Jens Pedersen Saxe

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Jens Pedersen Saxe, født omtrent 1627 i Kolding, død sst., begravet 12. april 1669. Gift 15. juli 1660 i Kolding med Karen Mikkelsdatter, født i Kolding, død sst. 1675. To børn: 1) Maren Jensdatter Saxe. 2) Peder Jensen Saxe, døbt 22. marts 1663, Kolding, begravet sst. 21. juni 1663. Nogen tid før Jens Pedersen Saxe blev gift, ses følgende indført i kirkebogen 29. september 1658: «Jens Pedersen Saxe, som har forseet sig med lejermål i Kolding, må absolveres i menigheden i København, eftersom han ikke i denne tid kan komme til det sted, hvor gerningen er sket». Jens Pedersen Saxes kone Karen Mikkelsdatter havde været gift to gange før. Der blev i 1660 holdt skifte efter hendes anden mand Morten Jensen Bagger, som havde været købmand. Han var død på Lolland, og hans efterladte midler og gods var blevet vurderet og afregnet i Nykøbing Falster: «For hvilke bemeldte børnepenge nemlig 446 sldl. 1 mk. 32 sk. lovet fornævnte Karen Mikkelsdatter med hendes trolovede fæstemand Jens Pedersen Saxe at forsikre Niels Nielsen Bøgvad på børnenes vegne udi både Jens Saxes anpart gård, ejendom og jorder, samt han arveligen efter hans salig forældre er berettiget, når påæskes, så det kan være børnene og deres værge uden skade. I lige måde angav bemeldte Karen Mikkelsdatter af hendes formue udi Nykøbing i Falster at findes både udi rede penge, sølv og gods for 250 sldl., hvilket om gud vil udi behold at være, skal med al anden indfordring og krav ske moderen og børnene til lige deling.» Karen Mikkelsdatter havde en søn og fire døtre med Morten Jensen Bagger og fik endnu to børn med Jens Pedersen Saxe. Morten Bagger havde været byens kæmner, og som sådan været involveret i at opkræve byens skatter i 1656 og 1657. Da pengene var gået tabt under svenskernes besættelse af byen, havde Jens Pedersen Saxe og flere andre «arvet» sagen, for uanset, hvad der end var sket, skulle pengene betales. Den sag blev ikke afsluttet, før Jens Pedersen Saxe døde, og sorteper gik videre til hans enke. 10. juli 1661 stod «Bertel Mikkelsen med fuldmagt udstedt af Peder Pedersen Saxe, skødede og overdrog fra Peder Saxe og alle hans arvinger og til Jens Pedersen Saxe hans kære hustru Karen Mikkelsdatter og deres arvinger al den lod og arvepart, han efter hans salig far Peder Saxe, fordum borger her sst., og mor Maren Jensdatter arveligt kunne tilfalde i deres efterladte gård, som de selv iboede, og fornævnte Jens Saxe nu ibor, liggende her i Kolding på Søndergade, imellem Bertel Mikkelsens ejendom ved den østre og salig Knud Lybchers arvingers gård ved den vestre side, samt i en toft liggende her sønden for byen på Brændkærs mark.» Karen Mikkelsdatters far var Mikkel Simonsen Skibsbygger, hvis første kone Mette den 29. august 1619 blev dømt skyldig i trolddom på Viborg landsting. Hans anden kone, Karen Mikkelsdatters mor, hed Anneken Bertelsdatter. Hun blev efter Mikkel Simonsen Skibsbyggers død gift igen, først med Jacob Staffensen og derefter med Laurits Jensen, som den 11. september 1661 fik tingsvidne: «At Niels Nielsen Bøgvad på hans hustru Kirsten Mikkelsdatters vegne og Jens Pedersen Saxe på hans hustru Karen Mikkelsdatters vegne, borgere og indvånere her sst. gav ham og hans kære hustru Anneken Bertelsdatter og deres arvinger afkald for al den arv, deres hustruer efter deres salig bror Staffen Jacobsen kunne tilfalde, nemlig den arvelod, han kunne tilfalde efter hans forhen afgangne far salig Jacob Staffensen, fordum borger her sst.» 12. februar blev Jens Pedersen Saxe stævnet til retten: «Eftersom han over skifte efter salig Morten Jensen Bager, fordum borger her sst., er tilforordnet at være værge for hans efterladte børn, og Jens Saxe med hans hustru, børnenes mor» ikke havde stillet deres værge, Niels Nielsen Bøgvad, sikkerhed for deres arv, selvom Jens Pedersen Saxe havde lovet det. Derfor blev han dømt til at efterkomme sit løfte, »der så lang tid har henstået«. 17. januar 1666 blev afdøde, tidligere byfoged, Niels Bertelsens arvinger og kreditorer alle stævnet til Kolding byting, for dom, indførsel og tilbud. «Og de gav afgangne Niels Bertelsen byfogeds efterladte hustru Karen Mikkelsdatter med hendes nu havende mand Jens Pedersen Saxe, borger her sst. varsel anlangende den gård i Låsbygade, som den salig mand forhen har tilhørt.» Niels Bertelsen havde nemlig købt gården og derefter pantsat den for 200 sldl. til sælgeren. Pantebrevet havde skiftet hænder flere gange, og pengene blev nu krævet af Mads Nielsen Dalby på sin hustru Mette salig Niels Poulsens vegne. 5. august 1668 fremstod «Bertel Mikkelsen, borger her sst., og solgte og skødede fra sig og alle sine arvinger, og efter fuldmagt i lige måde fra hans bror og svoger Simon Mikkelsen, boende på Stokkenæsgård i Lolland, hans kære hustru Karen Pedersdatter, og Anders Olufsen boende i Børup, hans hustru Anne Mikkelsdatter og samtlige deres arvinger og til hans og deres kære svoger Jens Pedersen Saxe hans kære hustru, Karen Mikkelsdatter, og deres arvinger al den lod og del, som Bertel Mikkelsen og Simon Mikkelsen på deres egne vegne, og Anders Olufsen på sin berørte hustrus vegne arveligt tilfaldet er efter deres salig mor Anneken Bertelsdatter i den gård, deres salig forældre tilhørte og iboede, liggende her i Kolding på Rendebanen imellem de to boder, som forhen med samme gård under et var tilhørende, ved den østre og Berent Clausen pottemagers ejendom ved den vestre side, efter derom af samtlige arvinger oprettede kontrakts indhold, dateret Kolding 27. oktober 1666» Der er ikke bevaret skifter, hverken efter Jens Pedersen Saxe eller Karen Mikkelsdatter, men skiftet efter hende den 11. september 1675 er nævnt i Kolding bys tingbog.

Jens giftet seg med Karen Mikkelsdatter 1660, Kolding, Denmark. Karen ble født , Kolding, Denmark; døde 1675, Kolding, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Maren Jensdatter Saxe ble døpt 26 Jun 1661 , Kolding, Denmark; ble begravet 4 Jun 1731, Vejle, Denmark.
2. Peder Jensen Saxe ble døpt 22 Mar 1663 , Kolding, Denmark; ble begravet 21 Jun 1663, Kolding, Denmark.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Peder Saxesen, født omtrent 1597 i Randers, død i Kolding, begravet 2. juni 1640. Gift med Maren Jensdatter, død i Kolding før 22. maj 1660. Børn: 1) Peder Pedersen Saxe. 2) Jens Pedersen Saxe. Peder Saxesen var i 1621 borger i Randers, så han har formodentlig da været mindst 25 år gammel, for han ser ud til det år at have fået fuld råderet til sin arv. Således gav han og Hans Lauritsen på egne og medarvingers vegne afkald til «Jacob Pedersen, bartskærer i Randers, for det 30 dalers indlæg, de har, og som er indlagt for i salig Niels Bangs i den liden gård, som Jacob Pedersen har købt af Anne Lauritsdatter og Rasmus Mikkelsen her sst.» Og den 26. februar samme år fik Peder Ankesen skøde på «den gård og ejendom, som kaldes Rasmus Lemmers», som tidligere havde tilhørt salig Laurits Jacobsen Skriver. 16. juli samme år stod Hans Gremersen på tinget, hvor han «lod læse og påskrive et købebrev og en fuldmagt på en eng liggende vesten uden for Randers hospital ved volden, som Peder Saxesen, borger her sst., solgte og afhændede til borgmester Niels Jacobsen, hvilken eng han efter sin salig mor Gertrud Pedersdatter arveligt tilfaldet er,» som han nu på Peder Saxesens vegne skødede til Niels Jacobsen, «hvilken eng hans salig stedfar Laurits Jacobsen Skriver før ham har haft.» Da Rasmus Torsen gik og fejede gaden om morgenen ved fire- femtiden fredagen, før engen blev solgt, havde Hans Gremersen og Peder Saxesen været i løftet stemning. Da kom de gående op ad gaden efter fire «instrumentister og gik ind i stuen til sengen, som Christen Pedersen lå i hans skjorte og hans bror Jens Pedersen hos ham, og de bad ham stå op, og han stod op og førte sig i sine bukser og trøje, hvorefter en person slog ham under øret, og Peder Saxesen bad ham, at han ville drikke med dem, hvortil han svarede, at det var tid, han drak intet, og Hans Gremersen tog en kande med vin, som de havde med dem og ville slå Christen Pedersen dermed, men blev forhindret, hvorefter han greb en pisk og slog Christen Pedersen dermed under hans øre og på hans arme, hvorefter Christen Pedersen søgte ud af døren og Hans Gremersen efter ham, og Christen Pedersen råbte på Peder Skov, at han skulle redde ham, de tog livet af ham, som Sidsel Lasdatter, Peder Skovs hustru, bevidnede.» Derefter var Christen Pedersen Splids sår blevet synet for et sår ved munden og en blå skulder, som han beskyldte Hans Gremersen for, og han var «riblet på hans kindben, som han beskyldte Peder Saxesen for at have gjort», mens Hans Jensen Holm fik skyld for slaget under øret. Derefter blev der opkrævet sandemænd til at dømme de tre mænd «for stor overvold og skade, de Christen Pedersen Splid her sst. i sit eget hus», og sandemændene svor Hans Jensen Holm, Peder Saxesen og Hans Gremersen, «hver af dem et fuldt vold over på Randers bys vegne.» Peder Saxesen var på samme tid flere gange på tinget, dels fordi han havde et mindre beløb til gode, og dels fordi han selv skyldte en del penge bort. Gælden og den voldsdom, som han var blevet idømt, kan måske være årsagen til, at hans gård blev solgt. Det kan nemlig se ud til, at den var blevet pantsat, for Tomas Poulsen og flere andre vidnede den 3. december 1621 for retten, at de for nogen tid siden så og hørte, at Tomas Poulsen leverede Niels Hjermind en fuldmagt, så han kunne drage til Hans Jensen i Holm og der på «hans vegne købe af ham Peder Saxesens gård og ejendom.» Ugen efter blev Peder Saxesen stævnet for sin voldsbøde. 1623 skrev kæmneren i Kolding i sit regnskab: «Annammet af Peder Saxesen, født i Randers by, 4 slette daler til borgerskab.» Men han var allerede kommet til byen senest den 5. juni 1622, det år han og Tomas Gregersen skrev kontrakt om de arvemidler, som Peder Saxesen lod blive stående på rente i Tomas Gregersens ejendom, der under kejserkrigen var blevet så skadet, at Tomas Gregersen mente, at han af den grund ikke var pligtig at betale så meget, som kontrakten lød på, og derfor havde anket byfogedens dom til Viborg landsting, hvor han dog ikke fik medhold: «Så og efterdi fornævnte skiftebrev udførligen indeholder det fornævnte Peder Saxesens arvepart udi ejendom og løsøre, til sammen rente for 87 dir. 1 mk. 7 sk., er blevet udi gården bestående ham til fremtarv, og fornævnte Tomas Gregersen siden har oprettet kontrakt med fornævnte Peder Saxesen det samme penge, hos ham skulle blive på årlig rente, indtil de blev opsagt, og ikke bevises samme hovedstol eller rente at være fornævnte Peder Saxesen erlagt, så byfogden, fordi har tilfundet Tomas Gregersen fornævnte hovedstol og efterstående rente at betale, heller der for har indvisning udi bemeldte gård og ejendom, da vide vi efter sådan lejlighed enten dom at sige eller magtesløs at dømme.» «Anno 1640 den 14. november blev skiftet holdt efter salig afgangne Peder Saxesen, fordum borger her i Kolding, imellem hans efterladte hustru, ærlig og gudfrygtig kvinde Maren Jensdatter, med hendes tilbetroede værge ærlig og forstandig mand Mogens Eriksen, borger og rådmand sst. på hendes vegne på den ene side og hendes tyende børn, nemlig Jens Pedersen, og Peder Pedersen med deres værge, velagte Hans Madsen Brun på den anden side. Desligeste Peder Jørgensen på Hans Jensens børns vegne, nemlig Jacob Hansen og Jens Hansen, eftersom bemeldte salig Peder Saxesen noget af deres oldarv, som de efter deres salig mormor, Anne Gregers Outtsen, er tilfaldet, har haft under hænder og værgemål. Overværende ærlig og velforstandige mand Poul Bertelsen Rådmand, Niels Iversen, byfoged, overformynderen og flere øvrighedspersoner.§ Selvom Peder Saxesens kone Maren Jensdatters forældres fulde navne ikke er kendt, så var hendes mor datter af Gregers Outtsen og Anne Jensdatter i Kolding, idet den Hans Jensen, som nævnes i skiftet, var Maren Jensdatters bror, der var borger i Bergen, hvor hendes anden bror Peder Jensen var byfoged. Efter Torstensonkrigen var der fra 1650 flere sager i Kolding tingbog om såvel Hans Jensens sønners og døtres tilgodehavender efter deres mormor. Døtrene hed Johanne Hansdatter og Inger Hansdatter. 1654 fik Maren Jensdatter, Peder Saxesens enke, skøde på en «toft sønden for Kolding, som salig Hans Jensen tilhørte.» Sælgerne var Hans Jensens to døtre og deres mænd. «Anno 1660 den 22. maj blev registrering og vurdering holdt efter ærlig og gudfrygtig kvinde nu salig Maren Jensdatter, salig Peder Saxes, imellem hendel efterladte sønner, nemlig velagte Jens Pedersen Saxe på sine egne vegne på den ene side, og på hans bror Peder Pedersen Saxe hans vegne på den anden side.» Trods den netop overståede krig og besættelse af fremmede krigsfolk efterlod Maren Jensdatter sig en del værdier. Hun ejede to guldringe, «den ene med en liden diamant udi til i alt 9 sldl. og en stor sølvkande, som blev vurderet efter vægt til 75 sldl., men den vejede også 100 lod.» Hovedgården salig Maren Peder Saxes iboede og tilhørte, er udi rådmandens og 24 uvildige dannemænd og borgere vurderet med jernkakkelovn og alt nagelfast for 700 sldl. En toft liggende udi Brændgårdsmarken 200 sldl. En eng udi Teglgårds kær agtet for 20 sldl. «Boets formue androg 1117 sldl. 8 sk. At således registreret, vurderet og passeret er, som forskrevet står, bekræfter vi ovenmeldte, som dette har været overværende med vore signeter her undertrykt og med fornævnte Jens Pedersen Saxe hans signet først her neden for trykt, med egen hånd underskrevet. Datum ut supra.»
• Skifteopptegnelser: 14 Nov 1640, Kolding, Denmark; Peder Saxesen i Kolding. 14.11.1640, no.2, opslag 16. Enke: Maren Jensdatter. lavværge: Mogens Eriksen, rådmand. Barn: 1) Jens Pedersen 2) Peder Pedersen. Formynder: Hans Madsen Bruun. Originalkilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17176743#194106,32524197 Transkribert (bare detaljer): https://www.brejl.dk/kolding.html#kolding1639

Notater:

Gravlagt:
Fest: Visita Maria => Maria besøkelsesdag => 2. juli 1640

Peder + Maren Jensdatter. Maren (datter av Jens ? og ? Gregersdatter) døde ca. 1660, Kolding, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Peder Saxesen, født omtrent 1597 i Randers, død i Kolding, begravet 2. juni 1640. Gift med Maren Jensdatter, død i Kolding før 22. maj 1660. Børn: 1) Peder Pedersen Saxe. 2) Jens Pedersen Saxe. Peder Saxesen var i 1621 borger i Randers, så han har formodentlig da været mindst 25 år gammel, for han ser ud til det år at have fået fuld råderet til sin arv. Således gav han og Hans Lauritsen på egne og medarvingers vegne afkald til «Jacob Pedersen, bartskærer i Randers, for det 30 dalers indlæg, de har, og som er indlagt for i salig Niels Bangs i den liden gård, som Jacob Pedersen har købt af Anne Lauritsdatter og Rasmus Mikkelsen her sst.» Og den 26. februar samme år fik Peder Ankesen skøde på «den gård og ejendom, som kaldes Rasmus Lemmers», som tidligere havde tilhørt salig Laurits Jacobsen Skriver. 16. juli samme år stod Hans Gremersen på tinget, hvor han «lod læse og påskrive et købebrev og en fuldmagt på en eng liggende vesten uden for Randers hospital ved volden, som Peder Saxesen, borger her sst., solgte og afhændede til borgmester Niels Jacobsen, hvilken eng han efter sin salig mor Gertrud Pedersdatter arveligt tilfaldet er,» som han nu på Peder Saxesens vegne skødede til Niels Jacobsen, «hvilken eng hans salig stedfar Laurits Jacobsen Skriver før ham har haft.» Da Rasmus Torsen gik og fejede gaden om morgenen ved fire- femtiden fredagen, før engen blev solgt, havde Hans Gremersen og Peder Saxesen været i løftet stemning. Da kom de gående op ad gaden efter fire «instrumentister og gik ind i stuen til sengen, som Christen Pedersen lå i hans skjorte og hans bror Jens Pedersen hos ham, og de bad ham stå op, og han stod op og førte sig i sine bukser og trøje, hvorefter en person slog ham under øret, og Peder Saxesen bad ham, at han ville drikke med dem, hvortil han svarede, at det var tid, han drak intet, og Hans Gremersen tog en kande med vin, som de havde med dem og ville slå Christen Pedersen dermed, men blev forhindret, hvorefter han greb en pisk og slog Christen Pedersen dermed under hans øre og på hans arme, hvorefter Christen Pedersen søgte ud af døren og Hans Gremersen efter ham, og Christen Pedersen råbte på Peder Skov, at han skulle redde ham, de tog livet af ham, som Sidsel Lasdatter, Peder Skovs hustru, bevidnede.» Derefter var Christen Pedersen Splids sår blevet synet for et sår ved munden og en blå skulder, som han beskyldte Hans Gremersen for, og han var «riblet på hans kindben, som han beskyldte Peder Saxesen for at have gjort», mens Hans Jensen Holm fik skyld for slaget under øret. Derefter blev der opkrævet sandemænd til at dømme de tre mænd «for stor overvold og skade, de Christen Pedersen Splid her sst. i sit eget hus», og sandemændene svor Hans Jensen Holm, Peder Saxesen og Hans Gremersen, «hver af dem et fuldt vold over på Randers bys vegne.» Peder Saxesen var på samme tid flere gange på tinget, dels fordi han havde et mindre beløb til gode, og dels fordi han selv skyldte en del penge bort. Gælden og den voldsdom, som han var blevet idømt, kan måske være årsagen til, at hans gård blev solgt. Det kan nemlig se ud til, at den var blevet pantsat, for Tomas Poulsen og flere andre vidnede den 3. december 1621 for retten, at de for nogen tid siden så og hørte, at Tomas Poulsen leverede Niels Hjermind en fuldmagt, så han kunne drage til Hans Jensen i Holm og der på «hans vegne købe af ham Peder Saxesens gård og ejendom.» Ugen efter blev Peder Saxesen stævnet for sin voldsbøde. 1623 skrev kæmneren i Kolding i sit regnskab: «Annammet af Peder Saxesen, født i Randers by, 4 slette daler til borgerskab.» Men han var allerede kommet til byen senest den 5. juni 1622, det år han og Tomas Gregersen skrev kontrakt om de arvemidler, som Peder Saxesen lod blive stående på rente i Tomas Gregersens ejendom, der under kejserkrigen var blevet så skadet, at Tomas Gregersen mente, at han af den grund ikke var pligtig at betale så meget, som kontrakten lød på, og derfor havde anket byfogedens dom til Viborg landsting, hvor han dog ikke fik medhold: «Så og efterdi fornævnte skiftebrev udførligen indeholder det fornævnte Peder Saxesens arvepart udi ejendom og løsøre, til sammen rente for 87 dir. 1 mk. 7 sk., er blevet udi gården bestående ham til fremtarv, og fornævnte Tomas Gregersen siden har oprettet kontrakt med fornævnte Peder Saxesen det samme penge, hos ham skulle blive på årlig rente, indtil de blev opsagt, og ikke bevises samme hovedstol eller rente at være fornævnte Peder Saxesen erlagt, så byfogden, fordi har tilfundet Tomas Gregersen fornævnte hovedstol og efterstående rente at betale, heller der for har indvisning udi bemeldte gård og ejendom, da vide vi efter sådan lejlighed enten dom at sige eller magtesløs at dømme.» «Anno 1640 den 14. november blev skiftet holdt efter salig afgangne Peder Saxesen, fordum borger her i Kolding, imellem hans efterladte hustru, ærlig og gudfrygtig kvinde Maren Jensdatter, med hendes tilbetroede værge ærlig og forstandig mand Mogens Eriksen, borger og rådmand sst. på hendes vegne på den ene side og hendes tyende børn, nemlig Jens Pedersen, og Peder Pedersen med deres værge, velagte Hans Madsen Brun på den anden side. Desligeste Peder Jørgensen på Hans Jensens børns vegne, nemlig Jacob Hansen og Jens Hansen, eftersom bemeldte salig Peder Saxesen noget af deres oldarv, som de efter deres salig mormor, Anne Gregers Outtsen, er tilfaldet, har haft under hænder og værgemål. Overværende ærlig og velforstandige mand Poul Bertelsen Rådmand, Niels Iversen, byfoged, overformynderen og flere øvrighedspersoner.§ Selvom Peder Saxesens kone Maren Jensdatters forældres fulde navne ikke er kendt, så var hendes mor datter af Gregers Outtsen og Anne Jensdatter i Kolding, idet den Hans Jensen, som nævnes i skiftet, var Maren Jensdatters bror, der var borger i Bergen, hvor hendes anden bror Peder Jensen var byfoged. Efter Torstensonkrigen var der fra 1650 flere sager i Kolding tingbog om såvel Hans Jensens sønners og døtres tilgodehavender efter deres mormor. Døtrene hed Johanne Hansdatter og Inger Hansdatter. 1654 fik Maren Jensdatter, Peder Saxesens enke, skøde på en «toft sønden for Kolding, som salig Hans Jensen tilhørte.» Sælgerne var Hans Jensens to døtre og deres mænd. «Anno 1660 den 22. maj blev registrering og vurdering holdt efter ærlig og gudfrygtig kvinde nu salig Maren Jensdatter, salig Peder Saxes, imellem hendel efterladte sønner, nemlig velagte Jens Pedersen Saxe på sine egne vegne på den ene side, og på hans bror Peder Pedersen Saxe hans vegne på den anden side.» Trods den netop overståede krig og besættelse af fremmede krigsfolk efterlod Maren Jensdatter sig en del værdier. Hun ejede to guldringe, «den ene med en liden diamant udi til i alt 9 sldl. og en stor sølvkande, som blev vurderet efter vægt til 75 sldl., men den vejede også 100 lod.» Hovedgården salig Maren Peder Saxes iboede og tilhørte, er udi rådmandens og 24 uvildige dannemænd og borgere vurderet med jernkakkelovn og alt nagelfast for 700 sldl. En toft liggende udi Brændgårdsmarken 200 sldl. En eng udi Teglgårds kær agtet for 20 sldl. «Boets formue androg 1117 sldl. 8 sk. At således registreret, vurderet og passeret er, som forskrevet står, bekræfter vi ovenmeldte, som dette har været overværende med vore signeter her undertrykt og med fornævnte Jens Pedersen Saxe hans signet først her neden for trykt, med egen hånd underskrevet. Datum ut supra.»

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Saxe Andersen, født i Kolding, død i Randers før 1606. Gift med Gertrud Pedersdatter født i Randers, død sst. før 1610. Ett barn: 1) Peder Saxesen. Saxe Andersen var født i Kolding, men død før der blev holdt skifte efter hans far, «og [Peder Saxesen] derhos udi rettelagde samme dom af Kolding byting år 1631 den 15. jun i udgivet, som befandtes, at efterdi Tomas Gregersen har gjort kontrakt med Peder Saxen belangende hvis penge, han på oldarvs vegne efter hans salige faders fader Anders Saxesen var tilfalden, hvorfor han skulle være forsikret udi den gård og ejendom Tomas Gregersen iboer.» Da Saxe Andersen den 7. maj 1599 fik tinglæst skøde på en gård i Randers med overskriften: «Saxe Andersen skøde»: «Peder Munkdrup byfoged, Anders Bay, Mogens Skov, Anker Poulsen, Oluf Olufsen, Christoffer Olufsen med sin hustrus råd fuldbyrde vilje og samtykke solgte og skødede fra sig og deres arvinger til Saxe Andersen en deres gård og ejendom, de nu besidder, med al dens rette tillæggelse imellem klostrets mur og Poul Lassen rådmands ejendom liggendes og ståendes er, og takkede ham godt for god redeligen betaling og at hjemle ham den for alle mænds tiltale kvit og fri uden for jordskyld og huspendinge.» Saxe Andersens hustru Gertrud Pedersdatter var datter af Peder Jensen og Margrete Jensdatter i Randers. Hun blev efter Saxe Andersens død gift anden gang med Laurits Jacobsen, rådmand i Randers, hvis første kone hed Karen Mogensdatter. Disse oplysninger kræver en nærmere og lidt indviklet redegørelse ud fra nogle skøder og andre adkomster på en selvejergård i Farre, som findes på Rigsarkivet i afskrifter, foretaget af ryttergodsets administration og indsendt til kancelliet forud for salget af det Skanderborgske ryttergods i 1767. Den 9. december 1626 stod herredsfogden i Gern herred Jesper Pedersen i Oustrup selv frem på tinget, hvor han fik skøde på arveparter i en selvejergård i Farre: «For tingsdom stod Peder Pedersen underskriver på Skanderborg, med fuldmagt og myndighed af Peder Saxesen, borger og indvåner udi Kolding, på hans vegne. Jesper Laursen, slotsfoged på Dronningborg på sine egne og på hans fulde søskende Hans Laursen i Randers og Jørgen Laursens vegne og på hans søster Dorthe Laursdatter og Anne Laursdatters vegne i Mariager efter fornævnte Hans Laursen og Rasmus Nielsen, rådmand i Mariager, deres udgivne købebrevs formelding, som her i dag for dom er læst og påskrevet. Mathias Pedersen isenkræmmer, borger i Randers, på sin hustru Margrete Laursdatters vegne og Laurs Vognsen, borger i Randers, på sin hustru Karen Laursdatters vegne og på deres egne, så og efter udgivne købebreves og fuldmagts formelding. Hver især tog fornævnte Jesper Pedersen i Oustrup udi hånd og m ed deres fri vilje og velberåd hu solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til fornævnte Jesper Pedersen og hans kære hustru, ærlige og velbyrdige Johanne Grøn og deres arvinger til evindelig ejendom at have, nyde, bruge og beholde en deres selvejerbondegård i Farre by liggende med huse, gård og gårdsted.» Længere nede i samme skøde læses: «Aldeles intet undtagen i nogen måde efter gamle skøder og adkomstbreves formelding, som førnævnte Peder Saxesen [er] arveligt tilfalden efter hans salig afgangne moder Gertrud Pedersdatter, og som hun arvede efter hendes salige oldemor Margrete Jensdatter, som begge boede og døde i Randers, og fornævnte Jesper Laursen og hans helsøskende Hans Laursen og Jørgen Laursen, Anne Laursdatter og Dorte Laursdatter er arveligt tilfaldet efter deres salig afgangne far Laurs Jacobsen, fordum rådmand i Randers, og som han arvede efter hans salig afgangne barn Gertrud Laursdatter, og som fornævnte Mathias Pedersens hustru Margrete Laursdatter og Laurs Vognsens hustru Karen Laursdatter har arvet efter deres salig afgangne far fornævnte Laurs Jacobsen og deres salig moder Gertrud Pedersdatter.» Den førstnævnte af sælgerne Peder Saxesen og hans halvsøskende Margrete Laursdatter, Karen Laursdatter og den afdøde Gertrud Laursdatter var alle børn af Gertrud Pedersdatter, som først har været gift med en mand ved navn Saxe og derefter med Laurs Jacobsen, rådmand i Randers. Gertrud Pedersdatter er formodentlig død i barselseng og den datter, som blev opkaldt efter hende, er nok død kort tid efter, for det var gennem arv efter denne lille datter, at dennes halvsøskende Hans og Jørgen Laursen, Anne og Dorte Laursdatter på hvis vegne deres bror Jesper Laursen skødede deres arveparter til Jesper Pedersen i Oustrup, i den gård i Farre, hvori Gertrud Pedersdatter havde arv efter sin mor Margrete Jensdatter. Skiftet efter Laurits Jacobsen, rådm and i Randers, er bevaret, og her nævnes hans børn af det første ægteskab med Karen Mogensdatter og hans børn med Gertrud Pedersdatter, som ved ægteskabets indgåelse altså har været enke efter en mand ved navn Saxe. Hendes søn Peder Saxesen er ikke nævnt i dette skifte, idet han formodentlig inden da selv har fået rådighed over de midler, som han arvede efter sin mor. For at få rede på Gertrud Pedersdatters forældre er det nødvendigt at se på en anden af de i alt ti adkomster på bondegodset i Farre, hvoraf det ældste er fra 1525 og som alle blev afskrevet før salget af ryttergodset i 1767. Nemlig en voldgiftssag, hvori samfrænder mødtes for at afgøre, hvem der var arvinger til godset i Farre, og hvor meget disse var berettigede til af arven. Voldgiften lød: «Kendes og gør vitterligt for alle [at] år efter Guds byrd MDLX [1560] den søndag for Seiermer vor fruedag, da var vi forsamlede i Farre på et samfrændemøde, som Anne Jenses i Ars [Århus], Peder Jensen, borger udi Randers, og Knud Jensen i Års, havde os dertil krævet, og eftersom vi os til forn havde forpligtet os efter kongelig majestæts vor nådigste herres strenge brev og befaling, som de på os af hans nåde forhvervet haver, at vi skulle fordele og udlægge dem deres arvepart, som de med rette udi arv tilkommet var, efter Jens Sejersen i Farre salig afgang, hans død, og som fornævnte Jens Sejersens børn var tilkommet efter deres salig oldefaders død Sejer Knudsen og deres oldemoder Margrete Sejers. Da efter samme befaling haver vi ganske forfaret efter brev og segl, som her for os udi rette blev båret, og som forbemeldte Anne Jenses fremlagde her i dag på hendes børns vegne.» Voldgiftssagen fortsatte med, at Anne Jenses fremlagde et skøde, hvoraf det fremgik, at Jens Sejersen havde købt en tredjedel af gården i Farre, og at han havde forhvervet sig to kongelige domme, at han skulle nyde, bruge og beholde gården i Farre, og efter ham skulle hans hustru og børn have den. Efter samfrænderne havde gransket Sejer Knudsens segl og brevene, hvorefter hans arvinger skulle friholde Anne Jenses og hendes børn, og da der ikke var forelagt dem andre end disse dokumenter, «da sagde vi fornævnte, [at] Anne Jenses bør [have] de to parter i fornævnte gård i Farre, dog undtagen den tredjedel efter det skødebrevs lydelse, som Jens Sejersen havde købt der i, og deslige undtagen den lod og del, som kunde tilfalde Kirsten Sejersdatter udi samme fornævnte gård i Farre, som hun havde arvet efter hendes salig afgangne fader og moder Sejer Knudsen og Margrete Sejers død.» Dog tog de det forbehold, at dette kun skulle gælde, indtil Sejer Knudsens arvinger kunne komme med andre breve og beviser. Deres arv skulle de så nyde i «søskendeskifte og jævning». Af voldgiftssagen ses altså, at Jens Sejersens enke, Anne Jenses, i 1560 boede i Århus. Hun havde tre døtre, og deres navne røbes i en meget dårligt bevaret sag fra Viborg landsting 1591: Else Jensdatter gift med Peder Jørgensen, Anne Jensdatter gift med Knud Jensen i Århus og Margrete Jensdatter gift med Peder Jensen i Randers. Herved er der gjort rede for, at Peder Saxesens mor Gertrud Pedersdatters forældre var Peder Jensen i Randers og Margrete Jensdatter, som var blevet gift senest 1560, og at Margrete var datter af Jens Sejersen og Anne Jenses, og altså et barnebarn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers. Gertrud Pedersdatter har været gift første gang med Saxe Andersen omkring midten af 1580erne. Hendes børn af andet ægteskab med Laurits Jacobsen, Peder Saxesens halvsøskende, var voksne, da deres far døde i 1611, og som nævnt ovenfor var Peder Saxesen formodentlig myndig allerede og har haft rådighed over sine egne midler. Af Randers bys tingbog ses, at han var borger der i 1621. Altså boede Gertrud Pedersdatters moster Anne Jensdatter og hendes mand Knud Jensen samt hendes mormor Anne Jenses i Århus, hvor hun var gift anden gang med Bertel Skierp, som døde før 1562, for det år betalte Anne Bertels jordskyld og skat af Bertel Skierps gård. Om det så var i Århus, Gertrud Pedersdatter lærte Saxe Andersen at kende hos dennes eventuelle slægtning Peder Pedersen Saxe, kan ikke bevises, men helt udelukkes kan det ikke, da navnet ikke forekommer særlig tit, hverken som tilnavn eller patronymikon.

Saxe + Gertrud Pedersdatter. Gertrud (datter av Peder Jensen og Margrete Jensdatter) ble født , Randers, Denmark; døde før 1610, Randers, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Saxe Andersen, født i Kolding, død i Randers før 1606. Gift med Gertrud Pedersdatter født i Randers, død sst. før 1610. Ett barn: 1) Peder Saxesen. Saxe Andersen var født i Kolding, men død før der blev holdt skifte efter hans far, «og [Peder Saxesen] derhos udi rettelagde samme dom af Kolding byting år 1631 den 15. jun i udgivet, som befandtes, at efterdi Tomas Gregersen har gjort kontrakt med Peder Saxen belangende hvis penge, han på oldarvs vegne efter hans salige faders fader Anders Saxesen var tilfalden, hvorfor han skulle være forsikret udi den gård og ejendom Tomas Gregersen iboer.» Da Saxe Andersen den 7. maj 1599 fik tinglæst skøde på en gård i Randers med overskriften: «Saxe Andersen skøde»: «Peder Munkdrup byfoged, Anders Bay, Mogens Skov, Anker Poulsen, Oluf Olufsen, Christoffer Olufsen med sin hustrus råd fuldbyrde vilje og samtykke solgte og skødede fra sig og deres arvinger til Saxe Andersen en deres gård og ejendom, de nu besidder, med al dens rette tillæggelse imellem klostrets mur og Poul Lassen rådmands ejendom liggendes og ståendes er, og takkede ham godt for god redeligen betaling og at hjemle ham den for alle mænds tiltale kvit og fri uden for jordskyld og huspendinge.» Saxe Andersens hustru Gertrud Pedersdatter var datter af Peder Jensen og Margrete Jensdatter i Randers. Hun blev efter Saxe Andersens død gift anden gang med Laurits Jacobsen, rådmand i Randers, hvis første kone hed Karen Mogensdatter. Disse oplysninger kræver en nærmere og lidt indviklet redegørelse ud fra nogle skøder og andre adkomster på en selvejergård i Farre, som findes på Rigsarkivet i afskrifter, foretaget af ryttergodsets administration og indsendt til kancelliet forud for salget af det Skanderborgske ryttergods i 1767. Den 9. december 1626 stod herredsfogden i Gern herred Jesper Pedersen i Oustrup selv frem på tinget, hvor han fik skøde på arveparter i en selvejergård i Farre: «For tingsdom stod Peder Pedersen underskriver på Skanderborg, med fuldmagt og myndighed af Peder Saxesen, borger og indvåner udi Kolding, på hans vegne. Jesper Laursen, slotsfoged på Dronningborg på sine egne og på hans fulde søskende Hans Laursen i Randers og Jørgen Laursens vegne og på hans søster Dorthe Laursdatter og Anne Laursdatters vegne i Mariager efter fornævnte Hans Laursen og Rasmus Nielsen, rådmand i Mariager, deres udgivne købebrevs formelding, som her i dag for dom er læst og påskrevet. Mathias Pedersen isenkræmmer, borger i Randers, på sin hustru Margrete Laursdatters vegne og Laurs Vognsen, borger i Randers, på sin hustru Karen Laursdatters vegne og på deres egne, så og efter udgivne købebreves og fuldmagts formelding. Hver især tog fornævnte Jesper Pedersen i Oustrup udi hånd og m ed deres fri vilje og velberåd hu solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til fornævnte Jesper Pedersen og hans kære hustru, ærlige og velbyrdige Johanne Grøn og deres arvinger til evindelig ejendom at have, nyde, bruge og beholde en deres selvejerbondegård i Farre by liggende med huse, gård og gårdsted.» Længere nede i samme skøde læses: «Aldeles intet undtagen i nogen måde efter gamle skøder og adkomstbreves formelding, som førnævnte Peder Saxesen [er] arveligt tilfalden efter hans salig afgangne moder Gertrud Pedersdatter, og som hun arvede efter hendes salige oldemor Margrete Jensdatter, som begge boede og døde i Randers, og fornævnte Jesper Laursen og hans helsøskende Hans Laursen og Jørgen Laursen, Anne Laursdatter og Dorte Laursdatter er arveligt tilfaldet efter deres salig afgangne far Laurs Jacobsen, fordum rådmand i Randers, og som han arvede efter hans salig afgangne barn Gertrud Laursdatter, og som fornævnte Mathias Pedersens hustru Margrete Laursdatter og Laurs Vognsens hustru Karen Laursdatter har arvet efter deres salig afgangne far fornævnte Laurs Jacobsen og deres salig moder Gertrud Pedersdatter.» Den førstnævnte af sælgerne Peder Saxesen og hans halvsøskende Margrete Laursdatter, Karen Laursdatter og den afdøde Gertrud Laursdatter var alle børn af Gertrud Pedersdatter, som først har været gift med en mand ved navn Saxe og derefter med Laurs Jacobsen, rådmand i Randers. Gertrud Pedersdatter er formodentlig død i barselseng og den datter, som blev opkaldt efter hende, er nok død kort tid efter, for det var gennem arv efter denne lille datter, at dennes halvsøskende Hans og Jørgen Laursen, Anne og Dorte Laursdatter på hvis vegne deres bror Jesper Laursen skødede deres arveparter til Jesper Pedersen i Oustrup, i den gård i Farre, hvori Gertrud Pedersdatter havde arv efter sin mor Margrete Jensdatter. Skiftet efter Laurits Jacobsen, rådm and i Randers, er bevaret, og her nævnes hans børn af det første ægteskab med Karen Mogensdatter og hans børn med Gertrud Pedersdatter, som ved ægteskabets indgåelse altså har været enke efter en mand ved navn Saxe. Hendes søn Peder Saxesen er ikke nævnt i dette skifte, idet han formodentlig inden da selv har fået rådighed over de midler, som han arvede efter sin mor. For at få rede på Gertrud Pedersdatters forældre er det nødvendigt at se på en anden af de i alt ti adkomster på bondegodset i Farre, hvoraf det ældste er fra 1525 og som alle blev afskrevet før salget af ryttergodset i 1767. Nemlig en voldgiftssag, hvori samfrænder mødtes for at afgøre, hvem der var arvinger til godset i Farre, og hvor meget disse var berettigede til af arven. Voldgiften lød: «Kendes og gør vitterligt for alle [at] år efter Guds byrd MDLX [1560] den søndag for Seiermer vor fruedag, da var vi forsamlede i Farre på et samfrændemøde, som Anne Jenses i Ars [Århus], Peder Jensen, borger udi Randers, og Knud Jensen i Års, havde os dertil krævet, og eftersom vi os til forn havde forpligtet os efter kongelig majestæts vor nådigste herres strenge brev og befaling, som de på os af hans nåde forhvervet haver, at vi skulle fordele og udlægge dem deres arvepart, som de med rette udi arv tilkommet var, efter Jens Sejersen i Farre salig afgang, hans død, og som fornævnte Jens Sejersens børn var tilkommet efter deres salig oldefaders død Sejer Knudsen og deres oldemoder Margrete Sejers. Da efter samme befaling haver vi ganske forfaret efter brev og segl, som her for os udi rette blev båret, og som forbemeldte Anne Jenses fremlagde her i dag på hendes børns vegne.» Voldgiftssagen fortsatte med, at Anne Jenses fremlagde et skøde, hvoraf det fremgik, at Jens Sejersen havde købt en tredjedel af gården i Farre, og at han havde forhvervet sig to kongelige domme, at han skulle nyde, bruge og beholde gården i Farre, og efter ham skulle hans hustru og børn have den. Efter samfrænderne havde gransket Sejer Knudsens segl og brevene, hvorefter hans arvinger skulle friholde Anne Jenses og hendes børn, og da der ikke var forelagt dem andre end disse dokumenter, «da sagde vi fornævnte, [at] Anne Jenses bør [have] de to parter i fornævnte gård i Farre, dog undtagen den tredjedel efter det skødebrevs lydelse, som Jens Sejersen havde købt der i, og deslige undtagen den lod og del, som kunde tilfalde Kirsten Sejersdatter udi samme fornævnte gård i Farre, som hun havde arvet efter hendes salig afgangne fader og moder Sejer Knudsen og Margrete Sejers død.» Dog tog de det forbehold, at dette kun skulle gælde, indtil Sejer Knudsens arvinger kunne komme med andre breve og beviser. Deres arv skulle de så nyde i «søskendeskifte og jævning». Af voldgiftssagen ses altså, at Jens Sejersens enke, Anne Jenses, i 1560 boede i Århus. Hun havde tre døtre, og deres navne røbes i en meget dårligt bevaret sag fra Viborg landsting 1591: Else Jensdatter gift med Peder Jørgensen, Anne Jensdatter gift med Knud Jensen i Århus og Margrete Jensdatter gift med Peder Jensen i Randers. Herved er der gjort rede for, at Peder Saxesens mor Gertrud Pedersdatters forældre var Peder Jensen i Randers og Margrete Jensdatter, som var blevet gift senest 1560, og at Margrete var datter af Jens Sejersen og Anne Jenses, og altså et barnebarn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers. Gertrud Pedersdatter har været gift første gang med Saxe Andersen omkring midten af 1580erne. Hendes børn af andet ægteskab med Laurits Jacobsen, Peder Saxesens halvsøskende, var voksne, da deres far døde i 1611, og som nævnt ovenfor var Peder Saxesen formodentlig myndig allerede og har haft rådighed over sine egne midler. Af Randers bys tingbog ses, at han var borger der i 1621. Altså boede Gertrud Pedersdatters moster Anne Jensdatter og hendes mand Knud Jensen samt hendes mormor Anne Jenses i Århus, hvor hun var gift anden gang med Bertel Skierp, som døde før 1562, for det år betalte Anne Bertels jordskyld og skat af Bertel Skierps gård. Om det så var i Århus, Gertrud Pedersdatter lærte Saxe Andersen at kende hos dennes eventuelle slægtning Peder Pedersen Saxe, kan ikke bevises, men helt udelukkes kan det ikke, da navnet ikke forekommer særlig tit, hverken som tilnavn eller patronymikon.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Selvom Peder Saxesens kone Maren Jensdatters forældres fulde navne ikke er kendt, så var hendes mor datter af Gregers Outtsen og Anne Jensdatter i Kolding, idet den Hans Jensen, som nævnes i skiftet, var Maren Jensdatters bror, der var borger i Bergen, hvor hendes anden bror Peder Jensen var byfoged. Efter Torstensonkrigen var der fra 1650 flere sager i Kolding tingbog om såvel Hans Jensens sønners og døtres tilgodehavender efter deres mormor. Døtrene hed Johanne Hansdatter og Inger Hansdatter.

Jens + ? Gregersdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Selvom Peder Saxesens kone Maren Jensdatters forældres fulde navne ikke er kendt, så var hendes mor datter af Gregers Outtsen og Anne Jensdatter i Kolding, idet den Hans Jensen, som nævnes i skiftet, var Maren Jensdatters bror, der var borger i Bergen, hvor hendes anden bror Peder Jensen var byfoged. Efter Torstensonkrigen var der fra 1650 flere sager i Kolding tingbog om såvel Hans Jensens sønners og døtres tilgodehavender efter deres mormor. Døtrene hed Johanne Hansdatter og Inger Hansdatter.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Kolding, Denmark; Anders Saxesen, født om kring m idten af 1500-tallet, død før 14. april 1606 i Kolding. Gift med Else Hansdatter, som døde efter 1616, men før 1622. Fem barn: 1) Saxe Andersen 2) Anne Andersdatter 3) Else Andersdatter 4) Peder Andersen 5) Anders Andersen Anders Saxesen nævnes som borger i Kolding kæmnerregnskab 1585, da kæmneren «annammede af Anders Saxe og Laurits Hansen skatmestre for forskud 14 daler udi rådstuen for borgmester og råd, som [de] gjorde regnskab for samme dag.» Hvervet som skatmester, det vil sige skatteopkræver, var et borgerligt ombud, som var alt andet end populært. Skatmestrene skulle nemlig stå til regnskab for, at alle kongelige skatter blev betalt, sørge for at retsforfølge skyldnere med udpantning, idet de selv risikerede at skulle betale de manglende penge, og i Kolding tingbog ses flere steder, at skatmestrene blev krævet at betale efterstående skatter adskillige år efter, når det ikke havde været muligt at inddrive pengene på grund af krig og besættelse af fremmede krigsfolk. Hvilken næring, Anders Saxesen har haft, frem går ikke tydeligt, selvom han flere gange er nævnt på udgiftssiden af kæmnerregnskabet 1583 og de følgende år, hver gang fordi han har lagt penge ud til ligkister til fattigfolk samt en enkelt gang på kongens befaling. Dette kan meget vel være, fordi han har været kirkeværge nogle år. Anders Saxesen døde i 1606. Det nævnes i 1632, da borger i Kolding, Tomas Gregersen, appellerede byfogdens dom fra 15. juni 1631 til landstinget. Han skulle efter byfogdens dom udbetale Peder Saxesen hans arvemidler med renter, som var blevet stående i hans hus og gård efter deres kontrakt. Det var en dom, som Tomas Gregersen syntes var fejlagtig, fordi «fjenderne har været her udi landet og er sket og [har] fordærvet samme gård og ejendom, som grander og naboer vel vitterligen er, at laden og stalden så vel som kælderen, der under var, er nedbrudt og brændt og det ødelagt, og en ubillig skade blev gjort på det hus, som står til gaden, siden første tægt og vurdering.» Tomas Gregersen mente, at når det var en sag uden handel og skøde, da kunne han ikke dømmes til at betale så meget. «Så mødte fornævnte Peder Saxen og beretter, at han efter hans oldefar Anders Saxen er tilfalden en arvelod, som udi penge er blevet sammenregnet og udi gården [hos] hans oldemoder bestående, hvilken gård Tomas Gregersen har brugt og besidder, og med ham har indgået kontrakt, der samme penge skulle blive hos ham på rente, indtil de af enten parterne blev opsagt, og fremlagde et skiftebrev, som borgmestre og råd med andre dannemænd har forseglet og underskrevet, dateret Kolding 1606 den 14. april, som skal være gjort efter salig Anders Saxen imellem hans arvinger, som iblandt andet indeholder, at hvad sig belangende med Saxe Andersens barn af Randers Peder Saxesen hans arvepart, som ham efter sin oldefar Anders Saxesen er tilfalden både udi ejendom, rørende gods og hans part udi sengeklæder, beregnet til hobe udi penge bedrager sig 87 dlr. 1 mk. 7 sk., det blev bestående udi gården hos hans oldemor samme barn til bedste og fremtarv, som samme skiftebrev i sig selv videre formelder. Derhos fremlagde fornævnte Peder Saxesen et underskrevet kontraktbrev lydende som efterfølger: «Kendes jeg Peder Saxsen, indvåner udi Kolding, at jeg er venlig og vel forligt med min svoger Tomas Gregersen, borger her samme sted, så han har fornøjet og betalt mig hans rente, som ham er tilholden at udlægge ud af de penge, som mig er tilfalden efter min salig oldefar Anders Saxen, som [er] endnu [be]standig udi gården. Og har jeg undt ham hovedstolen at må blive stående hos ham på rente, som er firsindstyve og syv daler syv skilling efter skiftebrevets indhold, og skal fornævnte Tomas Gregersen give mig årlig 4 skilling af hver daler til rente, medens de blive stående hos ham og hvilken, som ikke vil have fornævnte penge stående længere, skal lade dem opsige lovligt til fastelavn til forn, det til vidnesbyrd har vi begge vores hænder underskrevet og venligt bedt vores svoger Niels Pedersen Hoven til vitterlighed med os at underskrive. Actum Kolding den 5. juni år 1622. Peder Saxen egen hånd, Tomas Gregersen egen hånd, Niels Pedersen egen hånd.» 1637 mødte Tomas Gregersen igen på landstinget, hvortil han havde stævnet borgmester Søren Andersen og rådmændene i Kolding for et pantebrev, de havde fået af Jørgen Helts arvinger, og som de mente «Niels Pedersen Hoven, fordum borger i Kolding, skal have pantsat fra Else, Anders Saxens efterleverske og hendes arvinger, anlangende hendes ejendoms lod i den gård i Kolding, hendes svoger Tomas Gregersen påboer, til Peder Helt i Kolding, uanset det ikke skulle bevises, at Niels Pedersen Hoven skulle have haft nogen fuldmagt eller myndighed eller haft noget værgemål under hænder for Else, Anders Saxens, i nogen måder slig hendes ejendom at bort pante, men hendes bror Frederik Hansen, byskriver i Kolding, har været hendes rette lovværge, så længe hun levede, og ikke heller Else, Anders Saxens, rette arvinger skal have fanget lovlig varsel, nemlig hr. Anders Andersen, som boede i Sjælland, Peder Andersen i Kolding, Anne Andersdatter og Else Andersdatter, der sst. Nu mødte Peder Jensen, borger i Kolding, på borgmester og råds vegne med deres fuldmagt og fremlagde samme pantebrev af Kolding byting 25. september 1616, som indeholder Else Hansdatter, salig Anders Saxens efterleverske, i Kolding med hendes svoger Niels Pedersen Hoven, borger der sst., at have standen for tingsdom, og hun bekendte sig og sine arvinger af vitterlig gæld skyldig at være Peder Helt 100 sletdaler, som han til hendes gælds betaling at indløse det pant, Hans Andersen Dansken på salig Jens Fynbos børns vegne har i hendes gård hende efter hendes begæring venligen lånt har, og til et fri pant og fuld forvaring pantsatte Else, Anders Saxens, med hendes svoger Niels Hoven på hendes vegne fra hende og hendes arvinger og indtil Peder Helt og hans arvinger den sin ejendomslod og part i den hus og gård, hun bruger og iboer, liggende i Kolding i Låsby,» med en nærmere angivelse af beliggenheden. «Så og efterdi Else Hansdatter, Anders Saxens enke, som en enke selv til tinge i hendes svoger og til betroede værges nærværelse samme hendes partsgård og grund til Peder Helt har forpantet, som loven hende tillader, og ikke bevises pendinge at være erlagt, og godset indløst, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs at dømme.» Når Saxe Andersens søn Peder Saxesen ikke nævnes i denne tekst, skyldes det formodentlig, at hans far var død i Randers før hans farfar Anders Saxesen, der døde i 1606.

Anders + Else Hansdatter. Else døde før 1622, Kolding, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Kolding, Denmark; Anders Saxesen, født om kring m idten af 1500-tallet, død før 14. april 1606 i Kolding. Gift med Else Hansdatter, som døde efter 1616, men før 1622. Fem barn: 1) Saxe Andersen 2) Anne Andersdatter 3) Else Andersdatter 4) Peder Andersen 5) Anders Andersen Anders Saxesen nævnes som borger i Kolding kæmnerregnskab 1585, da kæmneren «annammede af Anders Saxe og Laurits Hansen skatmestre for forskud 14 daler udi rådstuen for borgmester og råd, som [de] gjorde regnskab for samme dag.» Hvervet som skatmester, det vil sige skatteopkræver, var et borgerligt ombud, som var alt andet end populært. Skatmestrene skulle nemlig stå til regnskab for, at alle kongelige skatter blev betalt, sørge for at retsforfølge skyldnere med udpantning, idet de selv risikerede at skulle betale de manglende penge, og i Kolding tingbog ses flere steder, at skatmestrene blev krævet at betale efterstående skatter adskillige år efter, når det ikke havde været muligt at inddrive pengene på grund af krig og besættelse af fremmede krigsfolk. Hvilken næring, Anders Saxesen har haft, frem går ikke tydeligt, selvom han flere gange er nævnt på udgiftssiden af kæmnerregnskabet 1583 og de følgende år, hver gang fordi han har lagt penge ud til ligkister til fattigfolk samt en enkelt gang på kongens befaling. Dette kan meget vel være, fordi han har været kirkeværge nogle år. Anders Saxesen døde i 1606. Det nævnes i 1632, da borger i Kolding, Tomas Gregersen, appellerede byfogdens dom fra 15. juni 1631 til landstinget. Han skulle efter byfogdens dom udbetale Peder Saxesen hans arvemidler med renter, som var blevet stående i hans hus og gård efter deres kontrakt. Det var en dom, som Tomas Gregersen syntes var fejlagtig, fordi «fjenderne har været her udi landet og er sket og [har] fordærvet samme gård og ejendom, som grander og naboer vel vitterligen er, at laden og stalden så vel som kælderen, der under var, er nedbrudt og brændt og det ødelagt, og en ubillig skade blev gjort på det hus, som står til gaden, siden første tægt og vurdering.» Tomas Gregersen mente, at når det var en sag uden handel og skøde, da kunne han ikke dømmes til at betale så meget. «Så mødte fornævnte Peder Saxen og beretter, at han efter hans oldefar Anders Saxen er tilfalden en arvelod, som udi penge er blevet sammenregnet og udi gården [hos] hans oldemoder bestående, hvilken gård Tomas Gregersen har brugt og besidder, og med ham har indgået kontrakt, der samme penge skulle blive hos ham på rente, indtil de af enten parterne blev opsagt, og fremlagde et skiftebrev, som borgmestre og råd med andre dannemænd har forseglet og underskrevet, dateret Kolding 1606 den 14. april, som skal være gjort efter salig Anders Saxen imellem hans arvinger, som iblandt andet indeholder, at hvad sig belangende med Saxe Andersens barn af Randers Peder Saxesen hans arvepart, som ham efter sin oldefar Anders Saxesen er tilfalden både udi ejendom, rørende gods og hans part udi sengeklæder, beregnet til hobe udi penge bedrager sig 87 dlr. 1 mk. 7 sk., det blev bestående udi gården hos hans oldemor samme barn til bedste og fremtarv, som samme skiftebrev i sig selv videre formelder. Derhos fremlagde fornævnte Peder Saxesen et underskrevet kontraktbrev lydende som efterfølger: «Kendes jeg Peder Saxsen, indvåner udi Kolding, at jeg er venlig og vel forligt med min svoger Tomas Gregersen, borger her samme sted, så han har fornøjet og betalt mig hans rente, som ham er tilholden at udlægge ud af de penge, som mig er tilfalden efter min salig oldefar Anders Saxen, som [er] endnu [be]standig udi gården. Og har jeg undt ham hovedstolen at må blive stående hos ham på rente, som er firsindstyve og syv daler syv skilling efter skiftebrevets indhold, og skal fornævnte Tomas Gregersen give mig årlig 4 skilling af hver daler til rente, medens de blive stående hos ham og hvilken, som ikke vil have fornævnte penge stående længere, skal lade dem opsige lovligt til fastelavn til forn, det til vidnesbyrd har vi begge vores hænder underskrevet og venligt bedt vores svoger Niels Pedersen Hoven til vitterlighed med os at underskrive. Actum Kolding den 5. juni år 1622. Peder Saxen egen hånd, Tomas Gregersen egen hånd, Niels Pedersen egen hånd.» 1637 mødte Tomas Gregersen igen på landstinget, hvortil han havde stævnet borgmester Søren Andersen og rådmændene i Kolding for et pantebrev, de havde fået af Jørgen Helts arvinger, og som de mente «Niels Pedersen Hoven, fordum borger i Kolding, skal have pantsat fra Else, Anders Saxens efterleverske og hendes arvinger, anlangende hendes ejendoms lod i den gård i Kolding, hendes svoger Tomas Gregersen påboer, til Peder Helt i Kolding, uanset det ikke skulle bevises, at Niels Pedersen Hoven skulle have haft nogen fuldmagt eller myndighed eller haft noget værgemål under hænder for Else, Anders Saxens, i nogen måder slig hendes ejendom at bort pante, men hendes bror Frederik Hansen, byskriver i Kolding, har været hendes rette lovværge, så længe hun levede, og ikke heller Else, Anders Saxens, rette arvinger skal have fanget lovlig varsel, nemlig hr. Anders Andersen, som boede i Sjælland, Peder Andersen i Kolding, Anne Andersdatter og Else Andersdatter, der sst. Nu mødte Peder Jensen, borger i Kolding, på borgmester og råds vegne med deres fuldmagt og fremlagde samme pantebrev af Kolding byting 25. september 1616, som indeholder Else Hansdatter, salig Anders Saxens efterleverske, i Kolding med hendes svoger Niels Pedersen Hoven, borger der sst., at have standen for tingsdom, og hun bekendte sig og sine arvinger af vitterlig gæld skyldig at være Peder Helt 100 sletdaler, som han til hendes gælds betaling at indløse det pant, Hans Andersen Dansken på salig Jens Fynbos børns vegne har i hendes gård hende efter hendes begæring venligen lånt har, og til et fri pant og fuld forvaring pantsatte Else, Anders Saxens, med hendes svoger Niels Hoven på hendes vegne fra hende og hendes arvinger og indtil Peder Helt og hans arvinger den sin ejendomslod og part i den hus og gård, hun bruger og iboer, liggende i Kolding i Låsby,» med en nærmere angivelse af beliggenheden. «Så og efterdi Else Hansdatter, Anders Saxens enke, som en enke selv til tinge i hendes svoger og til betroede værges nærværelse samme hendes partsgård og grund til Peder Helt har forpantet, som loven hende tillader, og ikke bevises pendinge at være erlagt, og godset indløst, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs at dømme.» Når Saxe Andersens søn Peder Saxesen ikke nævnes i denne tekst, skyldes det formodentlig, at hans far var død i Randers før hans farfar Anders Saxesen, der døde i 1606.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Randers, Denmark; For at få rede på Gertrud Pedersdatters forældre er det nødvendigt at se på en anden af de i alt ti adkomster på bondegodset i Farre, hvoraf det ældste er fra 1525 og som alle blev afskrevet før salget af ryttergodset i 1767. Nemlig en voldgiftssag, hvori samfrænder mødtes for at afgøre, hvem der var arvinger til godset i Farre, og hvor meget disse var berettigede til af arven. Voldgiften lød: «Kendes og gør vitterligt for alle [at] år efter Guds byrd MDLX [1560] den søndag for Seiermer vor fruedag, da var vi forsamlede i Farre på et samfrændemøde, som Anne Jenses i Ars [Århus], Peder Jensen, borger udi Randers, og Knud Jensen i Års, havde os dertil krævet, og eftersom vi os til forn havde forpligtet os efter kongelig majestæts vor nådigste herres strenge brev og befaling, som de på os af hans nåde forhvervet haver, at vi skulle fordele og udlægge dem deres arvepart, som de med rette udi arv tilkommet var, efter Jens Sejersen i Farre salig afgang, hans død, og som fornævnte Jens Sejersens børn var tilkommet efter deres salig oldefaders død Sejer Knudsen og deres oldemoder Margrete Sejers. Da efter samme befaling haver vi ganske forfaret efter brev og segl, som her for os udi rette blev båret, og som forbemeldte Anne Jenses fremlagde her i dag på hendes børns vegne.» Voldgiftssagen fortsatte med, at Anne Jenses fremlagde et skøde, hvoraf det fremgik, at Jens Sejersen havde købt en tredjedel af gården i Farre, og at han havde forhvervet sig to kongelige domme, at han skulle nyde, bruge og beholde gården i Farre, og efter ham skulle hans hustru og børn have den. Efter samfrænderne havde gransket Sejer Knudsens segl og brevene, hvorefter hans arvinger skulle friholde Anne Jenses og hendes børn, og da der ikke var forelagt dem andre end disse dokumenter, «da sagde vi fornævnte, [at] Anne Jenses bør [have] de to parter i fornævnte gård i Farre, dog undtagen den tredjedel efter det skødebrevs lydelse, som Jens Sejersen havde købt der i, og deslige undtagen den lod og del, som kunde tilfalde Kirsten Sejersdatter udi samme fornævnte gård i Farre, som hun havde arvet efter hendes salig afgangne fader og moder Sejer Knudsen og Margrete Sejers død.» Dog tog de det forbehold, at dette kun skulle gælde, indtil Sejer Knudsens arvinger kunne komme med andre breve og beviser. Deres arv skulle de så nyde i «søskendeskifte og jævning». Af voldgiftssagen ses altså, at Jens Sejersens enke, Anne Jenses, i 1560 boede i Århus. Hun havde tre døtre, og deres navne røbes i en meget dårligt bevaret sag fra Viborg landsting 1591: Else Jensdatter gift med Peder Jørgensen, Anne Jensdatter gift med Knud Jensen i Århus og Margrete Jensdatter gift med Peder Jensen i Randers. Herved er der gjort rede for, at Peder Saxesens mor Gertrud Pedersdatters forældre var Peder Jensen i Randers og Margrete Jensdatter, som var blevet gift senest 1560, og at Margrete var datter af Jens Sejersen og Anne Jenses, og altså et barnebarn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers. Gertrud Pedersdatter har været gift første gang med Saxe Andersen omkring midten af 1580erne. Hendes børn af andet ægteskab med Laurits Jacobsen, Peder Saxesens halvsøskende, var voksne, da deres far døde i 1611, og som nævnt ovenfor var Peder Saxesen formodentlig myndig allerede og har haft rådighed over sine egne midler. Af Randers bys tingbog ses, at han var borger der i 1621.

Peder + Margrete Jensdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Randers, Denmark; For at få rede på Gertrud Pedersdatters forældre er det nødvendigt at se på en anden af de i alt ti adkomster på bondegodset i Farre, hvoraf det ældste er fra 1525 og som alle blev afskrevet før salget af ryttergodset i 1767. Nemlig en voldgiftssag, hvori samfrænder mødtes for at afgøre, hvem der var arvinger til godset i Farre, og hvor meget disse var berettigede til af arven. Voldgiften lød: «Kendes og gør vitterligt for alle [at] år efter Guds byrd MDLX [1560] den søndag for Seiermer vor fruedag, da var vi forsamlede i Farre på et samfrændemøde, som Anne Jenses i Ars [Århus], Peder Jensen, borger udi Randers, og Knud Jensen i Års, havde os dertil krævet, og eftersom vi os til forn havde forpligtet os efter kongelig majestæts vor nådigste herres strenge brev og befaling, som de på os af hans nåde forhvervet haver, at vi skulle fordele og udlægge dem deres arvepart, som de med rette udi arv tilkommet var, efter Jens Sejersen i Farre salig afgang, hans død, og som fornævnte Jens Sejersens børn var tilkommet efter deres salig oldefaders død Sejer Knudsen og deres oldemoder Margrete Sejers. Da efter samme befaling haver vi ganske forfaret efter brev og segl, som her for os udi rette blev båret, og som forbemeldte Anne Jenses fremlagde her i dag på hendes børns vegne.» Voldgiftssagen fortsatte med, at Anne Jenses fremlagde et skøde, hvoraf det fremgik, at Jens Sejersen havde købt en tredjedel af gården i Farre, og at han havde forhvervet sig to kongelige domme, at han skulle nyde, bruge og beholde gården i Farre, og efter ham skulle hans hustru og børn have den. Efter samfrænderne havde gransket Sejer Knudsens segl og brevene, hvorefter hans arvinger skulle friholde Anne Jenses og hendes børn, og da der ikke var forelagt dem andre end disse dokumenter, «da sagde vi fornævnte, [at] Anne Jenses bør [have] de to parter i fornævnte gård i Farre, dog undtagen den tredjedel efter det skødebrevs lydelse, som Jens Sejersen havde købt der i, og deslige undtagen den lod og del, som kunde tilfalde Kirsten Sejersdatter udi samme fornævnte gård i Farre, som hun havde arvet efter hendes salig afgangne fader og moder Sejer Knudsen og Margrete Sejers død.» Dog tog de det forbehold, at dette kun skulle gælde, indtil Sejer Knudsens arvinger kunne komme med andre breve og beviser. Deres arv skulle de så nyde i «søskendeskifte og jævning». Af voldgiftssagen ses altså, at Jens Sejersens enke, Anne Jenses, i 1560 boede i Århus. Hun havde tre døtre, og deres navne røbes i en meget dårligt bevaret sag fra Viborg landsting 1591: Else Jensdatter gift med Peder Jørgensen, Anne Jensdatter gift med Knud Jensen i Århus og Margrete Jensdatter gift med Peder Jensen i Randers. Herved er der gjort rede for, at Peder Saxesens mor Gertrud Pedersdatters forældre var Peder Jensen i Randers og Margrete Jensdatter, som var blevet gift senest 1560, og at Margrete var datter af Jens Sejersen og Anne Jenses, og altså et barnebarn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers. Gertrud Pedersdatter har været gift første gang med Saxe Andersen omkring midten af 1580erne. Hendes børn af andet ægteskab med Laurits Jacobsen, Peder Saxesens halvsøskende, var voksne, da deres far døde i 1611, og som nævnt ovenfor var Peder Saxesen formodentlig myndig allerede og har haft rådighed over sine egne midler. Af Randers bys tingbog ses, at han var borger der i 1621.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Kolding, Denmark; Selvom Peder Saxesens kone Maren Jensdatters forældres fulde navne ikke er kendt, så var hendes mor datter af Gregers Outtsen og Anne Jensdatter i Kolding, idet den Hans Jensen, som nævnes i skiftet, var Maren Jensdatters bror, der var borger i Bergen, hvor hendes anden bror Peder Jensen var byfoged. Efter Torstensonkrigen var der fra 1650 flere sager i Kolding tingbog om såvel Hans Jensens sønners og døtres tilgodehavender efter deres mormor. Døtrene hed Johanne Hansdatter og Inger Hansdatter.

Gregers + Anne Jensdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Tidsskrift: Kolding, Denmark; Selvom Peder Saxesens kone Maren Jensdatters forældres fulde navne ikke er kendt, så var hendes mor datter af Gregers Outtsen og Anne Jensdatter i Kolding, idet den Hans Jensen, som nævnes i skiftet, var Maren Jensdatters bror, der var borger i Bergen, hvor hendes anden bror Peder Jensen var byfoged. Efter Torstensonkrigen var der fra 1650 flere sager i Kolding tingbog om såvel Hans Jensens sønners og døtres tilgodehavender efter deres mormor. Døtrene hed Johanne Hansdatter og Inger Hansdatter.