som dansk komedieforfatter. Opphold i Norge Ved utsikt til ekteskap med den rike arvedatter Karen Angell i Trondhjem, begav Suhm seg dit i juli 1751, ledsaget av Benjamin Dass og Gerhard Schøning. En uke etter ankomsten ble han forlovet med Karen Angell; de giftet seg 19. april 1752. Suhm måtte forplikte seg til å bli i Trondhjem så lenge svigermoren levde. Ekteparet fikk ett barn, Ulrik Frederik Suhm (født 1761). I Trondhjem utgav Suhm 1757 sammen med Schøning Forsøg til Forbedringer i den gamle danske og norske Historie, som gav anledning til at han 1758 ble valgt til medlem av Videnskabernes Selskab i København. Da Det Trondhjemske Selskab ble stiftet i 1760 som en forløper til Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab etablert i Trondhjem 1767, var Suhm et av de første medlemmer. Han var også medlem av Syndmøre practiske Landhuusholdningsselskab. I København Etter å ha bodd 14 år i Trondhjem, forlot Suhm byen med sin familie 1765 for å ta bolig i København. Anledningen var at det var kommet til brudd mellom ham og hans hustrus onkel, Thomas Angell, hvilket førte til at sistnevnte testamenterte sin formue til velgjørende øyemed. Suhm kjøpte en anselig gård i Pustervig med rom for hans allerede betydelige boksamling. Den nærliggende Suhmsgade ble oppkalt etter ham i 1807. Han ble 1769 konferensråd, 1774 kammerherre og 1789 kongelig historiograf. 11. juli 1788 døde Suhms hustru Karen Angell. Få måneder etter hennes død (18. oktober 1788) giftet Suhm seg på ny med Christiane Becker. Med henne fikk han en datter, Petra Friderica Christiane Suhm, den 17. januar 1779 – fire måneder etter sin egen død. Suhms superexlibris kjennes fra adskillige av Det Kongelige Biblioteks bøker. Verker 1) De gamles Krigsskole, aabnet ved de gamle Skribenters, Frontini, Polyæni, Æliani og Arriani, Oversættelser, 1749 2) Forsøg til Forbedringer i den gamle danske og norske Historie, 1757 3) Om de danskes og norskes Handel og Sejlads i den hedenske Tid, 1762 4) Tanker om Vanskeligheden ved at skrive den gamle danske og norske Historie, 1763 5) Forsøg til et Udkast af en Historie om Folkenes Oprindelse i Almindelighed, 1769 6) Om de nordiske Folks ældste Oprindelse, 1770 7) Om Odin og den hedniske Gudelære og Gudstjeneste udi Norden, 1772 8) Historie om de fra Norden udvandrede Folk, 2 bd., 1772-73 9) Danmarks, Norges og Holstens Historie i Udtog, til den studerende Ungdoms Tjeneste, 1776 10) Kritisk Historie af Danmark, 4 bd., 1774-81 Kilde: https://no.wikipedia.org/wiki/Peter_Frederik_Suhm

Peter giftet seg med Karen Angell 19 Apr 1752, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Karen ble født 16 Mai 1732 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 11 Jul 1788, Øverød, Sokkelund, København, Danmark; ble begravet 15 Jul 1788, Christians kirke, København, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Om Karen må det kunne sies at hun ble født med sølvskje i munnen. Angell-familien befant seg meget høyt på Trondheims rikmannsstige, og det var langt mellom arvingene. Karen var datter av Lorentz, som sammen med broren Thomas drev forretninger i stor stil. Lorentz og Thomas’ foreldre hadde ni barn, men i neste generasjon satt de igjen med ett eneste barnebarn! Karens søster Sara døde i ung alder, og det samme gjaldt det som var av søskenbarn. Karen Angells skjebne er myteomspunnet, og hun oppfattes helst som en brikke i et spill menn imellom. Hun var ingen skjønnhet, men åpenlyst ettertraktet grunnet sin overdådige portefølje. Historia om det effektive frieriet fra danske Peter Fredrik Suhm (se denne) er velkjent. Suhm giftet seg med Karen i 1752, året etter at hun var blitt farløs. Slik skaffet Suhm seg sosialt og økonomisk albuerom. Karen omskrives gjerne som et offer i dette bildet. Hun overtok tungt husholdningsansvar i det Angellske hus, mens Peter var venners venn og levemann. Da Karens mor Sara (f. Collett) døde i 1756, var arvestykket 300000 riksdaler. Karen var også nærmeste arving til onkelens tilsvarende formue. Men av flere grunner (disse også mytebefengte) ble det ikke noen arv fra Thomas, som isteden skjenket store deler av midlene sine til sosiale formål. Karen fikk sønnen Ulrik Fredrik i 1761. I 1767 flytta familien til Danmark, der Karen måtte fortsette å tåle Peters lettsindighet. Sorgen rammet dem da Ulrik døde i 1778. Og ti år seinere døde også Karen, etter lengre tids lidelser. Peter nølte ikke lenge før han gifta seg på ny, men utstyrte Karen med et talende ettermæle: Usedvanlig og mandig mot, utrettelig arbeidsom og med makeløs orden i alle ting. Kilde: Geni.com og https://trondheim.com/karen-angell-1732-1788

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Leksikon: Ulrik Frederik Suhm (født 4. juli 1686 i Pinneberg, død 26. november 1758 i København) var en dansk søofficer. Uddnnelse Han var søn af etatsråd, amtsforvalter i Pinneberg Henrik Suhm (10. oktober 1636 – 16. april 1700) og Margrethe Dorothea von Felden (1648-1711). Faderen optoges i den danske adelstand 1683. Suhm selv var født 4. juli 1686 i Pinneberg som det 16. af 17 børn. Han bestemtes først for den juridiske vej, men da lysten til dette studium manglede, bestemtes han til søkrigerstanden. Efter faderens død kom Suhm til København, blev kadet og fik i sin indflydelsesrige mostersøn, daværende Holmens chef, admiral Christopher Ernst von Støcken, en mægtig beskytter. 1704 gjorde han sit første togt under admiral Peter Raben, gik derefter 1705-08 i engelsk orlogstjeneste, hvor han under admiral Cloudesley Shovell bivånede en del kampe i Middelhavet under Den Spanske Arvefølgekrig. Han blev sekondløjtnant i den danske marine 1709; samme år avancerede han til premierløjtnant, 1711 til kaptajnløjtnant, 1714 til kaptajn, 1723 til kommandørkaptajn, 1736 til schoutbynacht (kontreadmiral), 1739 til viceadmiral og blev 1742 virkelig admiral. Den Store Nordiske Krig Under Den Store Nordiske Krig blev Suhm en del benyttet. Allerede 1710 finder vi ham som chef for fregatten Snarensvend i kommandør Hjorths eskadre, der vinteren over havde station ved Christiansø. Året efter førte han fregatten Hvide Falk på konvoj, 1713 kommanderede han fregatten Raa, 1714 beordredes han at indtræde i den krigsret, der under admiral Mikkel Bille nedsattes for at undersøge Tordenskiolds forhold med fregatten Løvendals Galej, hvilken han havde engageret i en lovlig letsindig kamp mod en svensk modstander. Suhm lod sig imidlertid sygemelde, hvorved han slap fri for at bedømme Tordenskiolds sag og vandt dennes velvilje. 1715 deltog han som chef for linjeskibet Ebenezer i admiral Peter Rabens kamp mod svenskerne ved Jasmund (Rygen), 1716 var han Ulrik Christian Gyldenløves flagkaptajn i Elefanten, 1717 bestemtes han til chef for det ved Kolberg Red 1715 erobrede skib Nordstjærnen, men kom ikke længere end ud på reden. 1718 var han med Tordenskiold i dennes skib Ebenezer i Rabens flåde, der i Østersøen opererede sammen med en engelsk flåde. 1719 blev han chef for et kompagni søfolk og beskæftigedes efter krigens ophør som medlem af flere kommissioner. Intriger og ufrivilligt eksil Vi kommer nu til et kedeligt kapitel i Marinens historie. I den langvarige krigstilstand havde efterhånden mange misbrug indsneget sig, pengenøden var stor, og der måtte både reformeres og spares; tonen i officerskorpset var heller ikke god. Angiveri og mistænkeliggørelse blev dagens orden og fandt en uheldig ansporing i Frederik IV's mistænksomme sind. Da Suhm og nogle andre officerer 1728 til kongen havde erklæret sig ude af stand til at kunne administrere deres kompagnier med de penge, der stilledes til deres rådighed, fandt den enevældige monark, at der her var begået et utilbørligt brud på disciplinen, og at en sådan kritik straks burde stoppes. Suhm og hans kammerater, kommandørkaptajnerne Frederik Hoppe og Vilhelm Lemvig, blev derfor uden dom eller undersøgelse afskediget uden pension. Kongen betegnede dem som «urolige Hoveder» og kaldte deres adfærd for en revolte, hvilket dog var en uretfærdighed, da kompagniernes hvervingspenge samtidig forøgedes, hvad der netop havde været målet for Suhms andragende; men at Suhm virkelig har været i alt fald noget af et uroligt hoved, deri har Frederik IV næppe haft megen uret. I den pinlige forlegenhed, hvori Suhm efter sin bratte afsked befandt sig, kom Christian Siegfried von Plessen ham ædelmodigt til hjælp, idet han tilbød ham frit ophold på godset Næsbyholm, og her – i naturskønne omgivelser – boede han så i 2 år med sin familie, sysselsat med administration og forbedringer af godset, der mere og mere betroedes til hans omsorg, navnlig efter at Plessen havde mistet sin hustru og var rejst udenlands. Den tyske kejser skal gennem grev Friedrich Heinrich von Seckendorff på dette tidspunkt have søgt at få Suhm til at træde i hans tjeneste og fristede ham med løfte om en stor årlig løn; Suhm modtog imidlertid ikke tilbuddet. Tilbage i tjeneste Efter Frederik IV's død 1730 ansattes Suhm på ny i tjenesten, og 5 år senere betroedes der ham det ansvarsfulde hverv som Holmens chef, efter at Mikkel Bille var blevet afskediget i unåde; samtidig ansattes grev Frederik Danneskiold-Samsøe som Marinens øverste bestyrer. Til en begyndelse kom disse 2 dygtige, om end herskesyge, mænd godt ud af det sammen; i samdrægtighed arbejdede de på den forfaldne flådes genoprejsning; på Holmen opførtes nye magasiner, Dokken fuldførtes, og en del nye skibe byggedes. i spidsen for skibsbyggeriet stod den gang den dygtige og djærve Knud Nielsen Benstrup, der imidlertid hurtig tabte Danneskiolds yndest. På et ret spinkelt grundlag rejste denne sag imod ham, Suhm og andre sluttede sig til hans modstander, og 1739 blev Benstrup afskediget samt arresteret i Kastellet; mod 2 søofficerer, Frederik Christopher Lütken og Adam Frederik Lützow, der havde vovet at tage parti for ham, blev der også faret skånselsløst frem, idet førstnævnte afskedigedes uden pension, og Lützow fik en streng irettesættelse. I den meget hårtrukne sag mod Frederik Hoppe var Suhm heller ikke ganske uvirksom. Uagtet hovedskylden for disse brutale uretfærdigheder naturlig må falde på Danneskiold, kan man dog ikke befri Suhm for en væsentlig medskyld, navnlig over for Benstrup; i hans særlige stilling burde han have indset, hvor ringe de fejl var, man forekastede denne, og som direkte overordnet burde han have forsvaret ham i stedet for at skubbe til den hældende vogn. Men tidsånden var som sagt demoraliseret, intrigespil florerede, og uvilkårlig søgte de fleste at holde med den stærkeste, hvis de ikke følte sig selv stærke nok til at turde vove et angreb. Til en ringe undskyldning kan det tjene Suhm, at han selv også var genstand for anonyme angreb i denne periode, om end ikke fra Benstrup, og derfor lod sig friste til at tage offensiven. i årenes løb kølnedes forholdet mellem Suhm og Danneskiold kendeligt, og da endelig Dokken var blevet færdig, men syntes at lide af mangler, mente Suhm – heri understøttet af den intrigante admiral Andreas Rosenpalm – at have fået kort på hånden, hvormed han kunne fælde sin tidligere velynder. 1743 anklagede han Danneskiold for at have forsømt havnen og dokken. Christian VI, for hvem klagen fremførtes, undersøgte sagen nøje, tilkaldte bygmesteren, kommandørkaptajn Johan Heinrich Dumreicher, lod denne afgive forklaring og kom til det resultat, at anklagen havde været ubeføjet. Suhm måtte bøde for sin klagelyst; for anden gang afskedigedes han, dog erholdt han nu en pension af 1200 Rdl. Nyt eksil og tilbagevenden De påfølgende 3 år boede han atter på Næsbyholm, hvortil von Plessen på ny indbød ham; men 1746, da Frederik V kom på tronen, ansattes han igen i tjenesten og overtog straks sit gamle embede som chef for Ny- og Gammelholm, hvilken stilling han beholdt indtil 1756. Ved kongens kroning 1747 modtog han det hvide bånd. 1753 indtrådte Suhm i kommissionen til anlæg af Nivå galejværft, 1754 blev han præsident i Det vestindiske Kompagni. Efter sin afgang som Holmens chef erholdt han rang med generaler og udnævntes til militær deputeret i det kombinerede Admiralitets- og Generalkommissariats-Kollegium; i dette forblev han til sin død, der indtraf midnat mellem 25. og 26. november 1758. Suhm blev 3. september 1718 gift med Hilleborg Cathrine Lerche (9. april 1701 – 26. maj 1767), datter af etatsråd Christian Lerche til Nielstrup og Engestofte. Blandt deres 3 børn findes den berømte Peter Frederik Suhm. Han blev begravet i Sankt Nikolai Kirke i København. Vurdering admiralitetskollegiets registerprotokol findes en slags biografi over Suhm; den slutter med følgende udtalelse: "han var middelhøj, rank og velskabt, munter og utrættelig, ualmindelig sprogkyndig, i religiøs henseende meget strængt troende; i sit daglige Liv var han maadeholden, da han tillige var godgjørende, døde han uden Formue. Han var hurtig og villig til at tilgive dem, der havde gjort ham Uret, og bar senere ingen Nag." I det sidste punkt er denne beskrivelse åbenbar urigtig: Suhm var en dygtig og vel begavet personlighed, men han var stærkt påvirket af sin tid, under hvilken enevælden stod på sin højeste tinde; for ærgerrige sjæle var der kun én vej til at nå fremad: gennem kongens yndest. For at erhverve denne måtte meget andet ofres, og det gjorde Suhm. Han havde set mænd som Christen Thomesen Sehested, Ulrik Kaas, Ole Judichær, Christian Carl Gabel og andre falde, fordi de havde givet en blottelse; han vidste sig omgivet af rænkesmede som Raben, Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, Rosenpalm, til dels også Frants Petersen Trojel o.fl.; han kunne da ikke være alt for kræsen i valget af sine midler, og herunder har karakterens renhed lidt; men han havde dog den undskyldning, at de fleste ikke var bedre end han selv, og blandt Marinens dygtige, energiske officerer og administratorer vil han altid beholde en fremragende plads. Der findes en miniature af Suhm (Frederiksborgmuseet), en gipsmedaljon af Johannes Wiedewelt, et stik af Friedrich Carstens og en medalje af Johan Henrik Wolff 1770; stik derefter af Meno Haas. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Frederik_Suhm

Notater:

Navn:
Også omtalt som "von Suhm"

Ulrik giftet seg med Hilleborg Cathrine Lerche 3 Sep 1718. Hilleborg ble født 9 Apr 1701 , Engestofte Herregård, Musse, Maribo, Danmark; døde 26 Mai 1767, Øverød, Sokkelund, København, Danmark; ble begravet , Skt. Nikolaj Kirke København, Sokkelund, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Studerede ved fremmede Universiteter, kom umiddelbart efter Roskildefreden 1658 til Kbhvn., deltog i Byens Forsvar og foranledigede, at Bolværket ved Kastellet forstærkedes, hvorfor Hans Schack beskikkede ham til Lieutenant af Artilleriet, 1675 Generalkrigskommissær ved Armeen, s. A. (Aug.) Amtsskriver i Pinneberg, 1680 Grev Ahlefeldts Justitiarius og Inspektør for Colmar, 1681 (28 Nov.) Amtsforvalter, og kgl. Raad, 1683 (10 Sept.) Amtmand ad interim. fik 31 December 1683 Våbenbrev.

Henrik + Margareta Dorothea von Felden. Margareta ble født 1648; døde 1711, Pinneberg, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]