Thora Malvina Prahl Beyer

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Folketelling: 1865, Bergen, Hordaland, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038249023620
• Folketelling: 1875, Bergen, Hordaland, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052295034160
• Folketelling: 1910, Falnes Prestegård, Skudenes, Rogaland, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01036655003129 Sivilstand: gift Yrke: Husgjerning

Thora giftet seg med Hans Jacob Borse Geelmuyden 9 Sep 1887, Korskirken, Bergen, Hordaland, Norway. Hans ble født 10 Des 1855 , Alversund, Lindås, Hordaland, Norway; ble døpt 8 Jun 1856 , Alversund, Lindås, Hordaland, Norway; døde 7 Jun 1936, Fosse, Alversund, Lindås, Hordaland, Norway; ble begravet 13 Jun 1936, Alversund, Lindås, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Gift:
Ingen egne barn, men adopterer mannens nevø, Jarle Knud Johannesen (1897-1958), sønn av Edvard Antoni Johannesen og Henriette Fredrikke Kühle, født Gelmuyden

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Folketelling: 1865, Bergen, Hordaland, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038249023618 Sivilstand: enkemann Yrke: Bogtrykker
• Folketelling: 1875, Bergen, Hordaland, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052295034159
• Minneord / Nekrolog: Jul 1900

Johan giftet seg med Thora Malvine Prahl 30 Des 1861, Korskirken, Bergen, Hordaland, Norway. Thora (datter av Georg Carl Christian Wedel Prahl og Henriette Pauline Münster) ble født 13 Sep 1842 , Bergen, Hordaland, Norway; ble døpt 13 Nov 1842 , Korskirken, Bergen, Hordaland, Norway; døde 23 Okt 1862, Bergen, Hordaland, Norway; ble begravet 28 Okt 1862, Korskirken, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Konfirmasjon: 1 Mai 1859, Korskirken, Bergen, Norway

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Georg Carl Christian Wedel Prahl (født 28. september 1798, død 29. mars 1883), var en norsk litograf og militær. Prahl var utdannet ved Krigsskolen og ble etter fullført utdanning utnevnt til sekondløytnant i det norske Jegerkorpset. Han hadde en rekke stillinger i den norske hær og gikk av som kompanisjef i 1878. I 1827 etablerte han et stentrykkeri i Bergen. Dette var det første trykkeriet i sitt slag i Bergen, og det andre i hele landet. Før dette ble nedlagt i 1864 hadde han publisert en rekke litografiske bilder og notetrykk, bl.a. ti nummer av et musikalsk periodikum ved navn Apollo, i 1840. Han var også utgiver av flere norgeskart, atlas og et praktverk om norske nasjonaldrakter. Han var også eier av et boktrykkeri i noen år. Georg Prahl grunnla Bergens første jernstøperi våren 1845. Prahl Støperi lå opprinnelig sentralt i byen, i Marken 1-3. For å utvide produksjonen ble virksomheten flyttet til Tørrisneset på Laksevåg. For å skaffe kapital solgte Prahl støperiet i Marken til Wingaard Jernstøperier i 1855. Det nye støperiet, Laxevaag Værk, ble samtidig etablert. Laxevaag Værk ble solgt i 1882. Firmanavnet og varebeholdningen ble kjøpt av kjøpmann Christoffer Faye Huun og ingeniør Niels Henrik Brun som anla et støperi på gården Stranden på Laksevåg under navnet Laxevaag Værk (Huunværkene). Utdypende Kilde: https://nkl.snl.no/Georg_Prahl
• Utfyllende Biografi: Biografi skrevet av Immanuel Ross (1896)
• Folketelling: 1865, Alvær, Alversund, Hordaland, Norway; http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038244002586 Familiestilling: Husfader Sivilstand: gift Yrke: Gaardbruger, Selveier og Kapitain
• Folketelling: 1875, Alversund, Lindås, Hordaland, Norway; http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01052289002458 Familiestilling: Husfader Sivilstand: gift Yrke: Kaptejn og Kompagnchj.
• Minneord / Nekrolog: 4 Apr 1883

Georg giftet seg med Henriette Pauline Münster 20 Mai 1833, Vangskyrkja, Vossevangen, Voss, Hordaland, Norway. Henriette (datter av Paul Løvenørn Münster og Catrine Wilton) ble født 6 Mar 1809 , Belfast, Ireland, United Kingdom; ble døpt 12 Nov 1826 , Herøy, Møre og Romsdal, Norway; døde 28 Okt 1897, Alversund, Lindås, Hordaland, Norway; ble begravet 4 Nov 1897, Alversund, Lindås, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Folketelling: 1865, Alvær, Alversund, Hordaland, Norway; http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038244002587
• Folketelling: 1875, Alversund, Lindås, Hordaland, Norway; http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01052289002459
• Folketelling: 1885, Kalvedalsveien 37, Bergen, Hordaland, Norway; http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01053295014339 Merke: Tilreisende
• Folketelling: 1891, Alversund, Hordaland, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052988001764 Familiestilling: Familiens overhode Sivilstand: enke Fødselsdato: 1810 Fødested: Belfast i Irland

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Utdrag fra biografien om sønnen Georg Prahl (av Immanuel Ross, 1896) Georg Carl Christian Wedel Prahl er født den 28de september 1798 på gården Dønningsmoen nær Grimstad. — Forælclrene var student Ivar C. Westly Prahl, senere degn til Idestrup på Falster, og hustru Marie Wamberg, datter af sorenskriver Nils Wamberg, der boede på gården Sundbo i Flåbygd (Thelemarken). Hans fader synes at have været en ganske overordentlig heftig og urimelig mand, dertil en „lækkermund" og neppe synderlig virksom, —hans moder derimod var foretagsom og udholdende, lignede kanske heri sin fader, der skal have virket ivrig til fremme af bøndernes vel i hans distrikt og været en driftig jorddyrker. Af sin faders ubesindige heftighed arveile Georg nok en hel del, af hans tilbøielighed for lækrerier derimod intet; han blev en mand, hvis tarvelighed og nøisomhed var overordentlig stor. — I virkelyst og arbeidsomhed slægtede han på modersiden; om han også derfra fik noget af sin tarvelighed og nøisomhed i mad, kan være uvist, for sorenskriveren førte et stort og flot hus. Da student Prahl drog til Danmark for at fortsætte sine studeringer, blev hustruen tilbage og styrede i nogle år sin faders hus. Efter hans død reiste hun i 1807 til Danmark til sin mand, der imidlertid var bleven ansat som degn. Forholdet mellem ægtefolkene var ulykkeligt, vel nærmest på grund af mandens ustyrlige heftighed og urimelighed, — og i 1808 blev der skilsmisse mellem dem. — For at få beholde hos sig sine to børn, Georg og datteren Nilsmine, måtte fru Prahl give afkald på al understøttelse, og i et år ernærede hun sig nu kummerlig ved håndarbeide — i Kjøbenhavn. Især i den første tid var det overmåde trangt for hende. „Sort kaffe og tørt brød" og „gryngrød kogt i en liden jydepotte i ovnen" var somoftest deres dagskost, og ikke sjelden måtte de gå sultne iseng. — Ved sin store dygtighed i håndarbeide lykkedes det hende dog senere at vinde bedre vilkår, så hun ved stor sparsommelighed kunde betale nogen skolegang for sønnen, ja endog lægge lidt tilside som reisepenge tilbage til Norge. Med nabolagets gutter sluttede imidlertid Georg bekjendtskab og deltog i deres leg. —Denne var ofte at lege soldat. Som han således en dag — med trægeværet på skulderen — stod skildvagt udenfor et hus, kom kongens generaladjutant, Bylow, forbi. Gutten strammede sig op og presenterede. Generalen stansede og talte til ham og bød ham nogle sukkerkugler. „En skildvagt må ikke modtage noget på post", svarede gutten. Den anden mente, at når General Bylow bød sukkerkugler, kunde soldaten tage imod; men han fik atter afslag. Bylow klappede ham da venlig på kindet og gik videre. — Denne lille begivenhed fik efter Prahls mening indflydelse på hans senere liv ved, at generalen omtalte den for kongen. I 1809 blev der våbenstilstand mellem Danmark og Sverige. — Fru Prahl søgte foretræde hos kongen for at udbede sig pas til hjemreisen til Norge og tog sin 11-årige søn med sig til slottet. I audientssalen traf de general Bylow, der kjendte gutten igjen og nu atter bød ham sukkerkugler med spørgsmål, om han turde tage mod dem nu. — „Ja, nu er jeg ikke skildvagt", svarede han og stak sukkertøiet glad i lommen. — Reisetilladelsen blev givet, og kongen skjænkede også nogle reisepenge. Tilslut spurgte han, hvad madamen havde bestemt sin søn til, og da hun svarede, at en fattig kone ingen bestemmelse kunde tage på forhånd, men at tilfældet måtte afgjøre det, vendte kongen sig til gutten og spurgte, om han vilde blive soldat. Da svaret blev ja, spurgte kongen atter: „Søofficer eller landofficer ?" Moderen tog nu ordet og bad, at det måtte indrømmes ham at blive landkadet i Norge,, herpå fik hun, løfte. — Kort efter drog de om Sverige tilbage til Norge og kom en vakker sommerdag til fædrenegården Sundbo.
• Beskrivelse i Litteratur: Iver Cornelius Westlye Prahl, født 4. August 1775, død på Falster 6. Februar 1822, Student, Klokker i Idestrup på Falster; gift 1) 1798 med Maria Cathrine Wamberg, født i Kragerø 28. Juli 1773, fra hvem han blev skilt; Datter af Byfoged, senere Sorenskriver Nils Wamberg og Susanne Sofie Pedersdatter Sage. Gift 2. gang i 1817 med Elisabeth Anne Rosen.
• Folketelling: 1801, Nærbø, Rogaland, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058351001135 Studiosus theologi opholdende sig nu her, men til foraaret agter at reyse til de

Iver giftet seg med Maria Cathrina Wamberg 9 Aug 1798, Landvik, Aust-Agder, Norway, og ble skilt 1808. Maria (datter av Niels Wamberg og Susanne Sophie Saxe) ble født 28 Jul 1773 , Kragerø, Telemark, Norway; ble døpt 4 Aug 1773 , Kragerø, Telemark, Norway; døde 22 Des 1850, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet 28 Des 1850, Trondheim domkirke, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Utdrag fra biografien om sønnen Georg Prahl (av Immanuel Ross, 1896) Georg Carl Christian Wedel Prahl er født den 28de september 1798 på gården Dønningsmoen nær Grimstad. — Forælclrene var student Ivar C. Westly Prahl, senere degn til Idestrup på Falster, og hustru Marie Wamberg, datter af sorenskriver Nils Wamberg, der boede på gården Sundbo i Flåbygd (Thelemarken). Hans fader synes at have været en ganske overordentlig heftig og urimelig mand, dertil en „lækkermund" og neppe synderlig virksom, —hans moder derimod var foretagsom og udholdende, lignede kanske heri sin fader, der skal have virket ivrig til fremme af bøndernes vel i hans distrikt og været en driftig jorddyrker. Af sin faders ubesindige heftighed arveile Georg nok en hel del, af hans tilbøielighed for lækrerier derimod intet; han blev en mand, hvis tarvelighed og nøisomhed var overordentlig stor. — I virkelyst og arbeidsomhed slægtede han på modersiden; om han også derfra fik noget af sin tarvelighed og nøisomhed i mad, kan være uvist, for sorenskriveren førte et stort og flot hus. Da student Prahl drog til Danmark for at fortsætte sine studeringer, blev hustruen tilbage og styrede i nogle år sin faders hus. Efter hans død reiste hun i 1807 til Danmark til sin mand, der imidlertid var bleven ansat som degn. Forholdet mellem ægtefolkene var ulykkeligt, vel nærmest på grund af mandens ustyrlige heftighed og urimelighed, — og i 1808 blev der skilsmisse mellem dem. — For at få beholde hos sig sine to børn, Georg og datteren Nilsmine, måtte fru Prahl give afkald på al understøttelse, og i et år ernærede hun sig nu kummerlig ved håndarbeide — i Kjøbenhavn. Især i den første tid var det overmåde trangt for hende. „Sort kaffe og tørt brød" og „gryngrød kogt i en liden jydepotte i ovnen" var somoftest deres dagskost, og ikke sjelden måtte de gå sultne iseng. — Ved sin store dygtighed i håndarbeide lykkedes det hende dog senere at vinde bedre vilkår, så hun ved stor sparsommelighed kunde betale nogen skolegang for sønnen, ja endog lægge lidt tilside som reisepenge tilbage til Norge. Med nabolagets gutter sluttede imidlertid Georg bekjendtskab og deltog i deres leg. —Denne var ofte at lege soldat. Som han således en dag — med trægeværet på skulderen — stod skildvagt udenfor et hus, kom kongens generaladjutant, Bylow, forbi. Gutten strammede sig op og presenterede. Generalen stansede og talte til ham og bød ham nogle sukkerkugler. „En skildvagt må ikke modtage noget på post", svarede gutten. Den anden mente, at når General Bylow bød sukkerkugler, kunde soldaten tage imod; men han fik atter afslag. Bylow klappede ham da venlig på kindet og gik videre. — Denne lille begivenhed fik efter Prahls mening indflydelse på hans senere liv ved, at generalen omtalte den for kongen. I 1809 blev der våbenstilstand mellem Danmark og Sverige. — Fru Prahl søgte foretræde hos kongen for at udbede sig pas til hjemreisen til Norge og tog sin 11-årige søn med sig til slottet. I audientssalen traf de general Bylow, der kjendte gutten igjen og nu atter bød ham sukkerkugler med spørgsmål, om han turde tage mod dem nu. — „Ja, nu er jeg ikke skildvagt", svarede han og stak sukkertøiet glad i lommen. — Reisetilladelsen blev givet, og kongen skjænkede også nogle reisepenge. Tilslut spurgte han, hvad madamen havde bestemt sin søn til, og da hun svarede, at en fattig kone ingen bestemmelse kunde tage på forhånd, men at tilfældet måtte afgjøre det, vendte kongen sig til gutten og spurgte, om han vilde blive soldat. Da svaret blev ja, spurgte kongen atter: „Søofficer eller landofficer ?" Moderen tog nu ordet og bad, at det måtte indrømmes ham at blive landkadet i Norge,, herpå fik hun, løfte. — Kort efter drog de om Sverige tilbage til Norge og kom en vakker sommerdag til fædrenegården Sundbo.

Paul + Catrine Wilton. [Gruppeskjema] [Familiediagram]