Jørgen Prahl Westlye

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Jørgen Prahl Westly, f. i Stavanger 1736, d. i Domk. 19de Decbr. s. A. Ægtede Dorothea Catharina Kønig. De hadde 5 Børn: 1) Laurs Westly, født i Stavanger 1763, døpt i Domkirken 21. Juni samme År 2) Rebekka van der Lippe Westly, født i Stavanger 1765, døpt i Domkirken 25. Mai samme År 3) Johan Westly, født i Stavanger 1766, døpt i Domkirken 11. Desember samme År. 4) Knud Westly, født i Stavanger 1767, døpt i Domkirken 23. Desember samme År 5) Anders Smith Westly, født i Stavanger 1769, døpt i Domkirken 3. Mai samme År.
• Borgerskap: 15 Mai 1765, Stavanger, Rogaland, Norway; Jørgen Prahl Larsen Westlye, søn af borger Lars Knudsen Westlye og Sophia Amalia Prahl, døbt 16. desember 1736, borger 15. mai 1765 «handel og kjøbmandskab»; gjorde opbud 19. desember 1767; død 28. november 1769. gift 12. Oktober 1762 med Dorothea Catharina Kønig - datter af Johan Storch Kønig gift 30. mars 1730 med Rebecca Henrichsdatter von der Lippe - født i Bergen 29. januar 1741, død 28. april 1792 (gift 2. gang 22. mars 1774 med Børge Hansen Ohnsorg).

Jørgen giftet seg med Dorothea Catharina König 12 Okt 1762, Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway. Dorothea ble født 29 Jan 1741 , Bergen, Hordaland, Norway ; døde 28 Apr 1792, Stavanger, Rogaland, Norway; ble begravet 3 Mai 1792, Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Laurs Westlye ble døpt 21 Jun 1763 , Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway.
2. Rebekka van der Lippe Westlye ble døpt 25 Mai 1765 , Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway.
3. Johan Westlye ble døpt 11 Des 1766 , Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway.
4. Knud Westlye ble døpt 23 Des 1767 , Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway.
5. Anders Smith Westlye ble døpt 3 Mai 1769 , Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Laurs Westlye, født ca. 1696 i Time og begravet 15.7.1740 i Stavanger, hvor skibsfører og hvor gift 24.7.1732 med Sophie Amalie Jørgensdatter Prahl, født 4.4.1704 og død 16.01.1765
• Slektsbok: Sophia Amalia Prahl, født 4. April 1704, død 16. Januar 1765. 2 Gange gift. Ægtede 1. gang i Stavanger Domkirke 24. Juli 1732 Laurs Friis Westly, født i Stavanger 1711, døpt i Domkirken 2. Juli samme År. (Sønn af Knud Knudsøn Westly og Hustru Ellen Rebekka Laursdatter Syssenvin, død 1736, begravet 12. Desember samme År). De hadde tre Børn: 1) Mette Helene Westly, f. i Stavanger 1733, d. i Domk. 23de Oktbr. s A. 2) Jørgen Prahl Westly, f. i Stavanger 1736, d. i Domk. 19de Decbr. s. A. Ægtede Dorothea Catharina Kønig. De hadde 5 Børn 3) Knud Westly, født i Stavanger 1738, døpt 10. Oktober samme År.
• Borgerskap: 1 Jul 1723, Stavanger, Rogaland, Norway; Lars Knudsen Westlye, født i Time ca. 1696, søn af borger Knud Knudsen Westlye og Ellen Rebecca Syssenvindia, borger 1. juli 1723, «kjøbmandskab og søfart»; begravet 15. juli 1740. Gift den 24. juli 1732 med Sophia Amalia Prahl, datter af provst, sognepræst til Falnæs mag. Jørgen Nielsen Prahl og Mette Jensdatter Godtzen; født 4. april 1704, død 16. januar 1765, (gift 2. gang 12. september 1741 med Anders Lauritzen Smith).

Lars giftet seg med Sophia Amalia Prahl 24 Jul 1732, Stavanger, Rogaland, Norway. Sophia (datter av Jørgen Nielsen Prahl og Mette Jensdatter Godtzen) ble født 4 Apr 1704 , Falnes prestegård, Skudenes, Rogaland, Norway; døde 16 Jan 1765, Stavanger, Rogaland, Norway; ble begravet 23 Jan 1765, Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Laurs Westlye, født ca. 1696 i Time og begravet 15.7.1740 i Stavanger, hvor skibsfører og hvor gift 24.7.1732 med Sophie Amalie Jørgensdatter Prahl, født 4.4.1704 og død 16.01.1765
• Slektsbok: Sophia Amalia Prahl, født 4. April 1704, død 16. Januar 1765. 2 Gange gift. Ægtede 1. gang i Stavanger Domkirke 24. Juli 1732 Laurs Friis Westly, født i Stavanger 1711, døpt i Domkirken 2. Juli samme År. (Sønn af Knud Knudsøn Westly og Hustru Ellen Rebekka Laursdatter Syssenvin, død 1736, begravet 12. Desember samme År). De hadde tre Børn: 1) Mette Helene Westly, f. i Stavanger 1733, d. i Domk. 23de Oktbr. s A. 2) Jørgen Prahl Westly, f. i Stavanger 1736, d. i Domk. 19de Decbr. s. A. Ægtede Dorothea Catharina Kønig. De hadde 5 Børn 3) Knud Westly, født i Stavanger 1738, døpt 10. Oktober samme År. Ægtede 2.gang med Anders Smith, født og døpt i Stavanger 1716. (Sønn af Laurs Andersøn Smith og hustru Johanne Margarethe Leigh, født og døpt i Stavanger 1691, der var en Datter af Lektor, Magister Michael Leigh og hustru Christine Mortensdatter Seehuus — Søster at den i Noten for Familien v. Ely nævnte Jan Mortensøn Seehuus.) De hadde to Børn: 1) Laurs Smith, født i Stavanger 1742. 2) Christian Smith, født i Stavanger 1744.
• Borgerskap: 1 Jul 1723, Stavanger, Rogaland, Norway; Lars Knudsen Westlye, født i Time ca. 1696, søn af borger Knud Knudsen Westlye og Ellen Rebecca Syssenvindia, borger 1. juli 1723, «kjøbmandskab og søfart»; begravet 15. juli 1740. Gift den 24. juli 1732 med Sophia Amalia Prahl, datter af provst, sognepræst til Falnæs mag. Jørgen Nielsen Prahl og Mette Jensdatter Godtzen; født 4. april 1704, død 16. januar 1765, (gift 2. gang 12. september 1741 med Anders Lauritzen Smith).

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Vestly, Time, Rogaland, Norway; Bruker av Vestly mellom 1675-1697: Knut Knutson, Grødem (1.3.3) i Randaberg, født ca. 1669, gravlagt 3.1.1749 i Stavanger. Han var degn i åra 1695-96. 24.3.1698 tok han borgarskap som skipper og handelsmann i Stavanger. Gift ca. 1695 med Ellen Rebekka Lauritsdatter, Lye (Prestar 12.4), født ca. 1672, gravlagt 12.12.1736 i Stavanger. Born: 1. Lars, født ca. 1696, gravlagt 15.7.1740, bosatt i Stavanger, borgerskap 1.7.1723 «kjøbmandskab og søfart», gift 24.7.1730 med Sophia Amalia Prahl, født 4.4.1704, død 16.1.1765, foreldre Mette Jensdatter Godtzen og prost, sogneprest til Falnæs mag. Jørgen Nilsen Prahl. Sophia Amalia gift 2) 12.9. 1741 med Anders Lauritsen Smith. 2. Ivar Ljøde, skifte 31.7.1742, bosatt i Stavanger, borgarskap 10.1.1732 «søfart, kjøbmandskab og anden borgerlig næring», gift 3.4.1731 med Asseline Cornelisdatter Megeland, født 21.7.1713, gravlagt 20.8.1753, foreldre Alhed Sadolin og borger Cornelis Halvorsen. Asseline gift 2) 20.8.1743 med Peder Pedersen Saxe.
• Bygdebok: Grødem, Randaberg, Rogaland, Norway; Knut, Vestly, br. 1, hl. 41b, Time, f. ca. 1670, sidan 1698 skipper i Stavanger
• Beskrivelse i Litteratur: Stavanger, Rogaland, Norway; Wilhelm Lassen - Personalhistoriske og genealogiske Samlinger - Bind 46 - Westly
• Borgerskap: 24 Mar 1698, Stavanger, Rogaland, Norway; Knud Knudsen Westlye, søn af Knud Westlye, klokker i Thime sogn; født i 1669, borger 24. mars 1698; skipper og drev handel; begravet den 3. jan. 1749*. gift ca. 1695 med Ellen Rebecca Lauritzdatter, datter af sognepræst til Lye, Lauritz Berentsen Syssenvindius og Ellen Thomasdatter Wegner; født ca. 1672, begravet 12. decber 1736. *Knud Knudsen Westlye var ikke søn af klokker Knud Westlye, men han havde selv været klokker i Time i nogle aar før han flyttede til Stavanger.

Knud + Ellen Rebekka Lauritzdatter Syssenvindia. Ellen (datter av Lauritz Berntsen Syssenvindius og Mette Iversdatter Lem) ble født ca. 1672; ble begravet 12 Des 1736. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Vestly, Time, Rogaland, Norway; Bruker av Vestly mellom 1675-1697: Knut Knutson, Grødem (1.3.3) i Randaberg, født ca. 1669, gravlagt 3.1.1749 i Stavanger. Han var degn i åra 1695-96. 24.3.1698 tok han borgarskap som skipper og handelsmann i Stavanger. Gift ca. 1695 med Ellen Rebekka Lauritsdatter, Lye (Prestar 12.4), født ca. 1672, gravlagt 12.12.1736 i Stavanger. Born: 1. Lars, født ca. 1696, gravlagt 15.7.1740, bosatt i Stavanger, borgerskap 1.7.1723 «kjøbmandskab og søfart», gift 24.7.1730 med Sophia Amalia Prahl, født 4.4.1704, død 16.1.1765, foreldre Mette Jensdatter Godtzen og prost, sogneprest til Falnæs mag. Jørgen Nilsen Prahl. Sophia Amalia gift 2) 12.9. 1741 med Anders Lauritsen Smith. 2. Ivar Ljøde, skifte 31.7.1742, bosatt i Stavanger, borgarskap 10.1.1732 «søfart, kjøbmandskab og anden borgerlig næring», gift 3.4.1731 med Asseline Cornelisdatter Megeland, født 21.7.1713, gravlagt 20.8.1753, foreldre Alhed Sadolin og borger Cornelis Halvorsen. Asseline gift 2) 20.8.1743 med Peder Pedersen Saxe.
• Beskrivelse i Litteratur: Stavanger, Rogaland, Norway; Wilhelm Lassen - Personalhistoriske og genealogiske Samlinger - Bind 46 - Westly
• Slektsbok: Ellen Rebekka Lauritzdatter Sysenvindia, født omkring 1672 på Lye, var i 1695 gift med Knut Knutsen Westlye, født omkring 1669 på Vestly i Time sogn og begravet 3.1.1749, 80 år gammel, i Stavanger, hvor han tog borgerskab 24.3.1698 som skibsfører og handelsmand og hvor han i mange år var kæmner og fattig forstander. Hans far var klokker i Time og bragte den prestebolet beneficerte gård Vestly.

Notater:

Gravlagt:
Kirkebøkene tilgjengelig på digitalarkivet inneholder ikke slutten av 1736 for stavanger domkirke

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Mag. Jørgen Nielsson Prael var fødd i Nidaros 1657 og vart student fraa skulen i fødebyen 1674. Baccalaureus 14. mai 1678. Han skreiv seg fyr Prael; men etterkomarane skreiv seg Prahl. Han vart sett til sokneprest i Skutenes 23. mai 1696 og gjorde presteeiden 15. august same aar. 1711 vart han provast i Karmsund. 21. april 1700 gav han ut bygslebrev paa 2 pund i Susvort. — Paa Stangalands-tinget 8. november 1701 fredlyste han ei utmark Skute under Nedre Falnes. 1703 vart tinglese eit bygslebrev paa 2 1/2 vætt korn og 18 mk. smør i Sæbø. Han hadde bygsla det burt til Olav Ivarsson paa det vilkor at um kona hans skulde vorta enkja og vilde bruka garden til enkjesæte, so skulde mannen gjeva garden fraa seg, men faa att dei pengarne som han gav i fyrste bygsl. Brevet var dagsett 6. juni. 1701. Til hausttinget 1704 hadde han stemnt aalmugen i Bokn fyr uvilje og trass med arbeidet som dei skulde gjera paa prestegarden Falnes. Ingen møtte, so saki vart uppsett. Paa sumartinget 1705 møtte Per Kro og Tøres Vaage fraa Øystre Bokn og lensmannen Ystein Fosen og Daniel Fosen, son hans, dertil medhjelparen Daniel Trosnavaag. Fram kom daa klokkaren i Falnes-gjeldet Jakob Larsson Syre og vitna at han var 74 aar gamall og hadde tent under 4 prestar fraa hr. Hans Jakobsson Bonde si tid, og alltid hadde Boknar-folket gjort ein arbeidsdag i slaatten paa prestegarden. Det same sa Johans Jakobsson Nedre Vik, som var 64 aar gamall. Daniel Trosnavaag hadde butt 25 aar paa sin gaard, og i den tid hadde folki or Bokn sokn gjort eit dagsarbeid paa prestegarden baade i Hans Pedersson Tyrholms tid og i hr. Jons tid. Sjølv hadde han havt rekneskap med prestarne, med di han hadde male aat deim. — Presten kravde 8. sk. av kvar mann som ikkje hadde gjort arbeidet. So meinte han dei laut svara til at han det seinaste aaret hadde fenge høyet sitt utskjemt fyr deira skuld, og greida ut det som han hadde kosta paa saki. — Dei vart dømde til aa svara arbeidsdagen og gjeva presten 10 sk. til manns fyr den dagen dei ikkje hadde gjort arbeidet aaret fyrr. Til hausttinget 1705 hadde han stemnt mennerne paa Vik (Faltin, Hans og Lars Kristoffersson) fyr aakerskade. Til tinget 5. juli 1715 hadde han stemnt Olav Eiriksson Stava fyr skattar og avgifter av Odland (Aadland) som han fyrr hadde butt paa. Mag. Jørgen. Prael døydde «nokre dagar fyre jol» 1716, skreiv bispen; Kielland segjer 21. desember. Han var gift med Mette Jensdotter Godsen som fyrr hadde vore gift med presten Nils Mikkelsson Alant i Jelsa. Daa skifte var 6. desember 1717, er desse borni uppskrivne ; Jens Godsen, Nils Brostrup, Tormod Peter, Aksel, Marie Kristina, Sofie Amalie. Logverja var provast Søren Godsen paa Klepp. Midelen var 720 rd. I 1764 var dei 2 døtterne i live; den eldste var daa gift med Jokum Nikolai Lampe og den yngste med Laurits Andersson Smith, men hadde fyrr havt Laurits Vestly. Sønerne var alle døydde, men Niels Brostrup hadde vore prest i Sokendal og let etter seg 2 søner og 4 døtter. Enkja budde 1719 i Klepp. Ho døydde 11. september 1753 i Stavang; der hadde ho livt mest alle dei aari ho var enkja.
• Slektsbok: Dels efter Familiens Opgivender og dels efter Stavanger Domkirkes Ministerialbok hindsættes: År 1066 findes Mænd af Navnet Praëls i Følge med William Conquestor fra Normandi til England. Imidlertid er Familien Praël (nu Prahl) i Norge, efter hvad hidtil er fundet, først repræsenteret ved Niels Praël omkring År 1600. En Søn af ham er Jørgen Praël (Georgius Pralius), født i Trondhjem omkring 1650, Baccalaureus Philosophiæ ved Kjøbenhavns Universitet 1678, Magister Philosophiæ ved samme Universitet 1702, Sognepræst fra 1696 til Falnæs, Provst til Karmsund 1716, død ultimo 1716. I et Dokument datert 26. September 1711 anføres det at hans Stifbroder var Prokurator Brostrup i Kjøbenhavn. Ægtede Mette Christine Godsen, født 1666, levede endnu 1743 som Enke, 77 År gammel (Datter af Borgermester i Stavanger Søren Pedersøn Godsens Søn, Rektor og senere Provst og Sognepræst i Stavanger Jens Godsen, født 5. April 1637, død 29. Juni 1713 og dennes første Hustru Christine Brunsteen, død i November 1666 i sit 19. År, der var en Datter af Magister Søren Frantzen Brunsteen, Præst til Skjold, før Præst i Skåne — og Mette Madsdatter Tausen, Søster af Biskop Tausen i Stavanger. Da Søren Brunsteens første Hustru Mette Tausen var død, gjengiftede han sig med Borgermester Søren Godsens Datter Agnete. Altså Fader og Datter gift med Søster og Broder.) De hadde syv Børn: 1) Jens Godsen Praël, død i St. Croix. 2) Niels Brostrup Prahl, født 6. Desember 1702 var den første der forandrede Stamnavnet „ Praël" til „Prahl". Ægtede Dorothea Juditha Diurhuus, født 1717. De hadde 6 Børn. 3) Brostrup Prahl. 4) Thormod Prahl, død ung. 5) Axel Prahl, død ung. 6) Maria Christine Prahl, ægtede Joachim Nicolay Lampe. 7) Sophia Amalia Prahl, født 4. April 1704, død 16. Januar 1765. 2 Gange gift. Ægtede 1. gang i Stavanger Domkirke 24. Juli 1732 Laurs Friis Westly, født i Stavanger 1711, døpt i Domkirken 2. Juli samme År. De hadde tre Børn. Ægtede 2.gang med Anders Smith, født og døpt i Stavanger 1716. De hadde to Børn.
• Skifteopptegnelser: 6 Des 1717; Det ble skiftet etter ham den 6 des 1717 på Falnes prestegård, Skudenes. Skiftet etter Jørgen Nielsøn Pral ble administrert av Erich Ifversøn Leganger, Provst ofver Carmsunds Provstie oc Sognepræst til Torvestad, Claus Munchebierg, Sognepræst til Augwoldsnæs og Hr. Lars Leganger, Medtiener til Hinderaa Præstekald. Arvinger var enken Madam Mette Godsen og deres 7 barn Jens Godsen Pral, Niels Pral, Brostrup Pral, Tormod Pral, Axel Pral, Maria Chirstina Pral og Sophia Amalia Pral. Boet hadde verdier for 720 riksdaler, hvorav halvparten tilfalt enken, sønnene arvet 60 riksdaler hver, døtrene 30 riksdaler.

Jørgen + Mette Jensdatter Godtzen. Mette (datter av Jens Søfrensen Godtzen og Christine Søfrensdatter Hegelund Brunsteen) ble født 1666 , Stavanger, Rogaland, Norway ; døde 11 Sep 1753, Stavanger, Rogaland, Norway ; ble begravet 18 Sep 1753, Stavanger Domkirke, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Jørgen Praël (Georgius Pralius), født i Trondhjem omkring 1650, Baccalaureus Philosophiæ ved Kjøbenhavns Universitet 1678, Magister Philosophiæ ved samme Universitet 1702, Sognepræst fra 1696 til Falnæs, Provst til Karmsund 1716, død ultimo 1716. I et Dokument datert 26. September 1711 anføres det at hans Stifbroder var Prokurator Brostrup i Kjøbenhavn. Ægtede Mette Christine Godsen, født 1666, levede endnu 1743 som Enke, 77 År gammel (Datter af Borgermester i Stavanger Søren Pedersøn Godsens Søn, Rektor og senere Provst og Sognepræst i Stavanger Jens Godsen, født 5. April 1637, død 29. Juni 1713 og dennes første Hustru Christine Brunsteen, død i November 1666 i sit 19. År, der var en Datter af Magister Søren Frantzen Brunsteen, Præst til Skjold, før Præst i Skåne — og Mette Madsdatter Tausen, Søster af Biskop Tausen i Stavanger. Da Søren Brunsteens første Hustru Mette Tausen var død, gjengiftede han sig med Borgermester Søren Godsens Datter Agnete. Altså Fader og Datter gift med Søster og Broder.) De hadde syv Børn: 1) Jens Godsen Praël, død i St. Croix. 2) Niels Brostrup Prahl, født 6. Desember 1702 var den første der forandrede Stamnavnet „ Praël" til „Prahl". Ægtede Dorothea Juditha Diurhuus, født 1717. De hadde 6 Børn. 3) Brostrup Prahl. 4) Thormod Prahl, død ung. 5) Axel Prahl, død ung. 6) Maria Christine Prahl, ægtede Joachim Nicolay Lampe. 7) Sophia Amalia Prahl, født 4. April 1704, død 16. Januar 1765. 2 Gange gift. Ægtede 1. gang i Stavanger Domkirke 24. Juli 1732 Laurs Friis Westly, født i Stavanger 1711, døpt i Domkirken 2. Juli samme År. De hadde tre Børn. Ægtede 2.gang med Anders Smith, født og døpt i Stavanger 1716. De hadde to Børn.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Grødem, Randaberg, Rogaland, Norway; Kva tid Tore døydde, veit me ikkje. Men siste gongen han vert nemnd her på garden var i 1649. Og i 1655 finn me for fyrste gongen sonen Knut Toresson nemnd som bonde på bruk 1. Han var då omlag 35 år gammal. Fyrste gongen vart han gift med Anna Nilsdotter frå Todnem. Ho døydde alt fyrst på 1660-talet, og han gifta seg oppatt med Ingeborg Sjursdotter frå Håland. Knut var ikkje ganske fri konfliktar med styresmaktene. I 1658 hadde han nekta å gjera pliktarbeid på Kongsgård og måtte bøta for det. «Unge-Knut» Sunde og Ellen I 1666 fekk Knut ny granne. Det året kom Knut Olsson frå Nore Sunde i Madla og gifta seg med stedotter til Jens; Ellen Persdotter. Saman kom dei to Knut'ane til å sitja på Grødem så å seia ut hundreåret. For å skilja dei, vart Knut Olsson for det meste kalla «Unge Knut». Husmann i Grødeistraen kring 1660 Omtrent på denne tida fekk også den fyrste husmannen lov til å slå seg ned i Grødeistraen. Det var Morten Andersson som fyrste gongen vert nemnd på plassen i 1664, 54 år gammal. Av opplysningar på 1700-talet, veit me at begge bøndene på garden hadde like rettar i plassen. Sikre opplysningar om kvifor Morten fekk slå seg ned i Grødeistraen, har ikkje overlevd til vår tid. Men me veit at bøndene på Grødem på 1660-talet hadde åkrar som var 1/3 større enn vanleg for bøndene elles i bygda. Sidan åkrane måtte spadast på den tida, kravdest det stor innsats av arbeidskraft. Husmannen Morten og Barbra Rett nok hadde dei to Knutane ikkje mindre enn tri drengar i 1666 (og sikkert også tenestejenter), men det kom likevel godt med at ein i tillegg fekk arbeidskraft frå husmannen og kona hans. Åkeren på Grødem kan i 1668 ha vore i underkant av 20 dekar, og i så fall trong ein 7 - 8 mann for å få han spadd på eit par veker. Morten kan og ha hatt til oppgåve å passa på rettane Grødem hadde ved sjøen. Her nede hadde dei to bøndene naust, båtar og fiskereiskap. Me veit at framandfolk kunne ta i land her. Som det elles heitte i matrikkelen frå 1668 om Grødem: «Liger i en Alfar Wej for dend Reysende, huor aff haffues stor besuering.» Skiftet med Harestad var heller ikkje langt borte, og alt i alt kan ein ha sett det som ei rimeleg løysing å få husmann her. Ein ytterlegare føremon har det sikkert vore at Morten gifta seg med Barbra Nilsdotter og at dei fekk born i lag. Det sikra endå meir arbeidskraft for bøndene på Grødem. For borna kunne alt frå 5 — 6 års alderen nyttast som gjætarar for buskapen. Bøndene på Grødem hadde mykje buskap i høve til andre bønder; 24 vaksne kyr og tri hestar tilsaman. På kvar av dei vert det 15 kyrlag medan det i gjennomsnitt for bygda elles berre var godt 10 kyrlag på kvar bonde. God Korn Jord Om Grødem heitte det elles i 1668: «God Korn Jord, hielpelig Eng og Udmark, Thorff og Lyng Ildning.» At åkeren på Grødem var fruktbar, vert stadfesta i matrikkelen frå 1723. Då får me vita at dei på Grødem hausta 7 ½ kilo korn for kvart kilo dei sådde. Det gjer at garden var mellom dei aller beste i bygda der gjennomsnittet var ei avling på 6 ½ kilo av kvart kilo korn ein sådde. Eit problem med åkeren var likevel at det var så mykje stein i han. «Jorden er megit thung Wunden» som det heitte i matrikkelen. «Gamle Knut» lensmann I det heile var Grødem ein god gard, så det er ikkje til å undrast over at det var velhavande bønder som budde på han. Såleis var «Gamle Knut» i stand til å låna Jens Svalesson på Todnem 108 dalarar då han kjøpte seg til sjølveigar. Det var forresten pengar han fekk vanskar med å få attende. Knut Toresson var såleis av god ætt, budde på ein god gard og var ein velhavande mann. Alt dette var føresetnader for at han sommaren 1668 kunne veljast til lensmann for Goa skipreide etter Tørres Grannes. Dette vervet hadde han like til i 1702 då han let det gå over til sonen Nils på Vestre Goa. Og like lenge sto tingstova for Goa skipreide på Grødem. Produkta av gardsdrifta vart nytta på mange måtar. Mykje nytta dei sjølve. Ein del vart seld eller bytta bort til bygdefolk frå Ryfylke eller andre nærliggjande distrikt, og noko selde dei direkte til byfolk i Stavanger. Særleg var det korn dei selde i by'n. Såleis selde dei i 1681 255 kg havre og bygg der, etter det tollbøkene vil ha det til. Men også talg, mjølk og sau fôr dei med. Fiske Dei to Knut'ane dreiv og fiske saman. Unge Knut veit me hadde to gode fiskebåtar, begge med segl, tri garn og forskjellige andre fiskereiskapar. I oktober/november 1691 høyrer me dei var i Stavanger med 6 hl makrell. Nabostrid - med Austre Goa Me høyrer aldri dei to Knut'ane rauk i tottane på kvarandre. Men det hende dei fekk klammeri med andre. Ved eitt høve i 1675 banka såleis Unge Knut opp Ola Austre Goa. Kanskje var det problema med utmarka som låg attom. Det som låg under sjauen, var truleg den gamle Øydegarden Dusavik. Han var verdfull for oppsitjarane på Grødem, og dei fekk jamvel slege fast i matrikkelen 1668 at Øydegarden «ej kand bøxles fra Hoffutgaarden». Men der det låg øydegardar på grensa mot andre gardar, vart det titt usemje om skiftelinene. Slik var det her 6g. På slutten av 1600-talet var det stadige gnissingar mellom grannegardane Rygg, Grødem, Finnastad, Austre Goa og N. Tasta om beiterettane i utmarka i dette området. Nabostrid - med Rygg Særleg var dei på Rygg ei plage for Grødem. I 1685 vart det tingstrid mellom gardane avdi buskapen frå Rygg hadde trødd ned den gamle skiftegarden mellom dei. Bøndene på Rygg forsvara seg med at det hadde vore gammal sedvane at buskapen frå dei to gardane hadde beita «kløv mod kløv» i utmarka. Men Rygg fekk ikkje medhald på tinget i dette. Også buskapen frå Austre Goa trengde inn på «Duså», men måtte trekkjast attende etter dom på tinget. Nabostrid - om Dusavigå Verre var det for Grødem då eigaren av Dusavik, Peder Saxe ville setja ned husmannen Einar Kristensson Dalbo på Øydegarden sist i 1679. Grødembøndene jagar husmannen i Dusavigå Einar hadde alt reist huset og køyrd til flyttegods, då gamle og unge Knut 21. januar 1680 kom ned til Dusavik med drengane sine. Ein del bygdefolk som kom frå by'n den kvelden, høyrde larm då dei fôr framom. Dei gjekk difor ned til Dusavik for å sjå kva som var tids. Der fann dei at husa som nyss var reiste, låg nedkasta på bakken, både veggar og tak. Eit kløv med flyttegods som var kome til seinare, var kasta på sjøen. Dette vart sjølvsagt stemnt for bygdetinget. Og med så mange vitne nytta det ikkje for dei to bøndene på Grødem å nekta for kva dei hadde gjort. Men dei hevda at Dusavik vart bygsla dei saman med Grødem. Dei to var mektige menn, og saka deira må ha hatt framgang. Freistnaden på å setja ned ein husmann på Grødem sin del av Dusavik vart gitt opp, og det skulle gå 150 år før det på ny dukka opp husmenn her. «Gamle Knut» og hr. Henrik Rosenkilde På sine gamle dagar kom Knut Toresson i tottane på presten i Randaberg, hr. Henrik Rosenkilde. Hr. Henrik dreiv kring 1700 halve Todnem, og det var mest ikkje til å unngå at denne stridbare mannen måtte koma i konflikt med sokneborna. Dei såg på lensmannen som ein talsmann for seg, og med han i spissen laga dei eit klageskrift i 14 punkt som dei sende biskopen i Kristiansand. Hr. Henrik tok då fatt i Gamle Knut og førde sak mot han over tri ting. Men Knut var nå 78 år og orka ikkje så mykje sjau. Eit par veker før jul 1701 sa han at han ikkje visste anna enn det som var ærleg og sømeleg om hr. Henrik og tilbaud semje. Retten oppmoda presten om å gå med på semja avdi Knut var ein gammal mann «og snart gaar paa Graffens Rand». Dette godtok Rosenkilde, og saka var avslutta frå begge sider. Knut Olsson var den fyrste av «Knutane» som døydde. Det ser ut til at han strauk med i den svære dysenteriepidemien i 1695. Same året vart det halde skifte etter han. Her får me stadfesta det inntrykket som har festa seg av bøndene på Grødem. Heile formua til Unge Knut var på 93 dalarar, noko i overkant av gjennomsnittet i bygda. Den gamle årstova var det ()g slutt med på garden. I stova til Unge Knut sto ein kostbar bileggjaromn. Elles hadde han ei veke før jul eit solid kornlager på 1,4 tonn havre. Av buskap let han etter seg 12 kyr og to hestar. Det vil seia det same som matrikkelen frå 1668 fortel om. I tillegg hadde han 11 sauer og ein gris. Ellen, kona hans, døydde fire år seinare etter eit barnlaust ekteskap. Gamle Knut døydde kring 1706, og av dei seks borna hans me kjenner, tok sonen Sjur over heimebruket. I Grødeistraen var og husmannen der, Morten, død kring 1700. Men enka, Barbra, budde der framleis med to av borna. -------------------- Knut Toresson (ca. 1655 - 1706), d. br. hl. 2,1, d. ca. 1706, Gift 1. gang med Anna Nilsdotter f. Todnem, br. 1, hl. 2,5. d.ca. 1662/1668. Gift 2. gang med Ingeborg Sjursdotter, f. Håland, br. 1, hl. 1,1 Seks Barn: 1. Tore, f. ca. 1656, Tunge, br. 1, hl. 3 2. Nils, f. ca. 1661, V. Goa, br. 1, hl. 6 3. Knut, Vestly, br. 1, hl. 41b, Time, f. ca. 1670, sidan 1698 skipper i Stavanger 4. Sjur, f. ca. 1677, d. br. hl. 4 5. Karen, Stavanger 6. Berta, Obrestad, hl. 13, Hå I, Nærbø

Knut + Ingeborg Sjursdatter Håland. Ingeborg (datter av Sjur Olsen Håland og Stevor Persdatter) ble født , Håland, Randaberg, Rogaland, Norway; døde, Grødem, Randaberg, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Håland, Randaberg, Rogaland, Norway
• Bygdebok: Grødem, Randaberg, Rogaland, Norway; Knut Toresson (ca. 1655 - 1706), d. br. hl. 2,1, d. ca. 1706, Gift 1. gang med Anna Nilsdotter f. Todnem, br. 1, hl. 2,5. d.ca. 1662/1668. Gift 2. gang med Ingeborg Sjursdotter, f. Håland, br. 1, hl. 1,1 Barn; 1. Tore, f. ca. 1656, Tunge, br. 1, hl. 3 2. Nils, f. ca. 1661, V. Goa, br. 1, hl. 6 3. Knut, Vestly, br. 1, hl. 41b, Time, f. ca. 1670, sidan 1698 skipper i Stavanger 4. Sjur, f. ca. 1677, d. br. hl. 4 5. Karen, Stavanger 6. Berta, Obrestad, hl. 13, Hå I, Nærbø

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Lye, Time, Rogaland, Norway; Bruker av Lye i perioden 1654-1674: Laurits Berntson (Laurentius Bernhardi Sysinvindius), død 3.4.1774, skifte 26.6. til 21.9. samme år, foreldre Adriane Jensdatter Trane [1607-1677] og rådmann Bernt Berntson [1598-] i Stavanger. Laurits var student frå skulen i Stavanger 22.7.1647. Gift 1. gang ca. 1654 med enka Elen Tomasdatter Wegner, sjå ovanfor. Arkivar Finne Grønn fortel (i Familien Sundt) at ho vart gravlagt ved Time kyrkja 21.2.1666. Gift 2. gang med Rebekka Markusdatter Humble, gravlagt 20.12.1667, foreldre Ingeborg Andersdatter og biskop Markus Kristianson Humble. Gift 3. gang med Mette Ivarsdatter Lem, Stangaland (1.4.a) i Stangaland (Karmøy), født 7.2.1652, seinare gift med Gjøde Gjødeson, sjå nedanfor. Barn i 1. ekteskap: 1. Adriane, født 10. aug. 1654, var (1682) gift med løytnant Ove Dal. 2. Kirsten, født jonsokdagen 1656, gravlagt 29.5.1732 (mest 80 år), gift 1. gang med Johannes Hermson i Eigersund; gift 2. gang 8.12.1695 med Peder Anderson Sundt; gift 3. gang med sr. Hans Einarsson, Egersund. 3. Karen, truleg ugift, skreiv 18.8.1704 frå Kristiansand til stathaldaren og bad om å få den arven som var fallen på henne etter faren. Formyndarane henner var prestane Botte Friis på Lye og Jørgen Friis i Suldal. Barn i 3. ekteskap: 4. Elen Rebekka, født ca. 1672, Vestly (1.8). 5. Laurentia, født ca. 1674, gravlagt 1.2.1698, gift med borger i Stavanger Anders Rasmusson, Dale (6c) i Riska, født ca. 1650, gravlagt 5.3. 1700. Tenarar i 1665 var Ingebret Jonson, 30 år, og Ola Gunderson, 26 år. Nils Svenson, 21 år, var gjetar.
• Slektsbok: Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius, som side 18 anført født 1627 i Stavanger, blev student ved Kjøbenhavns universitet 22.7.1647 og tjenestgjorde derefter som huskapellan hos sogneprest til Lye på Jæderen mag. Elias Jacobsen Agricola, efter hvis død i 1653 hr. Lauritz etterfulgte ham i sogneprestembedet. I den tunge tid i 1650-årene under Frederik III's ufred med Sverige betalte hr. Lauritz i forhold til sine embedsindkomster ganske betragtelige skatter; først en almindelig årlig presteskat på 12 riksdaler, hvad der svarer til værdien af 3 à 4 kjør, og dernæst forskjellige extraskatter, således i 1657 «maanedsskat» med 12 riksdaler og halvparten af de faste indtægter med 26 riksdaler samt 4 riksdaler i kvægskat ; i 1658 en rosstjenesteskat på nær 27 riksdaler, i 1659 halvparten af de faste indtægter med 20 riksdaler, men han slap det år rosstjenesteskatten, fordi det havde brændt for ham på prestegården. I 1660 måtte han imidlertid atter ud med den, 16 riksdaler, og halve indtægten, 20 riksdaler, fremdeles ved siden af de 12 riksdaler i presteskat. Disse byrder havde han upåtvilelig ikke kunnet bære, medmindre han havde eiet private midler. I det efter hans død optagne skifte med efterfølgende proces, hvoraf en extrakt er meddelt nedenfor, siges ganske vist, at han var en fattig mand, da han i 1669 indgik sit tredie og sidste ægteskab, men det vides at hans far var en velstandsborger, og det er sikkert nok at både hans første og anden hustru bragte ham midler, om end neppe af nogen betydelig størrelse. Medens mange af de samtidige prester i amtet jamrede sig over skatterne, og flere slap fra dem «for fattigdom», foreligger ingen sådanne klager fra hr. Lauritz, hvorimod han sees altid at have gjort ret og rigtighed for sig og betalt sine skatter til fastsat tid. At han har stået sig godt, er der ingen tvil om: i 1661 eiede han 2 ½ spand korns skyld i gården Skjørestad og 1 vett i Vigrestad, og året efter opføres han tillige med 5 vetter korn i Holen; dertil drev han laxefiske i Figgjo. Det bedste bevis på hans velstand er imidlertid, at han tiltrods for de store byrder kunde låne kapitelsfogden Hans Knutsen Bang kontante 50 riksdaler, hvad der vil svare til omtrent 1200 kroner i nuværende værdi (1916). Dette foregik forinden hr. Lauritz i 1669 indgik sit sidste ægteskab med den velstående fogeddatter Mette Lem, i det Hans Bangs gjeldsbrev sees datert 21.1.1667 [Jæderens tingbog 1682]. Hr. Lauritz's formand i Lye, mag. Elias Agricola, var en lærd og meget dygtig geistlig, der nød høi anseelse; det har derfor neppe været let at følge efter i embedet. Men om hr. Lauritz nævnes intet uden godt; han tilhørte også ved sine ægteskabelige forbindelser kjærnen af stiftets geistlighed og havde visselig været en dygtig kirkens tjener og ungdommens lærer, da han efter 21 års embedsførsel afgik ved døden på Lye prestegård den 3.4.1674, begravet den 15.4 ved Time. Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius var gift tre gange, deraf de to med bispedøtre: - Gift første gang 1654 på Lye med Ellen Wegner, som da var enke efter sogneprest til Lye mag. Elias Jacobsen Agricola. Hun var født 17.11 1624 i Kjøbenhavn og blev begr. 21/2 1666 ved Time kirke; datter af biskop i Stavanger stift mag. Thomas Cortsen Wegner og første hustru Cecilie Yacobsdtr. Brender. I et felt på altertavlen i Time kirke er i tre linier malet i ophøiede bogstaver: M. E. I. A. E. T. D. W. | H. L. B. S. | 1666. De betyder: Magister Elias Jacobsen Agricola | Ellen Thomas Datter Wegner | Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius. Altertavlen er da formentlig skjænket til kirken af hr. Lauritz i 1666 til minde om hans i dette aar afdøde hustru og hendes tyende geistlige ægtefæller. I dette ægteskab havde hr. Lauritz tre døtre. - Gift andre gang 28.11.1666 i Stavanger med Rebekka Humle, som døde på Lye allerede 1667 uden at efterlade born, begravet 20.12.1667; skifte holdtes 12.6.1668. Hendes forældre var biskop i Stavanger stift mag. Marcus Christensen Humble og første hustru Ingeborg Andersdatter Beske. - Gift tredje gang omkring 1669 på Stangeland i Avaldsnes med Mette Lem, født 7.2.1652 og død 2.11.1707 i Stavanger; datter af kapitelsfoged og forvalter over Utstein kloster Iver Nielsen Lem og Anne Hansdatter. I dette ægteskab havde hr. Lauritz to døtre. Da hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius er kognatisk stamfar til hele den Sundt'ske slegt, skal i det følgende meddeles en kort oversigt over hans trende hustruers familier. -------------------- Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius efterlod, som foran meddelt, tre børn af første ægteskab med Ellen Wegner og to børn af tredje ægteskab med Mette Lem: Tre barn med Ellen Wegner: 1) Adriane Lauritsdatter Sysenvindia, født 10.8.1654 på Lye, blev gift med Ove Dal, født 1660 på Vestereide i Fjelberg og død 1695 i Christianssand; søn af toldvisitør i Nerstrands distrikt Oluf Jensen Aarhus fra Jylland og Karen Ovesdatter Dal. 2) Kirsten Lauritsdatter Sysenvindia, født 24.6.1656 på Lye og begravet 29.5.1732 i Egersund. Gift 1. gang i 1691 med skibsfører Johannes Hermansen i Egersund. Gift 2. gang den 8.12.1695 med skibsfører Peder Andersen Sundt i Egersund. Stamforældre til slegten Sundt. Gift 3. gang den 4.12.1701 med skibsfører Hans Enersen i Egersund. 3. Karen Lauritzdatter Sysenvindia, født 1659 paa Lye, var i Christianssand i 1704, da hun i skrivelse af 18.8 dette året til statholderen bad om bistand til at få sin farsarv udbetalt af værgerne hr. Botte Friis til Lye og hr. Jørgen Friis til Suldal. Hun var dengang ugift og kan således neppe have efterladt børn. To barn med Mette Lem: 1) Ellen Rebekka Lauritzdatter Sysenvindia, født omkring 1672 på Lye, var i 1695 gift med Knut Knutsen Westlye, født omkring 1669 på Vestly i Time sogn og begravet 3.1.1749, 80 år gammel, i Stavanger, hvor han tog borgerskab 24.3.1698 som skibsfører og handelsmand og hvor han i mange år var kæmner og fattig forstander. Hans far var klokker i Time og bragte den prestebolet beneficerte gård Vestly. 2) Laurentia Lauritzdatter Sysenvindia, født 1674 på Lye [som posthum datter opkaldt efter faderen] og begravet den 1.2.1698 i Stavanger. Gift 26.5.1696 i Stavanger, i sin stiffar stiftsskriver Lauritz Friis' «stue», med Anders Rasmussen Dahle, født 1650 på Dale i Hetland og begravet den 5.3.1700 i Stavanger, hvor han var en velstående kjøbmand og eiede 1 ½ pd. korn i Dale; skifte holdtes 22.3.1700, kun et halvt år efter at boet var opgjort 24.7.1699 efter hans ældre bror Lars Rasmussen Dahle, der blev begravet den 19.5.1699, 51 år gammel.

Notater:

Navn:
S.H. Finne-Grønn skriver i "Den vestlandske slegt Sund" fra 1916:
Den første gang, dette merkelige navn forekommer, er i aaret 1647, da nævnte Lauritz indføres i Kjøbenhavns universitetsrratrikel som student, og senere gjentages det i 1665, da broderen Bernt immatrikuleres. Da disse brødres forældre ikke har navne, hvorfra det kunde overføres, maa det antagelig være et latinisert stedsnavn. og det eneste som cia kan tænkes er gaarden Sysvin, nu Sysen, i Ulvik. Herfra skulde da familien Berntsen i tilfælde skrive sig.

Lauritz giftet seg med Mette Iversdatter Lem ca. 1669, Avaldsnes, Rogaland, Norway. Mette (datter av Iver Nielsen Lem og Anne Hansdatter) ble født 7 Feb 1652 , Stavanger, Rogaland, Norway; døde 2 Nov 1707, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Lye, Time, Rogaland, Norway; Bruker av Lye i perioden 1654-1674: Laurits Berntson (Laurentius Bernhardi Sysinvindius), død 3.4.1774, skifte 26.6. til 21.9. samme år, foreldre Adriane Jensdatter Trane [1607-1677] og rådmann Bernt Berntson [1598-] i Stavanger. Laurits var student frå skulen i Stavanger 22.7.1647. Gift 1. gang ca. 1654 med enka Elen Tomasdatter Wegner, sjå ovanfor. Arkivar Finne Grønn fortel (i Familien Sundt) at ho vart gravlagt ved Time kyrkja 21.2.1666. Gift 2. gang med Rebekka Markusdatter Humble, gravlagt 20.12.1667, foreldre Ingeborg Andersdatter og biskop Markus Kristianson Humble. Gift 3. gang med Mette Ivarsdatter Lem, Stangaland (1.4.a) i Stangaland (Karmøy), født 7.2.1652, seinare gift med Gjøde Gjødeson, sjå nedanfor. Barn i 1. ekteskap: 1. Adriane, født 10. aug. 1654, var (1682) gift med løytnant Ove Dal. 2. Kirsten, født jonsokdagen 1656, gravlagt 29.5.1732 (mest 80 år), gift 1. gang med Johannes Hermson i Eigersund; gift 2. gang 8.12.1695 med Peder Anderson Sundt; gift 3. gang med sr. Hans Einarsson, Egersund. 3. Karen, truleg ugift, skreiv 18.8.1704 frå Kristiansand til stathaldaren og bad om å få den arven som var fallen på henne etter faren. Formyndarane henner var prestane Botte Friis på Lye og Jørgen Friis i Suldal. Barn i 3. ekteskap: 4. Elen Rebekka, født ca. 1672, Vestly (1.8). 5. Laurentia, født ca. 1674, gravlagt 1.2.1698, gift med borger i Stavanger Anders Rasmusson, Dale (6c) i Riska, født ca. 1650, gravlagt 5.3. 1700. Tenarar i 1665 var Ingebret Jonson, 30 år, og Ola Gunderson, 26 år. Nils Svenson, 21 år, var gjetar.
• Slektsbok: Mette Iversdatter Lem, født 7.2.1652 på Stangeland og begravet den 11.11.1707 i Stavanger. - Gift første gang ca. 1669 i Avaldsnes med hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius, sogneprest til Lye. - Gift andre gang i desember 1674 med hr. Gjøde Gjødesen Glambeeh, student 1670, sogneprest til Lye fra 1674 til sin død 1684. Tilhørte en bergensk familie. - Gift tredje gang ca. 1686 med Lauritz Lauritzsen Friis, født 8.2.1652, stiftsskriver og postmester i Stavanger, hvor begravet den 3.12.1709 (Han ble gift påny 8.5.1708 sammesteds med Anna Cathrine Jensdatter Godtsen.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Dels efter Familiens Opgivender og dels efter Stavanger Domkirkes Ministerialbok hindsættes: År 1066 findes Mænd af Navnet Praëls i Følge med William Conquestor fra Normandi til England. Imidlertid er Familien Praël (nu Prahl) i Norge, efter hvad hidtil er fundet, først repræsenteret ved Niels Praël omkring År 1600. En Søn af ham er Jørgen Praël (Georgius Pralius), født i Trondhjem omkring 1650, Baccalaureus Philosophiæ ved Kjøbenhavns Universitet 1678, Magister Philosophiæ ved samme Universitet 1702, Sognepræst fra 1696 til Falnæs, Provst til Karmsund 1716, død ultimo 1716. * Nils Praëls oldebarn, Nille Brostine Dorthea Prahl, ægtede Præsten Kastrup på Hå. Denne skal, efter Traditionen, have tilintetgjort Familien Praëls langt tilbagegående Slægtregister *

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Jens Søfrensen Godtzen ble født den 5 april 1637. Han var sønn av Søfren Pedersen Godtzen og Elisabeth Christensdatter Trane. Jens Søfrensen Godtzen giftet seg med Christine Søfrensdatter Hegelund Brunsteen, datter av Søfren Frantzen Hegelund Brunsteen og Mette Madsdatter Tausan, i 1664.1 Jens Søfrensen Godtzen giftet seg med Anne Jensdatter Hiermann i 1668. Jens Søfrensen Godtzen var Sogneprest og prost i Stavanger mellom 1684 og 1713. Han døde den 29 juni 1713 i Stavanger, Rogaland, i en alder av 76. Kilde : Slektsboken over Godtzen Trane slekten i Stavanger.

Jens + Christine Søfrensdatter Hegelund Brunsteen. Christine (datter av Søfren Frantzen Hegelund Brunsteen og Mette Madsdatter Tausan) ble født 1647 , Vindafjord, Rogaland, Norway; døde 1666, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]