Slektstavle til
familien Servan Homme

Skriv ut Legg til bokmerke
Saxe Andersen

Saxe Andersen

Mann - Før 1606    Har 2 aner og 789 etterkommere i Familietreet.

Personlig informasjon    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Saxe Andersen 
    Fødsel Kolding, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Kjønn Mann 
    Tidsskrift Saxe Andersen, født i Kolding, død i Randers før 1606.
    Gift med Gertrud Pedersdatter født i Randers, død sst. før 1610.
    Ett barn:
    1) Peder Saxesen.

    Saxe Andersen var født i Kolding, men død før der blev holdt skifte efter hans far, «og [Peder Saxesen] derhos udi rettelagde samme dom af Kolding byting år 1631 den 15. jun i udgivet, som befandtes, at efterdi Tomas Gregersen har gjort kontrakt med Peder Saxen belangende hvis penge, han på oldarvs vegne efter hans salige faders fader Anders Saxesen var tilfalden, hvorfor han skulle være forsikret udi den gård og ejendom Tomas Gregersen iboer.»

    Da Saxe Andersen den 7. maj 1599 fik tinglæst skøde på en gård i Randers med overskriften: «Saxe Andersen skøde»: «Peder Munkdrup byfoged, Anders Bay, Mogens Skov, Anker Poulsen, Oluf Olufsen, Christoffer Olufsen med sin hustrus råd fuldbyrde vilje og samtykke solgte og skødede fra sig og deres arvinger til Saxe Andersen en deres gård og ejendom, de nu besidder, med al dens rette tillæggelse imellem klostrets mur og Poul Lassen rådmands ejendom liggendes og ståendes er, og takkede ham godt for god redeligen betaling og at hjemle ham den for alle mænds tiltale kvit og fri uden for jordskyld og huspendinge.»

    Saxe Andersens hustru Gertrud Pedersdatter var datter af Peder Jensen og Margrete Jensdatter i Randers. Hun blev efter Saxe Andersens død gift anden gang med Laurits Jacobsen, rådmand i Randers, hvis første kone hed Karen Mogensdatter.

    Disse oplysninger kræver en nærmere og lidt indviklet redegørelse ud fra nogle skøder og andre adkomster på en selvejergård i Farre, som findes på Rigsarkivet i afskrifter, foretaget af ryttergodsets administration og indsendt til kancelliet forud for salget af det Skanderborgske ryttergods i 1767.

    Den 9. december 1626 stod herredsfogden i Gern herred Jesper Pedersen i Oustrup selv frem på tinget, hvor han fik skøde på arveparter i en selvejergård i Farre:

    «For tingsdom stod Peder Pedersen underskriver på Skanderborg, med fuldmagt og myndighed af Peder Saxesen, borger og indvåner udi Kolding, på hans vegne.
    Jesper Laursen, slotsfoged på Dronningborg på sine egne og på hans fulde søskende Hans Laursen i Randers og Jørgen Laursens vegne og på hans søster Dorthe Laursdatter og Anne Laursdatters vegne i Mariager efter fornævnte Hans Laursen og Rasmus Nielsen, rådmand i Mariager, deres udgivne købebrevs formelding, som her i dag for dom er læst og påskrevet.
    Mathias Pedersen isenkræmmer, borger i Randers, på sin hustru Margrete Laursdatters vegne og Laurs Vognsen, borger i Randers, på sin hustru Karen Laursdatters vegne og på deres egne, så og efter udgivne købebreves og fuldmagts formelding.
    Hver især tog fornævnte Jesper Pedersen i Oustrup udi hånd og m ed deres fri vilje og velberåd hu solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til fornævnte Jesper Pedersen og hans kære hustru, ærlige og velbyrdige Johanne Grøn og deres arvinger til evindelig ejendom at have, nyde, bruge og beholde en deres selvejerbondegård i Farre by liggende med huse, gård og gårdsted.»

    Længere nede i samme skøde læses:
    «Aldeles intet undtagen i nogen måde efter gamle skøder og adkomstbreves formelding, som førnævnte Peder Saxesen [er] arveligt tilfalden efter hans salig afgangne moder Gertrud Pedersdatter, og som hun arvede efter hendes salige oldemor Margrete Jensdatter, som begge boede og døde i Randers, og fornævnte Jesper Laursen og hans helsøskende Hans Laursen og Jørgen Laursen, Anne Laursdatter og Dorte Laursdatter er arveligt tilfaldet efter deres salig afgangne far Laurs Jacobsen, fordum rådmand i Randers, og som han arvede efter hans salig afgangne barn Gertrud Laursdatter, og som fornævnte Mathias Pedersens hustru Margrete Laursdatter og Laurs Vognsens hustru Karen Laursdatter har arvet efter deres salig afgangne far fornævnte Laurs Jacobsen og deres salig moder Gertrud Pedersdatter.»

    Den førstnævnte af sælgerne Peder Saxesen og hans halvsøskende Margrete Laursdatter, Karen Laursdatter og den afdøde Gertrud Laursdatter var alle børn af Gertrud Pedersdatter, som først har været gift med en mand ved navn Saxe og derefter med Laurs Jacobsen, rådmand i Randers. Gertrud Pedersdatter er formodentlig død i barselseng og den datter, som blev opkaldt efter hende, er nok død kort tid efter, for det var gennem arv efter denne lille datter, at dennes halvsøskende Hans og Jørgen Laursen, Anne og Dorte Laursdatter på hvis vegne deres bror Jesper Laursen skødede deres arveparter til Jesper Pedersen i Oustrup, i den gård i Farre, hvori Gertrud Pedersdatter havde arv efter sin mor Margrete Jensdatter.

    Skiftet efter Laurits Jacobsen, rådm and i Randers, er bevaret, og her nævnes hans børn af det første ægteskab med Karen Mogensdatter og hans børn med Gertrud Pedersdatter, som ved ægteskabets indgåelse altså har været enke efter en mand ved navn Saxe. Hendes søn Peder Saxesen er ikke nævnt i dette skifte, idet han formodentlig inden da selv har fået rådighed over de midler, som han arvede efter sin mor.

    For at få rede på Gertrud Pedersdatters forældre er det nødvendigt at se på en anden af de i alt ti adkomster på bondegodset i Farre, hvoraf det ældste er fra 1525 og som alle blev afskrevet før salget af ryttergodset i 1767. Nemlig en voldgiftssag, hvori samfrænder mødtes for at afgøre, hvem der var arvinger til godset i Farre, og hvor meget disse var berettigede til af arven. Voldgiften lød: «Kendes og gør vitterligt for alle [at] år efter Guds byrd MDLX [1560] den søndag for Seiermer vor fruedag, da var vi forsamlede i Farre på et samfrændemøde, som Anne Jenses i Ars [Århus], Peder Jensen, borger udi Randers, og Knud Jensen i Års, havde os dertil krævet, og eftersom vi os til forn havde forpligtet os efter kongelig majestæts vor nådigste herres strenge brev og befaling, som de på os af hans nåde forhvervet haver, at vi skulle fordele og udlægge dem deres arvepart, som de med rette udi arv tilkommet var, efter Jens Sejersen i Farre salig afgang, hans død, og som fornævnte Jens Sejersens børn var tilkommet efter deres salig oldefaders død Sejer Knudsen og deres oldemoder Margrete Sejers. Da efter samme befaling haver vi ganske forfaret efter brev og segl, som her for os udi rette blev båret, og som forbemeldte Anne Jenses fremlagde her i dag på hendes børns vegne.»

    Voldgiftssagen fortsatte med, at Anne Jenses fremlagde et skøde, hvoraf det fremgik, at Jens Sejersen havde købt en tredjedel af gården i Farre, og at han havde forhvervet sig to kongelige domme, at han skulle nyde, bruge og beholde gården i Farre, og efter ham skulle hans hustru og børn have den.

    Efter samfrænderne havde gransket Sejer Knudsens segl og brevene, hvorefter hans arvinger skulle friholde Anne Jenses og hendes børn, og da der ikke var forelagt dem andre end disse dokumenter, «da sagde vi fornævnte, [at] Anne Jenses bør [have] de to parter i fornævnte gård i Farre, dog undtagen den tredjedel efter det skødebrevs lydelse, som Jens Sejersen havde købt der i, og deslige undtagen den lod og del, som kunde tilfalde Kirsten Sejersdatter udi samme fornævnte gård i Farre, som hun havde arvet efter hendes salig afgangne fader og moder Sejer Knudsen og Margrete Sejers død.» Dog tog de det forbehold, at dette kun skulle gælde, indtil Sejer Knudsens arvinger kunne komme med andre breve og beviser. Deres arv skulle de så nyde i «søskendeskifte og jævning».

    Af voldgiftssagen ses altså, at Jens Sejersens enke, Anne Jenses, i 1560 boede i Århus. Hun havde tre døtre, og deres navne røbes i en meget dårligt bevaret sag fra Viborg landsting 1591: Else Jensdatter gift med Peder Jørgensen, Anne Jensdatter gift med Knud Jensen i Århus og Margrete Jensdatter gift med Peder Jensen i Randers.

    Herved er der gjort rede for, at Peder Saxesens mor Gertrud Pedersdatters forældre var Peder Jensen i Randers og Margrete Jensdatter, som var blevet gift senest 1560, og at Margrete var datter af Jens Sejersen og Anne Jenses, og altså et barnebarn af Sejer Knudsen og Margrete Sejers. Gertrud Pedersdatter har været gift første gang med Saxe Andersen omkring midten af 1580erne. Hendes børn af andet ægteskab med Laurits Jacobsen, Peder Saxesens halvsøskende, var voksne, da deres far døde i 1611, og som nævnt ovenfor var Peder Saxesen formodentlig myndig allerede og har haft rådighed over sine egne midler. Af Randers bys tingbog ses, at han var borger der i 1621.

    Altså boede Gertrud Pedersdatters moster Anne Jensdatter og hendes mand Knud Jensen samt hendes mormor Anne Jenses i Århus, hvor hun var gift anden gang med Bertel Skierp, som døde før 1562, for det år betalte Anne Bertels jordskyld og skat af Bertel Skierps gård. Om det så var i Århus, Gertrud Pedersdatter lærte Saxe Andersen at kende hos dennes eventuelle slægtning Peder Pedersen Saxe, kan ikke bevises, men helt udelukkes kan det ikke, da navnet ikke forekommer særlig tit, hverken som tilnavn eller patronymikon.  [1
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 47
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 47
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 48
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 48
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 49
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 49
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 50
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 50
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 51
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 51
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 58
    Dansk Personalhistorisk Tidsskrift - 2010_1 - Side 58
    Død Før 1606  Randers, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Søsken 2 brødre og 2 søstre 
    Person ID I11032  Servan Homme
    Sist endret 3 Jul 2019 

    Far Anders Saxesen   d. ca. 1606, Kolding, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Mor Else Hansdatter   d. Før 1622, Kolding, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Famile ID F3622  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie Aner Gertrud Pedersdatter,   f. Randers, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. Før 1610, Randers, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Barn 
    +  1. Mann Peder Saxesen,   f. ca. 1597, Randers, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedetgravl. 2 Jul 1640, Kolding, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder ~ 43 år)
    Famile ID F3621  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 1 Jul 2019 

  • Kilder 
    1. [S3688] Personalhistorisk Tidsskrift 2010 - Bind 1, (Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie), Side 47-51, 58.

    2. [S3688] Personalhistorisk Tidsskrift 2010 - Bind 1, (Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie), Side 47-51.