Dødfødt barn Taraldsen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Folketelling: 1865, Holt, Aust-Agder, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038159000284 Sivilstand: gift Yrke: Husmand uden Jord Snedker
• Folketelling: 1891, Østreklev, Tvedestrand, Aust-Agder, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052857000461
• Folketelling: 1900, Østerklev, Tvedestrand, Aust-Agder, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037186000286

Torje giftet seg med Johanne Bolette Jahnsen 26 Aug 1870, Holt, Aust-Agder, Norway. Johanne ble født 21 Sep 1843 , Rasvåg, Hidra, Vest-Agder, Norway; ble døpt 8 Okt 1843 , Hidra, Vest-Agder, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Folketelling: 1891, Østerklev, Tvedestrand, Aust-Agder, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052857000462
• Folketelling: 1900, Østerklev, Tvedestrand, Aust-Agder, Norway; https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037186000287

Notater:

Fødsel:
Datter av Svend Olaus Jahnsen og Ingeborg Gurine Jansen fra Rasvåg på Hidra

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Folketelling: 1865, Tvedestrand, Aust-Agder, Norway; http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038153000197 Sivilstand: enkemann Yrke: Skomager

Tarald giftet seg med Anniken Marie Torjusdatter 4 Okt 1822, Holt, Aust-Agder, Norway. Anniken (datter av Torje Tallaksen Holtsmyren, Friherre av Frydenlund og Marta Andersdatter) ble født 14 Sep 1800 , Holt, Aust-Agder, Norway; ble døpt 12 Okt 1800 , Holt, Aust-Agder, Norway; døde 29 Aug 1864, Holt, Aust-Agder, Norway; ble begravet 3 Sep 1864, Holt, Aust-Agder, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
H.Lilleholt, holt en bygdebok 2, tilføyelser og rettelser, Universitas Bergensis, 1959.
Holt en bygdebok - tilføyelser og rettelser av den i 1940 utkomne bygdebok. Skrevet av H. Lilleholt.

Jens giftet seg med Marie Tellefsdatter 1 Mar 1795, Holt, Aust-Agder, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Utfyllende Biografi: Utdrag fra boken Tilføyelser og rettelser av den i 1940 utkomne bygdebokn(Halvor Lilleholt, 1951) - Side 191-210 I Holtsboka finnes ingen omtale av denne merkelige mann, som vel er den mest originale skikkelse som er dukket opp blant almuen i Holt siden hans fødsel for snart 200 år siden. Der har gått muntlige frasagn om ham i bygden over hundre år etter hans død, men såvidt vites foreligger der ytterst lite skriftlig om ham. Det eneste sådant som kjennes er: «Torje Holtsmyren - Friherre af Frydenlund» Efter Kirkesanger J. R. Reiersen ved O. N. O. Skottevig, Tvedestrand 1927. Når forfatteren benevnes kirkesanger (i Holt) er dette feil. Kirkesangere på den tid var Ole Reiersen 1813-1841 og hans sønn Christian Reiersen 1841-1846. J. R. Reiersen (Johan Reinert) var også s. a. Ole Reiersen, men ikke kirkesanger. I overlærer Knud Knudsens bok «Livsminner», Oslo 1937, finnes en utførlig omtale av Ole Reiersen og hans familie. O. N. O. Skottevigs lille skrift om Torje Holtsmyra er nå meget vanskelig å få tak i - det utkom ikke offisielt i bokhandelen - og da der fremdeles lever mange av Torjes etterkommere, likesom minnet om hans eiendommelige liv og ferd fremdeles lever blant folk i bygden, gjengis originalen utførlig som nedenstående viser: «Omtrent 1 Mil fra Tvedestrand ligger den skjønne Holt Præstegaard, hvorom den gamle Postvei dreiede sig. I den senere Tid er Postveien lagt gjennem Dalen nedenfor Præstegaarden, men følger man den gamle Vei træffer man straks før man kommer til Kirken en Bivei der bøier af mod Høire. Det er Veien til Næs Jernværk, dette skjønne og venlige Herresæde, hvor travl Virksomhed og ædel Gjæstfrihed altid har været fundet. På den tid, vor Fortælling omfatter, eiedes og beboedes Næs Jernværk af Videnskabs- og Hædersmanden Jacob Aall. Naar en Reisende i Tidsrummet mellem 1814 til 1840 kom fra Arendal østenfor Biveien til Næs, kastede han maaske sine Øine tilvenstre henover en liden Dal. Han standsede uvilkaarligt sin Hest ved Synet af en sælsom Bygning og spurgte sin Skydsdreng: «Hvem bor der?» Herpaa fik han det lidet oplysende Svar: «Torje Holtsmyren.» Den reisende betraktede en Stund dette underlige Kaos af Bygninger hinsides Dalen, de mange Udbygninger og Tilbygninger, der snart hævede sig over, snart ved Siden af hverandre. Faldt Betragtningen i en Aftenskumring, vilde han paa grund af de mange Snirkelforsiringer og smaa Taarne der hist og her ragede i Veiret, tro, at han opdagede Ruinerne af en gammel Ridderborg i gothisk Smag, oplivet med en hvid Farve. Paa Spørgsmaalet om, hvad dette Slot hedte, fik han at vide, at Navnet var «Frydenlund». Var Skydskaren ikke altfor faatalende, men snaksom og oplagt til at tale, fortalte han naturligvis, at Herren til Frydenlund havde alene og med egne Hænder opført det hele Slot, uden at have havt Hjælp af en eneste Haandværker, samt at samme Friherre af Frydenlund var Tømmermand, Skibsbygmester, Skibsreder, Møllebygger, Smed, Pumpeborer, Fabrikeier osv., kort sagt, var en Mand, der var Alting. Var den Reisende nu endelig blevet noget opmerksom og spændt, spurgte han endelig: «Men hvem og hvad er da denne Mand?» og fik til Svar: «Torje er Husmand under Præstegaarden.» Dette svar virkede naturligvis som et koldt Bad, og den hele Videbegjærlighed opløste sig i et likegyldigt: «Aa, ikke Andet.» Det er gjerne saa, at man ikke ret vil eller kan faa i Hovedet, at der kan findes noget Stort og Merkeligt ved en simpel Mand, hvem ingen Skrifter eller Aviser omtale og berømme, ingen store og lærde Mænd besøge. De fleste der følte en øieblikkelig Interesse for en saadan Person, skammede sig maaske strax derover. Der var derfor neppe en af hundrede Reisende, som steg af sin Vogn for at tage Husmandens Bygninger og Værker i nærmere Øiesyn, men fandt bedre Regning ved at opholde sig en Tid hos Præsten paa den nærliggende Præstegaard. Min Mening og Smag er imidlertid saa daarlig, at jeg anser Torje Holtsmyren som en stor Mand, ja en Kjæmpeagtig Personlighed, en Mand, som hvor ubekjendt han end var og er for den store Verden, ikke findes i hvert Aarhundrede. Ved sit mageløse Geni, ved sin Foretagelsesaand og store Udholdenhed vilde han sikkerlig have glimret som en Stjerne af første Rang, dersom han havde faaet en til hans store Evner passende Uddannelse. Da den raa Sten aldrig blev sleben, maa han derfor kun betragtes som et merkeligt Naturfænomen, der forsvandt ligesaa hurtigt som det fremkom. Dersom den paastand er sand at hver Tidsalder, hvert Folk gjerne har en enkelt Mand som ved sine overlegne Aandsevner og Bedrifter selv skaber sig en Historie, saa kan dette uden Tvil siges om Torje Holtsmyren; han skapte sig ogsaa sin, skjønt i en mindre Kreds. Digteren P. A. Heibergs Ord: «Tidt den, hvis Navn er umanerlig stort, blev rost for det, en Annen havde gjort», kan med Rette anvendes paa mange Mænd, som Historien kalder store. Skulde nemlig andres Gjerninger eller den Hjælp, de til deres Foretagenders Udførelse havde modtaget af Andre, først fradrages vilde de blive saa ubetydelige Størrelser, at de neppe bleve bemerkede. Efter denne Forklaring må derfor Torje Holtsmyren ansees for en meget stor Mand, thi hvad han gjorde, det gjorde han alene, og hvad han udrettet, vilde han rimeligvis have udrettet, om han havde staaet alene i Verden, naar han kun havde forefundet Træ og Jern. Naar derfor her gives en Fremstilling af denne mærkelige Mands Liv, maa den ingenlunde betraktes som grundig og udtømmende. Da man kun har nogen faa Optegnelser og Folkets mundtlige Fortællinger at holde sig til, kan kun en øselig, dog sandfærdig, Skisse gives. At uddrage hans Karakter og eiendommelige Aandsretning, maa overladen til Læseren. Det antages imidlertid, at en kort Skildring af hans Liv og Virksomhed vil læses med Interesse, idetmindste i de Egne, hvor friske Sagn og Erindringer findes om ham, og hvor Mange endnu leve, der var Vidner til hans Gjerninger. Torje Tallaksen Holtsmyren fødtes 12te Januar 1762 paa en Plads i Nærheden af Tvedestrand, hvor hans Fader var Husmand. Om der ved hans Fødsel viste sig merkelige Tegn, der kunde antyde hans tilkommende Storhed, er ikke optegnet, da der rimeligvis ingen Astrolog eller Klog Kone, som kunde udtyde dem, var da tilstede. ….Fortsetter
• Magasin / Avisoppslag: Friherren av Frydenlund og verkseieren på Næs (Agderposten 6. april 2013) Det er skrevet mange bøker og artikler om eidsvoldsmannen Jacob Aall, og flere blir det i forbindelse med 200-årsjubileet for 1814. Jacob Aall var en mann som satte dype spor etter seg, også som jernverkseier og lærd forfatter. Hans originale motstykke i Holt var den sjøllærte husmannsgutten og tusenkunstneren Torje Holtsmyra. De to var omtrent så ulike som folk kan bli. Men de hadde likevel en viss sans for hverandres kvaliteter, og det hendte at de hadde bruk for hverandre. Jacob Aall og Torje Holtsmyra var født omtrent samtidig, og i 1799 kjøpte Jacob Aall Næs Jernverk samme år som Torje etablerte Torje seg som «Friherre» på en liten plass som han kalte Baroniet Frydenlund. Frydenlund lå i en liten dal mellom Holt kirke og gården Solberg. De to herrene døde også omtrent samtidig, Jacob Aall i si gode seng som fortsatt er bevart i Storegård, Torje fraus i hjel foran Det er skrevet mange bøker og artikler om eidsvoldsmannen Jacob Aall, og flere blir det i forbindelse med 200-årsjubileet for 1814. sin sjølkonstruerte kakkelovn i Frydenlund. Aall ble stett til hvile i den storslåtte Aallebegravelsen på kirkegården i Holt. Torjes grav er det ingen so m vet om. Nekrologen over Aall fylte hele førstesida i Den vestlandske Tidende, Torje fikk neppe noen omtale da han døde. Men noen år seinere skreiv redaktør Johan Reinert Rejersen en lang artikkel om han i Christiansandsposten. Rejersen kan ha kjent Torje Holtsmyra personlig, og han forteller levende om tusenkunstneren som etter eget utsagn praktiserte 99 forskjellige håndverk. Torje var byggmester, smed, teglbrenner og klokkemaker, for å nevne noe. Han bygde fem skuter, anla flytende hage på en flåte i Meldalstjenn og prøvde å fly på egne vinger. Dessuten kontruerte han en mann som kunne gå på tre bein ved hjelp av et urverk. Da den litt svaksynte Jacob Aall møtte Torjes «mann» på veien mellom kirka og Frydenlund la han merke til at mannen unnlot å hilse. Han nevnte dette til noen naboer, men slo seg raskt til ro da han fikk vite at det var Torjes kunstverk han hadde møtt. Derimot aksepterte ikke Aall at tusenkunstneren forøkte seg som falskmyntner. Torje ble nemlig avslørt da han var innom Bua på Verket og ville betale med egenproduserte mynter. Han var så uheldig å miste en av myntene i golvet. Den gikk i tusen knas, akkurat idet Aall kom inn i butikken sin. Torje måtte love at han aldri skulle slå mynt mer, men slapp ellers fra episoden uten straff. «Jeg har verken vunnet eller tapt,» skal han ha sagt. Jacob Aall hadde fått reist et fint lysthus, «Eremitagen», på det idyllisk stedet der Marendalselva møter Lilleelv. Dit kunne verkseieren trekke seg tilbake med sin unge hustru når det ble for mye stress i hovedhuset. Inne i lysthuset hadde Torje Holtsmyra sluppet til med sine kunster. Han hadde konstruert en mann, Søren Eremitt, som ved hjelp av et snortrekk reiste seg og bukka når det kom gjester. «Søren Eremitt, slottet» Frydenlund og andre av Torjes mesterverk er for lengst borte nå. Men på bunnen av Østeråbukta ligger fortsaa restene av skuta Frydia som Torje bygde med egne hender. På akterenden sto følgende vers: «Frydia jeg heder, efter Brødet jeg leder. På Søen jeg far, Gud mig bevar!» Mer synlig er ei stor innsamlingsbøsse (blokk) som står i våpenhuset i Holt kirke. Den bærer en innskrift, malt med Torjes snirklete bokstaver, der han ber kirkegjengerne gi en skilling til Holts fattige. Johan Reinert Rejersens beretning om Torje Holtsmyra er trykt flere ganger. Den kan blant anna lese i tillegget til Holtsboka og i det første årsskriftet til Historielaget for Dypvåg, Holt og Tvedestrand. Jeg undres hva Torje Holtsmyra kunne ha drevet det til, dersom han hade fått samme muligheter i livet som Jacob Aall.

Notater:

Døpt:
3. søndag etter Hellige tre kongers dag => 24. januar 1762

Torje giftet seg med Marta Andersdatter 27 Des 1787, Holt, Aust-Agder, Norway. Marta (datter av Anders Henriksen Vestre Holtsmyr) ble født cirka 1768 , Holt, Aust-Agder, Norway; døde 11 Des 1838, Frydenlung, Holt, Aust-Agder, Norway; ble begravet 19 Des 1838, Holt, Aust-Agder, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Finner ikke i kirkebøkene