| Navn |
Peter Johan Kay Petersen |
| Fødsel |
9 Jun 1821 |
Kristiania, Norway  [1] |
| Dåp |
6 Jul 1821 |
Oslo domkirke, Kristiania, Norway [1] |
| Kjønn |
Mann |
| Leksikon |
https://nbl.snl.no/Peter_Petersen
https://en.wikipedia.org/wiki/Peter_J._K._Petersen |
| Død |
15 Mar 1896 |
Kristiania, Norway [2] |
 |
Peter Johan Kay Petersen (1821-1896) - Dødsannone i Aftenposten, onsdag 18. mars 1896
At min inderlig kjære Mand,
Generalconsul Peter Petersen,
døde stille inat, nær 75 Aar gammel, meddeles herved Slegt og Venner.
Christiania, 15de Marts 1896.
Arnolda Petersen.
Begravelsen finder Sted fra kapellet paa Var Frelsers Gravlund Fredag don 20de Marts kl. 2. |
| Minneord / Nekrolog |
16 Mar 1896 |
Peter Petersen
Generalkonsul Peter Petersen afgik Nat til igaar ved Døden 75 Aar gammel.
Efterretningen kom ikke uventet, da han i længere Tid havde været syg. I de sidste Dage havde han ogsaa truffet forskjellige Dispositioner med Hensyn til sin Formue og sine Forretninger, som tydede paa, at han selv følte, at hans Arbeidsdag var endt, at Døden nærmede sig. Saaledes havde han, som meddelt, skjænket storartede Gaver til Handelsstandens Understøttelseskasser og i Lørdags meldete et Avertissement i Aviserne, at han var udtraadt af sit gamle Firma og havde overdraget det til sin Pleiesøn og Medarbeider, Hr. Konsul Peter Arn. Petersen.
Med Peter Petersen er en af Norges største og dygtigste Forretningsmænd og en af vore mest landskjendte Personligheder vandret bort.
Hurtig vil Tidenden løbe du over Byen, over Landet, og melde at «P. P.» er død.
Allerede denne gjængste Navneforkortelse er i og for sig nok til at fortælle, hvilken Betydning hans Arbeide har havt, og hvilken Opsigt hans personlige Optræden, hans Maade at tage Tingene paa, har vakt. Naar man skal tale med Folk om almindelige Mænd, maa man som oftest nævne baade deres Navn og Stilling og kanskje endda give nærmere Oplysninger for at blive forstaaet. Men gjaldt det Peter Petersen behøvde man blot at sige «P. P.», saa forstod straks «hvert Barn» - ihvertfald her i Hovedstaden – hvem man mente og vidste i det Hele taget fuldt Besked.
Peter Petersen var helt igjennem et «Bysbarn». Han var født i Kristiania og hele hans Liv og Virksomhed har været knuttet til Hovedstaden. Han tilhørte en gammel Kjøbmandsfamilie, der i 1770 indvandrede hertil fra Slesvig-Holsten. Hans fader var Kjøbmand Siegwart Petersen, der væsentlig drev Melhandel og havde sin Butik paa det samme Sted i Kongens Gade, hvor den Petersenske Forretningsgaard nu staar (ikke overfor den nuværende Brandvagt, saaledes som et endet herværende Blad fortæller).
Den unge Petersen arbeidede først i Faderen Butik og fik derefter Ansættelse i Kjøbmand Werners Manufaktur-forretning hersteds. Den 24. Marts 1846 overtog han Forretningen efter Faderen, idet han samtidig ved siden af de tidligere Varesorter ogsaa begundte at føre Manufakturvarer. Forretningen fik efterhaanden mere og mere over i Manufakturbranchen og efter nogen Tids Forløb kom den udelukkende til at omfatte Manufakturvarer en gros idet Butikhandelen sløifedes. Omsætningen voksede stadig og snart var Petersens Firma et af Landets betydeligste.
Generalkonsul Peter Petersen havde imidlertid sat sig et større Maal end en almindelig Handelsforretning med Manufakturvarer; hans Opgave var at faa istand en ordentlig Fabrikbedrift, og han har med dette Maal for Øiet ofret megen Tid og meget Arbeide for den norske Textil-Industris Opkomst. Han har ved sin energiske Virksomhed bidraget mest til, at vor Bumuldsindustri i de sidste 30 a 40 Aar har gjort saa betydelige Fremskridt. Efter i nogen Tid at have havt Udsalget for Hjula Væveri, blev han i 1859 Medeier af og Disponent for Nzdalens Kompagni, vort Lands betydeligste Bomuldsspinderi og Væveri, hvis største Hovedaktionær han senere blev. Dette Etablissement, der skulder Hr. Petersen sin nuværende Størrelse og Betydning bestaar af tre Spinderier, to Væverier, Farveri, Bleger etc. og sysselsætter for tiden 10 a 1100 Arbeidere.
Generalkonsul Petersen har hadt stor Fortjeneste af vort Næringslivs Opkomst og han har forstaaet selv at oparbeide en Millionformue. Han var et Forretningstalent, og saa at sige i Besiddelse af en Tryllestav, der kunde faa nøsten alt til at gaa. Kunde man faa ham med paa et Foretagende, var man allerede langt paa Vei.
Hvad vi ovenfor har meddelt, vilde i og for sig være nok til i Hovedstadens Historie at sikre Petersen Pladsen som en af dens dygtigste og mest fortjente Forretningsmænd.
Petersen har desuden Fortjenesten af at have medvirket til at faa en Mængde andre Foretagender i gang og at opregne alle de Aktieselskaber eller Interessentskaber af hvis Bestyrelse han har været Medlem – som Regel det ledende Medlem – vilde være næsten umuligt.
Vort Land har imidlertid havt flere, omend ikke netop saa mange saadanne store og anseede Forretningsmænd; men det har kanskje aldrig havt nogen, der ved Siden af al sin øvrige Virksomhed har sat saameget af sin Arbeidskraft og saameget af sin Kapital ind paa Løsningen af samfundsgavnlige Opgaver. Vi tænker her først og fremst paa det storartede Bygningskomplex, som nu pryder det gamle Algier- og Tuniskvarter paa Hjørnet af Ruseløkveien og Drammensveien. Paa dette dominerende Punkt, som jo ligger lige i Nærheden af Slottet og Universitetet, og som var noget af det, der først faldt til Tilreisende i Øinene, var der, som bekjendt, tidligere et Virvar af elendige og faldefærdige Rønner, Fjeldknauser og trange fæle Gyder. Det var Generalkonsul Petersen, der tog Initiativet til den glædelige Forandring, som Strøget nu har undergaaet, og som ganske alene tog Sagen fat og indkjøbte Algier-kvarteret, raserede det og efter et møisommelig og kostbart Planeringsarbeide her opførte de paladsmæssige Bygninger, som nu pryder Stedet og i betydelig Mon bidrar til det virkelige storstadsmæssige Præg, Byen har faaet paa denne Kant. Dette Bygningskompleks har en samlet Skattetakst af henimod et Par Millioner, og dets Opførelse har visselig kostet meget mere. Foretagendet var en Kjæmpeopgave, som neppe nogen anden havde vovet sig i Kast med, og hvoraf ingen økonomisk Fordel kunde ventes. Men af Byens Forskjønnelse har Petersen derved indlagt sig den største Fortjeneste, og har han ogsaa ved de monumentale Bygninger reist sig selv det bedste Mindesmærke.
Ude paa Tivoli var Bebyggelsen alt andet end tilfredsstillende. Der blev i lange Tider gjort store Anstrøngelser for at faa rettet paa dette Forhold, men først da Petersen kom til og sammen med en Del andre Mænd dannede et Konsortium, blev det til noget. Og da stod ogsaa de nye Bygninger der i en Fart.
At Handelsstandsforeningens Lokale i Toldbodgaden er blevet saa smukt og tidsmæssigt som Tilfældet er, skuldes ogsaa Peter Petersens Offervillighed.
Blant andre Foretagender af almennyttig Natur, hvori han har taget Del,m kan endvidere nævnes Anlægget af det i 1876 aabnede Høifjeldssanatorium Gausdal under Foden af Skeidkampen. Han var dettes Direktør og Hovedeier, og det er vistnok ham Sanatoriet for en væsentlig Del kan takke for, at det nu er, hvad det er.
Peter Petersen var et usædvanligt Administrationstalent og tiltrods for sine store og mangeartede Forretninger, og sine utallige Gjøremaal forstod han at indrette sig slig, at han tilsyneladende næsten altid havde god Tid. Han var usædvanlig høflig og forekommende mod enhver, der henvendte sig til ham, - det være sig i Forretninger eller for at bede om hans Raad eller Daad i et eller andet Anliggende.
I en længere Aarrække var Petersen Generalkonsul for Østerrige og Ungarn, en Stilling han udfyldte med stor Dygtighed, og hvis representative Pligter passede saa godt sammen med den Luksus, hvormed han yndede at omgive sig.
Han var gift med Arnolda Døderlein, (Datter af forlængst afdøde Stadsfysikus Døderlein), der overlever ham. Deres Ægteskab var børnløst.
Noget storstilet var der over alt, hvad Peter Petersen offentlig eller privat foretog sig. Det maatte alle indrømme, man mene forøvrigt hvad man vilde derom.
At en saa fortjenstefuld Virksimhed, som den han i Aarenes Løb udfoldede maatte blive lønnet med mange Ordener, er en Selvfølge. |
 |
Peter Johan Kay Petersen (1821-1896) - Nekrolog i Eidsvold (Oslo 1893-1901), mandag 16. mars 1896-1
|
 |
Peter Johan Kay Petersen (1821-1896) - Nekrolog i Eidsvold (Oslo 1893-1901), mandag 16. mars 1896-2
|
| Slektsbok |
Peter Johan Kay Petersen, født i Christiania den 9. (ikke 10.) juni 1821, død sammesteds den 15. mars 1896. Efter endt skolegang, vistnok på Christiania Borgerskole, kom han i sin fars forretning. Han tok handelsborgerskap den 24. mars 1846 og overtok samtidig farens forretning under eget navn (senere Peter Petersen & Co.) tillikemed den foran nævnte gård Carl Johans gate nr. 16. Forretningen omfattet til at begynde med de samme slags varer som hans far førte, men senere viet han tekstilbranchen sin hovedsakelige interesse. Og han la sikkerlig grundvolden til sin formue under samarbeidet med Halvor Schou, hvorunder han overtok ledelsen av varesalget fra Hjula Væveri, indtil det kom til et brudd mellem de to, hver i sit fag så udmerkede forretningsmænd. P. P. hadde imidlertid erhvervet sig et større antal aktier i Nydalens fabriker, og fra Hjula Væveri gik han over til disse, hvis handelsanliggender han ledet med overlegen dyktighet. Hans egen forretning blomstret også. Peter Petersen betalte i budgetterminen 1883-1884 blandt manufakturhandlerne den høieste told, kr. 48 300,00 (Steen og Strøm var nr. 2), hvilken sum dengang betydde noget ganske andet end nutildags.
Peter Johan Kay Petersen hadde ikke anledning til den teoretiske utdannelse ved handelsgymnasier og høiskoler, således som nu i så rikt mål bydes den vordende forretningsmand; heller ikke til studieophold i utlandet. Han hadde alene sine gode skolekundskaper, sine selvstudier, sine sjeldne evner og sin energi at takke for sin fremgang som forretningsmand. I en artikkel av Elias Kræmmer (konsul Anth. B. Nilsen) i Verdens Gang for lørdag den 6. december 1919 under rubriken «De tre Store i Christiania Handelsstand i forrige Aarhundrede» sammenstilles P. P. med bankier Tho. Joh. Heftye og grosserer P. W. W. Kildal, og han karakteriseres som en mand med «gnistrende handelstalent, energi og fremsyn».
P. P. var først og fremst handelsmand. Han var stolt av sin stand, som det viktige led den er i vort samfund, og han søkte på alle måter at støtte og utvikle den. Christiania Handelsstands Forening svarte ved gjentagende at vælge ham til sin formand og ved at foranledige, at hans jordefærd foregik fra Vor Frelsers Kirke.
P. P.'s store forretning gav ham ikke arbeide nok. Han hadde mange andre jern i ilden. Selv en rask rytter interesserte han sig for og støttet sport og idræt. Da der i 1884 dannedes en komite for at skaffe Axel Paulsen revanche for de hollandske skøiteløperes unfaire optræden mot ham, formådde man P. P. til at være komitens præsident. Matchen (tvekampen) mellem Axel Paulsen og van der Zee på Frognerkilen den 26. februar 1885, hvor hollænderen led et knusende nederlag, blev en verdensbegivenhet på skøitesportens område og gjenreiste vor egen skøitesport.
P. P. hørte til dem som erkjender rigdom som en forpliktelse. Hans hånd var åpen, langt videre end nok mange ante. I sit hus i byen, på sine landsteder Frognerhøi og senere Gimle var han den gjestfri, uforlignelige vert. I Gimles vakre park, som nu bare er et minde, har H. C. Andersen og Michael Wiehe vandret, og på Gimle hadde P. P. som k. k. østerriksk-ungarsk general: konsul den ære og glæde at hilse kronprinsesse Stephanie som sin gjest. Her holdt han også havefest for Orientalistkongressen i 1889.
P. P.'s siste store foretagende var bygverket Victoria Terrasse med under: liggende basarer, den fugl Phønix, som opstod av «Røverstaterne» (Algier, Tripolis og Tunis) på Ruseløkbakken. Harry Fett skriver: «Hvad er der saa gjort av Christiania, denne by som har naturlige betingelser for at bli en av Europas vakreste byer. La os straks indrømme at den er mishandlet. I virkeligheten er det kun tre mænd der i denne bys regulering har tænkt litt stort, og som har sat merker efter sig, nemlig Christian IV, som anla staden, Carl Johan, som bestemte slottets beliggenhet og dermed Carl Johans gate, og generalkonsul Peter Petersen.»
— — — — «Den tredje som grep ind i byens utseende, var som nævnt en modig forretningsmand, og fordi der i vor by har været saa faa der paa byreguleringens omraade har tænkt stort, maa generalkonsul Peter Petersens navn nævnes med taknemlighet. Petersborg er fra Peter. Petersens side stort tænkt og stort anlagt, og det kan være forskjellige omstændigheter som har gjort at det ikke i alt er blit saa vellykket i utførelsen som selve tanken var. I ethvert fald er det et forsøk til regulering i stor stil.» (Harry Fett: «Om Fortids og Nutids Huse og Villaer i By og Bygd, Bykunst og Byregulering m. m.» Christiania og Kjøbenhavn MCMX.)
Gift i Christiania (Vor Frelsers Kirke) den 1. januar 1848 med Arnolda (Nolda) Jensine Catharina Døderlein, født i Christiania den 11. juli 1820, død sammesteds (på Gimle) den 10. oktober 1907. [3] |
 |
Sigvardt Blumenthal Petersens slekt (1922) - Side 25
|
 |
Sigvardt Blumenthal Petersens slekt (1922) - Side 54
|
 |
Sigvardt Blumenthal Petersens slekt (1922) - Side 55
|
 |
Sigvardt Blumenthal Petersens slekt (1922) - Side 56
|
 |
Sigvardt Blumenthal Petersens slekt (1922) - Side 57
|
| Begravelse |
20 Mar 1896 |
Oslo domkirke, Kristiania, Norway [2] |
 |
Peter Johan Kay Petersen (1821-1896) - Begravelse (Morgenbladet, fredag 20. mars 1896)
Peter Petersens Begravelse.
Allerede fra Formiddagen af vaiede der Flag paa halv Stang fra en hel Del Bygninger i Forretningsstrøget, i de Gader, hvorigjennem Ligtoget skulde passere og andre Steder rundt om i Byen. Paa Handelsstandens Forening Bygning var anbragt en floromvunden Deklaration af store norske Flag. Kvartalerne rundt Peter Petersen & Co.s Forretningsgaard i Carl Johansgade var barstrøede. Udenfor Molstad & Co.s Forretning i samme Gaard vakte de fem store floromvundne og tændte Buelamper Opmærksomhed. Ogsaa inde i Peter Edersberg & Co.s Forretningslokale var Buelamperne tændte og florklædte.
Paa Stortorvet udenfor Vor Frelsers Kirke havde der allerede fra 1-Tiden samlet sig et meget talrigt Publikum. Pladsen foran hovedindgangen holdtes afspærret af Politi. Ved 1½-Tiden ankom Korporationerne med sine Faner: Handelsstandens Forening, Handelsstandens Sangforening, Den yngre Handelsstand, Handelssreisendes Forening, Kjøbmandsforeningen, Sømandsforeningen, Handelsgymnasiet m. fl. Fanerne anbragtes i Koret lige bag den med Blomster overlæstede Kiste.
Kirken var prydet med rige Plante-Dekorationer, og Florguirlander var slynget over Lysekroner, Prædikestol og Stoleflader.
I det søndre Sakristi afleveredes alle Kranse. Rigere Blomsterflor, end der udfoldedes her, har Chrstiania ikke paa længe seet Mage til. Korporationer, Foreninger, Stater og Private hadde kappedes om at sende det pragtfuldeste, der var at opdrive. Vi nævner iflæng: Den kvindelige Handelsstands Forening, Kunstindustrimusæet, Søndenfjelds norske Dampskibsselskab, The Central Agency of Jonas Brook & Brothers, Glasgow, Christiania Kunstnerforening, Afdødes Tjenere, Medeiere i Tivoli, Sømandsforeningen, Personaled ved Høifjeldssanatoriet i Gausdal, Det norske geografiske Selskab, Edmund Hill, Høteborg, Alfred Collijn, Stockholm, Unserem unvergesslichen Generalconsul von seiner Østerreichern in Christiania foruden en uoverskuelig Masse mere private Kranse samt nedennævnte, der blev lagt paa Kisten, med nogle Ord af en Repræsentant for Giverne.
Efter en mægtig og gribende Præludium fra Orgelet, afsang Christianias Handelsstands Sangforening under Anførelse af sin Instruktør Hr. D. A. Grøndahl de 3 første Vers af følgende for Anledningen forfattede Sang:
Dæmpet ved Din Baare klinger
vemodstung vor Afskedssang,
medens Kirkens Klokker ringer
over Arbeidsdagen lang.
Seierens Hæderskrans den fik,
før Du ind til Hvilen gik.
Stort var det, Du fik i Eie;
rige Evners skarpe Blik
ledet til Dit sidste Leie
sikkert hvert et Trin, Du gik;
gjennem alt Dit Virke gled
Understrøm af Kjærlighed.
Kjærligheden til Dit Yrke
og til alt, som bringer Gavn,
blev Din Seier, var Din Styrke,
flettet Minder til Dit Navn;
derfor følger Dig vor Tak
for hvad stort og godt, Du rak.
Sænk da ned de brudte Lemmer!
Frigjort Sjælen fandt sit Sted
fra den Grav, som Støvet gjemmer,
spirer Blomster frem i Fred,
vinker dit, hvor Veien gaar
mot en gjensyns lyse Vaar.
c-d.
Stiftsprovst Julius Bruun besteg derpaa Prædikestolen og talte efter Oplæsning af den 130te Davids Salme over Salme 39.6. Taleren vilde ikke svæle ved den Afdødes rige Virksomhed, der bedre var fremstillet af Andre, men mindede om den Fare, som en saadan ofte førte med sig, idet den let ganske fængslede Sjælen, saa at man glemte det Evige, glemte Giveren for Gaven – Himlen for Jorden. Men derfor havde ogsaa Herrem sine egne Veie: allerede for mange Aar siden var den Afdøde pludselig bliven stanset af Guds stærke Haand – og den Sygdom, som nu i det sidste Aar havde trykket ham, havde ogsaa bragt ham til mere og mere at skille sig du fra det travle Liv og at vende sit Herte og sine Tanker henad mod det evige Maal.
Taleren bragte derpaa den Afdøde den sidste Tak fra hans Nærmeste og fra de Mange saavel i vort Land som udenfor, der var ham taknemmelig for, hvad han havde været for dem i sit Liv, sin Gjerning og sin Borgerstilling.
Paa Christiania Handelsstands Forenings Vegne lagde derpaa Formanden, Grosserer A. Halvorsen, en mægtig Krans af Palmeblade og Blomster paa den Afdødes Kiste «i taknemmelig Erindring om det energiske og trofaste Arbeide, den Dygtighed, Elskværdighed og Kjærlighed, som Peter Petersen havde nedlagt i Christiania Handelsstands Forening, og med Tak for den Offervillighed og aldrig svigtende Interesse, han havde udvist overfor Christiania Handelsstand.».
Fra «Peter Petersen & Co.s Forretningspersonale nedlagte Kontorchef Christiansen en Krans paa hans Baare, med Tak for, hvad den Afdøde havde været som Chef igjennem mange Aar. Med Vemod, men ogsaa med Stolthed og Glæde vilde man mindes den Tid, det havde arbeidet under hans humane og kyndige Ledelse.»
Paa «Nydalens Kompani’s Vegne bragte Brugseier Meinich den Afdøde et Forvel og Tak for mangeaarigt trofast Arbeide. Fra Nydalens Funktionærer og Arbeidere, Kontor- og Forretningspersonale lagde Kontorchef Nielsen en Krans paa Kisten, idet han udtalte: «Stor er vor Sorg og varm vor Tak for, hvad Generalkonsul Peter Petersen har været for os. Uuudflettelig skal den Hedenganges Minde være for os». Funktionærer og Arbeidere ved Nydalens Fabrik ved Bestyrer Jameson lagde en Krans paa Kisten «som Bevis paa den Høiagtelse, de altid havde havt for den Afdøde, og med Tak for hans og for hans Arbeidere saa storartede Virksomhed.»
I Den norske Haandverks- og Industriforenings Navn takkede Værkseier Thune for, hvad den Afdøde havde været for vort Lands Industri. Paa Christiania Handelsstands Sangforenings Vegne lagde Agent Carsten Tellefsen en Krans paa Baaren «med Tak for den varme Interesse, som den Afdøde altid havde vist Sangen og Christiania Handelsstands Sangforening. I kjærlig Erindring skulde hans Minde bevares». Ved Grosserer Schee braftes derpaa den Afdøde fra Chr.a. Handelsstands Understøttelsesforening en inderlig Tak ikke alene for den store Gave, som Foreningen havde modtaget af den Afdøde, men ogsaa for den Hjælp, han saa ofte ellers havde bragt. Dybt vilde han blive savnet af alle, som havde havt Anledning til at være sammen med ham.
Fra Kjøbmandsforeningen lagdes en Krans paa Baaren ved Grosserer Alf Bjerke. Christiania Handelsreisende Forening ved Grosserer Chr. Hiorth bragte den Afdøde en Tak for hans opofrende og fortjenstfulde Livsvirksomhed. Petersborgkompaniet ved Arkitekt Olaf Due takkede den Afdøde for, hvad han havde været som Chef. Spaa Gausdals Sanatoriums Vegne nedlagte Direktør Greve en Krans paa den Afdødes Kiste «med Tak for den varme, aldrig svigtende Interesse, hvorpaa det lange, opofrende frugtbare Arbeide, som han havde nedlagt i Sanatoriets Gjerning, var et Vidnesbyrd».
Derefter bragtes ved Generalagent Søderberg en Krans fra Götiska förbundet der i Generalkonsul Peter Petersen havde seet en af sine kjæreste Medlemmer. Fra «Norsk Husflidsforening» nedlagte Professor Dr. Morgenstierne en Krans paa Baaren «med varm Tak og dybt Savn». Blindeforeningen ved Høiesteretsassessor Reimers lagde en Krans paa Baaren, idet han udtalte, at man med Taknemmelighed vilde mindes den varme Interesse, hvormed Peter Petersen som mangeaarigt Medlem af Blindeforeningens Direktion havde omfattet Blindesagen. Fra østerrigske Jernbanefunktionærers Sangforening lagde Konsulatssekretær Rufs en Krans paa Baaren, idet han udtalte: Im Auftrage des Gesangvereinsvesterr. Eisenbahn-Beamten in Wien überbringe ich diese Blimenspende als letzen Gruss in dankbarer Erinnerung an den unvergeslichen Besuch Christianias im Jahre 1894. Paa hervärende Østerrugeres Vegne lagde Professor Polaczek en Krans paa Baaren «med en inderlig Tak for den storartede Elskværdighed og Kjærlighed, hvormed Peter Petersen havde modtaget dem, der kom fra det fjerne Østerrige.» Endelig bragtes en Sølvkrans fra samtlige Handlende paa Russeløkkens Basarer ved Slagter Hole.
Klokken var bleven 2.50, inden Processsionen kunde sætte sig i Bevægelse fra Kirken. Først kom ridende Politi, derefter fulgte anden Brigades Musikkorps, som spillede Chopins Sørgemarsch, saa Handelsstandens Sangforening, de mødende Foreningers Faner med Bestyrelse, derefter kom den Afdødes Forretningspersonale og Ligvognen. Efter denne fulgte Marskalkerne D. Hrr. Grosserer, Konsul Johs. Fuhr og Brugseier Meinich. Den Afdødes Ordener, - Kommandørkors af St. Olafs Orden, Kommandørkors af Masaordenen, Kommandørkorset af den østerrigske Frants Josefs Orden og Ridderkors af den østerrigske Jernkroneorden – bares af Generalkonsul Chr. Christophersen. Derefter fulgte den Afdødes nærmeste Slægt, Byens Magistrat og Formandsskab og derefter den store Skare af Afdødes Venner, Bekjendte og nærmere eller fjernere Forretningsforbindelser, - i alt sikkert i et Antal af ca. 2000 Mennesker.
Som nævnt var der et stort Antal Skuelystne paa Benene; særlig var dette Tilfældet paa Stortorvet, hvor Tusinder pressede paa for at se Toget, og i de Gader, Processionen passerede, hvor hvert Vindu og endog Tagene delvis var besat.
Ved Ankomsten til Kirkegaardsporten blev Kisten af den Afdødes og Nydalens Kompanis Forretningspersonale baaret til Graven, der var opkastet lige ved Gravkapellet.
Ved Graven sang Nydalens Kompanis Arbeideres Sangforening under sin Dirigent, Hr. Fodstad, «Hvor ved hvor nær», hvorpaa Stiftsprovst Bruun forrettede Jordpaakastelsen, og Fanerne sænkedes over Graven. |
 Søsken |
4 brødre og 3 søstre |
| | 1. Peter Johan Kay Petersen, f. 18 Feb 1812, Christiania, Norway d. 10 Mar 1818, Christiania, Norway (Alder 6 år) | | | 2. Maria Henriette Amalie Petersen, f. 15 Des 1813, Christiania, Norway d. 27 Jun 1891 (Alder 77 år) | | + | 3. Carl Emil Petersen, f. 1 Sep 1815, Christiania, Norway d. 25 Sep 1882, Christiania, Norway (Alder 67 år)
▻ Ane Persen, g. 14 Sep 1843 | | | 4. Tabitha Andrea Petersen, f. 1 Jul 1817, Christiania, Norway d. 17 Mar 1818, Christiania, Norway (Alder 0 år) | | | 5. Tabitha Andrea Petersen, f. 3 Mar 1819, Christiania, Norway d. 18 Apr 1825, Christiania, Norway (Alder 6 år) |  | 6. Peter Johan Kay Petersen, f. 9 Jun 1821, Kristiania, Norway d. 15 Mar 1896, Kristiania, Norway (Alder 74 år)
▻ Arnolda Cathrine Jensine Døderlein, g. 1 Jan 1848 | | | 7. Johan Gottfried Petersen, f. 18 Sep 1823, Christiania, Norway d. ca. 1850 (Alder 26 år) | | + | 8. Anton Blumenthal Petersen, f. 14 Okt 1825, Christiania, Norway d. 17 Feb 1891, Christiania, Norway (Alder 65 år)
▻ Hedevig Nicoline Ottilia Delphin, g. 28 Aug 1854 |
|
| Person ID |
I7430 |
Servan Homme |
| Sist endret |
23 Jan 2022 |
Slektstavle til 
1821 - 1896 (74 år)
Har 13 aner men ingen etterkommere i Familietreet.
1813 - 1891 (77 år)
Sigvardt Blumenthal Petersen, f. 23 Feb 1788, Christiania, Norway 
