Anders Saxesen, født om kring m idten af 1500-tallet, død før 14. april 1606 i Kolding.
Gift med Else Hansdatter, som døde efter 1616, men før 1622.
Fem barn:
1) Saxe Andersen
2) Anne Andersdatter
3) Else Andersdatter
4) Peder Andersen
5) Anders Andersen
Anders Saxesen nævnes som borger i Kolding kæmnerregnskab 1585, da kæmneren «annammede af Anders Saxe og Laurits Hansen skatmestre for forskud 14 daler udi rådstuen for borgmester og råd, som [de] gjorde regnskab for samme dag.» Hvervet som skatmester, det vil sige skatteopkræver, var et borgerligt ombud, som var alt andet end populært. Skatmestrene skulle nemlig stå til regnskab for, at alle kongelige skatter blev betalt, sørge for at retsforfølge skyldnere med udpantning, idet de selv risikerede at skulle betale de manglende penge, og i Kolding tingbog ses flere steder, at skatmestrene blev krævet at betale efterstående skatter adskillige år efter, når det ikke havde været muligt at inddrive pengene på grund af krig og besættelse af fremmede krigsfolk.
Hvilken næring, Anders Saxesen har haft, frem går ikke tydeligt, selvom han flere gange er nævnt på udgiftssiden af kæmnerregnskabet 1583 og de følgende år, hver gang fordi han har lagt penge ud til ligkister til fattigfolk samt en enkelt gang på kongens befaling. Dette kan meget vel være, fordi han har været kirkeværge nogle år.
Anders Saxesen døde i 1606. Det nævnes i 1632, da borger i Kolding, Tomas Gregersen, appellerede byfogdens dom fra 15. juni 1631 til landstinget. Han skulle efter byfogdens dom udbetale Peder Saxesen hans arvemidler med renter, som var blevet stående i hans hus og gård efter deres kontrakt. Det var en dom, som Tomas Gregersen syntes var fejlagtig, fordi «fjenderne har været her udi landet og er sket og [har] fordærvet samme gård og ejendom, som grander og naboer vel vitterligen er, at laden og stalden så vel som kælderen, der under var, er nedbrudt og brændt og det ødelagt, og en ubillig skade blev gjort på det hus, som står til gaden, siden første tægt og vurdering.» Tomas Gregersen mente, at når det var en sag uden handel og skøde, da kunne han ikke dømmes til at betale så meget.
«Så mødte fornævnte Peder Saxen og beretter, at han efter hans oldefar Anders Saxen er tilfalden en arvelod, som udi penge er blevet sammenregnet og udi gården [hos] hans oldemoder bestående, hvilken gård Tomas Gregersen har brugt og besidder, og med ham har indgået kontrakt, der samme penge skulle blive hos ham på rente, indtil de af enten parterne blev opsagt, og fremlagde et skiftebrev, som borgmestre og råd med andre dannemænd har forseglet og underskrevet, dateret Kolding 1606 den 14. april, som skal være gjort efter salig Anders Saxen imellem hans arvinger, som iblandt andet indeholder, at hvad sig belangende med Saxe Andersens barn af Randers Peder Saxesen hans arvepart, som ham efter sin oldefar Anders Saxesen er tilfalden både udi ejendom, rørende gods og hans part udi sengeklæder, beregnet til hobe udi penge bedrager sig 87 dlr. 1 mk. 7 sk., det blev bestående udi gården hos hans oldemor samme barn til bedste og fremtarv, som samme skiftebrev i sig selv videre formelder.
Derhos fremlagde fornævnte Peder Saxesen et underskrevet kontraktbrev lydende som efterfølger: «Kendes jeg Peder Saxsen, indvåner udi Kolding, at jeg er venlig og vel forligt med min svoger Tomas Gregersen, borger her samme sted, så han har fornøjet og betalt mig hans rente, som ham er tilholden at udlægge ud af de penge, som mig er tilfalden efter min salig oldefar Anders Saxen, som [er] endnu [be]standig udi gården. Og har jeg undt ham hovedstolen at må blive stående hos ham på rente, som er firsindstyve og syv daler syv skilling efter skiftebrevets indhold, og skal fornævnte Tomas Gregersen give mig årlig 4 skilling af hver daler til rente, medens de blive stående hos ham og hvilken, som ikke vil have fornævnte penge stående længere, skal lade dem opsige lovligt til fastelavn til forn, det til vidnesbyrd har vi begge vores hænder underskrevet og venligt bedt vores svoger Niels Pedersen Hoven til vitterlighed med os at underskrive. Actum Kolding den 5. juni år 1622. Peder Saxen egen hånd, Tomas Gregersen egen hånd, Niels Pedersen egen hånd.»
1637 mødte Tomas Gregersen igen på landstinget, hvortil han havde stævnet borgmester Søren Andersen og rådmændene i Kolding for et pantebrev, de havde fået af Jørgen Helts arvinger, og som de mente «Niels Pedersen Hoven, fordum borger i Kolding, skal have pantsat fra Else, Anders Saxens efterleverske og hendes arvinger, anlangende hendes ejendoms lod i den gård i Kolding, hendes svoger Tomas Gregersen påboer, til Peder Helt i Kolding, uanset det ikke skulle bevises, at Niels Pedersen Hoven skulle have haft nogen fuldmagt eller myndighed eller haft noget værgemål under hænder for Else, Anders Saxens, i nogen måder slig hendes ejendom at bort pante, men hendes bror Frederik Hansen, byskriver i Kolding, har været hendes rette lovværge, så længe hun levede, og ikke heller Else, Anders Saxens, rette arvinger skal have fanget lovlig varsel, nemlig hr. Anders Andersen, som boede i Sjælland, Peder Andersen i Kolding, Anne Andersdatter og Else Andersdatter, der sst.
Nu mødte Peder Jensen, borger i Kolding, på borgmester og råds vegne med deres fuldmagt og fremlagde samme pantebrev af Kolding byting 25. september 1616, som indeholder Else Hansdatter, salig Anders Saxens efterleverske, i Kolding med hendes svoger Niels Pedersen Hoven, borger der sst., at have standen for tingsdom, og hun bekendte sig og sine arvinger af vitterlig gæld skyldig at være Peder Helt 100 sletdaler, som han til hendes gælds betaling at indløse det pant, Hans Andersen Dansken på salig Jens Fynbos børns vegne har i hendes gård hende efter hendes begæring venligen lånt har, og til et fri pant og fuld forvaring pantsatte Else, Anders Saxens, med hendes svoger Niels Hoven på hendes vegne fra hende og hendes arvinger og indtil Peder Helt og hans arvinger den sin ejendomslod og part i den hus og gård, hun bruger og iboer, liggende i Kolding i Låsby,» med en nærmere angivelse af beliggenheden.
«Så og efterdi Else Hansdatter, Anders Saxens enke, som en enke selv til tinge i hendes svoger og til betroede værges nærværelse samme hendes partsgård og grund til Peder Helt har forpantet, som loven hende tillader, og ikke bevises pendinge at være erlagt, og godset indløst, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs at dømme.»
Når Saxe Andersens søn Peder Saxesen ikke nævnes i denne tekst, skyldes det formodentlig, at hans far var død i Randers før hans farfar Anders Saxesen, der døde i 1606. |
Slektstavle til 
- Før 1622
Has ingen aner men 794 etterkommere i Familietreet.
[1] 
Saxe Andersen, f. Kolding, Denmark 