Slektstavle til
familien Servan Homme
Jørgen Eriksen
1535 - 1604 (69 år)
Has ingen aner men 831 etterkommere i Familietreet.
1552 - 1599 (~ 47 år)
-
Navn Jørgen Eriksen Fødsel 1535 Haderslev, Denmark 
Kjønn Mann Kort Biografi Biskop. Foreldre: Ukjente. Gift 1) før 1563 med NN (død etter 1565); 2) 21.10.1571 i Bergen med Adriane Jensdatter Skielderup (ca. 1552–før 1602), datter av biskop Jens Skielderup (ca. 1510–1582) og Susanne Lennertsdatter; 3) etter 24.9.1603 med Barbara Trondsdatter Bratt (død 1632).
Jørgen Erikssøn var en av de fremste blant den store skare danske teologer som gjorde karriere i Norge i reformasjonsårhundret. Som biskop i Stavanger i mer enn 30 år satte han i verk en rekke viktige og nødvendige reformer, men hans nidkjærhet i tjenesten både som forkynner og administrator gjorde ham upopulær i vide kretser.
Han ble prest bare 21 år gammel, og kom tidlig til Norge; 1559–66 var han i virksomhet i Bergen, først som rektor ved katedralskolen, deretter som slottsprest på Bergenhus før han med inntekter fra Vestlandet finansierte 1566–70 studier ved universitetene i København og Wittenberg. Han ble magister i filosofi, og 1572 utgav han et utdrag av den danske teologen Nils Hemmingssøns oppbyggelige skrifter, Om Menniskens Udkaarelse til Salighed oc det euige liff.
Da Jørgen Erikssøn vendte tilbake til Bergen 1570, ble han trolovet med biskop Skielderups datter og valgt til medlem av domkapitlet. Kort tid etter ble han utpekt til medhjelper for den gamle og skrøpelige stavangerbispen Jens Gregerssøn Riber. Da denne nektet å medvirke til arrangementet, drog Jørgen Erikssøn sommeren 1571 til kongen i København. Frederik 2 gav Riber avskjed med pensjon og utnevnte Jørgen Erikssøn til ny biskop i Stavanger. På tilbakereisen holdt han bryllup i Bergen.
I likhet med sin svigerfar ble Jørgen Erikssøn en svært nidkjær biskop. Allerede ved utnevnelsen 1571 fikk han kongelig samtykke til flere tiltak som han foreslo. 1573 innkalte han til en prestesynode for hele bispedømmet. Hensikten var å bryte ned befolkningens motstand mot reformasjonen.
Jørgen Erikssøn hadde et ambisiøst program for sin bispegjerning også på det administrative plan: Han arbeidet for å bedre bispeembetets materielle vilkår, både når det gjaldt inntekter og boforhold. Han ville styrke domkapitlet som en kirkelig institusjon. Alle sognekirker i bispedømmet skulle repareres og vedlikeholdes, og regnskapene for kirkenes inntekter skulle kontrolleres. Han ville styrke sin egen og alle prestenes stilling mot kritikk og påtrykk fra befolkningen og mot press fra øvrighetspersoner, og sikre de geistlige rett til fritak fra offentlige forpliktelser som å huse fogder på gjennomreise og å betale de samme skattene som vanlige folk. Og sist, men ikke minst, han ville tvinge bøndene til å betale tiende i det omfang han mente de hadde plikt til, og å betale de skatter og avgifter til kirkelige institusjoner som han mente påhvilte dem.
Om alt dette stod det strid i bispedømmet, og særlig gjaldt det tienden, der bøndene fra gammelt av hadde hatt rett til å beholde en firedel for de fattige i bygda, den såkalte bondeluten. Biskopen krevde at de også måtte betale myndighetene denne siste firedelen. Konflikten hadde begynt før Jørgen Erikssøns tid, men ble intensivert og endte under ham med at bøndene fikk beholde bondeluten mot å ta på seg en særlig avgift, det såkalte “degnespannet”, til Stavanger skole og hospital.
Jørgen Erikssøn førte en uforsonlig kamp mot gamle folkelige og katolske skikker. Han foregrep den lutherske ortodoksien med sin ensporede fanatisme. Han så sin embetsgjerning som en strid mot det onde, noe som kom sterkt til uttrykk i de prekenene han holdt i Stavanger domkirke. Vi kjenner til dem gjennom en prekensamling han gav ut i København 1592, Jonæ Prophetis skiøne Historia vdi 24 Predicken begreben. Det var kraftige botsprekener over profeten Jonas, for å kalle biskopens ugudelige samtid til evangelisk pønitens i omvendelse, tro og lydighet. Prekenene hadde et dobbelt sikte; de skulle både rettlede prestene og få lekfolket på bedre tanker.
Det hører med i bildet av Jørgen Erikssøn at han var den første trolldomsideologen i Norge; dette europeiske tankegodset brakte han med fra Danmark, hvor reformatorene hadde satt i gang en hard heksejakt. Stavangerbispen mente at all magi var djevelens verk, selv den hvite magien som tok sikte på å gjøre godt. Følgestrengt ville han ha dødsstraff ikke bare for den svarte, men også for den hvite magien.
Hans fanatisme var et produkt av møtet mellom en nidkjærhet typisk for den tidlige danske reformasjonen og den norske tradisjonalismen: Lutherdommen var pålagt ovenfra uten medvirkning av nordmennene. Han ble meget upopulær hos allmuen og blant mange embetsmenn, og han bekjempet dem som stod ham imot med alle maktapparatets virkemidler, også med rettssaker i herredagene, som han pleide å vinne.
Jørgen Erikssøn hadde i sin ungdom knyttet seg til det danskættede prestedynastiet Skielderup, og tre av hans egne sønner ble prester. Han giftet seg for tredje gang 1603, med enken etter lagmannen i Stavanger. Men året etter var han så skrøpelig at han ikke kunne dra til et bispemøte i Bergen, og han døde i Stavanger samme sommer.
Verker:
1) Om Menniskens Udkaarelse til Salighed oc det euige liff, København 1572
2) En Lig Predicken, som bleff predicket udi Frue Elisabet Pedersdaatters, Henr. Brockenhusis Husfruis Begraffuelese udi Staffvanger d. 28. Febr. A. C. 1578, København 1578 (også trykt i Ki&K 1923, s. 23–24)
3) Jonæ Prophetis skiøne Historia vdi 24 Predicken begreben, København 1592
4) Jørgen Erikssøns “artikler” fra 1574 er trykt i Kirkehistoriske Samlinger, rk. 4, bd. 4, 1895–97, s. 216–222 [1]Publikasjon 1592 Framsiden av biskop Jørgen Eriksons bok med 24 prekener om profeten Jonas fra 1592. 
Jørgen Eriksson (1535-1604) bok med 24 prekener om profeten Jonas fra 1592 Slektsbok Bergen, Hordaland, Norway [2] Jørgen Eriksen,
født 1535 i Haderslev i Slesvig, blev rektor ved Bergens kathedralskole 1559, slotsprest på Bergenhus 1560, drog 1566 til Kjøbenhavn for at studere, blev magister 1566, fortsatte til Tyskland 1568 og studerte ved Wittenbergs universitet, hvor han blev indskrevet 26.7.1568, til 1570. Havde Vor Frue præbende og indtægten af Hammer sogneprestembede under sin studietid og uafbrudt lige til sin død. Kannik i Bergen 4.11.1570. Biskop i Stavanger stift 29.7.1571 med kongelig bestalling 2.8. samme året. Døde 5.6.1604 i Bergen, begravet i Stavanger Domkirke, hvor hans portræt tidligere hang over hans gravsten lige nedenfor koret og nu er anbragt i nordre sakristi. Det er et billede i fuld figur, malet på træ og indskribert: «Vera effigies D. Magistri Georgii Erici, Episcopi Dioeceseos Stavangeriensis, [nederst :] Nascitur Anno 1535, Ordinatur Anno 1571, Moritur Anno 1604». Et andet, i sit udtryk mindre strengt, portræt på lærred hænger i Hjelmelands kirke og gjengives foran.
— Mag. Jørgen var en af landets mest fremragende og fortjente biskoper, dygtig og klog reformator, med mandig selvstændighet og kraft, lærd og veltalende.
Mag. Jørgen var første gang gift ca. 1562 [og havde i dette ægteskab en datter Helvig, født 25.3.1563 i Bergen, hvor hun døde 23.6.1563]. Denne hustrus navn kjendes ikke, men hun levede 19.8.1565, da «her Jørens hustrav» var i bryllupsgilde i Bergen, og hun havde en søster gift med vicepastor til Hammer hr. Bertel Hansen.
Mag Jørgen var andre gang gift den 21.10.1571 i Bergen (Trolovet den 2.11.1570) med Adriana Schjelderup, født ca. 1552 i Kjøbenhavn og død før 1602 i Stavanger.
Mag. Jørgen blev tredje gang gift, efter Adriana Schjelderups død, med hustru Barbara Trondsdatter Bratt, som i begyndelsen af 1601 var bleven enke efter Morten Nielsen, lagmand i Stavanger fra 1591 til sin død i 1601. Hun var født i Gudbrandsdalen og tilhørte den gamle bondeadelsæt Bratt, var søsterdatter af den Thord Bratt, der døde i Bergen 27.8.1560, og var i huset hos Hans Lauritzsen og hans hustru, «hustru» Magdalena i Bergen, da hun 20.8.1570 blev trolovet og 2.9.1571 gift med rektor i Bergen Jon Pedersen Jemt, efter hvis død et par år efter hun ægtede Morten Nielsen, som da var byskriver i Bergen. Endnu 24.9.1603 var hun enke efter Morten og har således neppe mere end ½ års tid været bispens hustru. I 1610 undgik hun såvidt anklage for troldom og en af tjenestepigerne hos «hustru Barbara, som var bisp Jørgen Eriksens hustru», blev senere efter bispindens død anklaget for troldom ved Stavanger rådstueret 27.8.1633. Hustru Barbara eiede grunde i Bergen og Stavanger, og da hun i 1632 døde barnløs, tilfaldt arven hendes gudbrandsdalske slegtninge, som ved sine fuldmægtige, bl. a. Siver Trondsen på Tynnøl i Lesje, Peder Trondsen på Valbjør i Vaage og Trond Tordsen på Bjølstad i Hedalen, kvitterer for modtagelsen i brev af 24.10.1632, thinglyst 14.3.1635 i Stavanger
[ Norske Magasin III s. 188 flg., Norske Rigs Registranter IV s. 147 Hbispens efterleverske»], A. E. Erichsen: Saml. til Stavanger Hist. I s. 184 o. fl. st., Stavanger Dotnkapitels Protokol s. 471 flg., 489. Diplom 24 lo 1632 i Rigsarkivet.]
Mag. Jørgen efterlod kun børn med Adriana Schjelderup, nemlig en datter Susanne, som levede ugift i 1627, og tre sønner:
[ Det har været almindelig antaget, at den Margrete Jørgensdatter, som først var gift med Hjelm'ernes stamfar, sogneprest til Hjelmeland hr. Jens Jonassen, og derpå med dennes eftermand hr. Jens Simonsen Morsing, og som døde 25.12.1659, var en datter af biskop Jørgen Eriksen. Dette synes dog at være meget tvilsomt, da Margrete ikke nævnes blandt biskopens arvinger ved det skifte af hans efterladte faste eiendomme i Stavanger, som der blev thinglyst 4.12.1627.]
1) Mag. Jens Jørgensen, født ca. 1578. Sogneprest til Stavanger Domkirke; se nedenfor s. 16.
2) Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand.
Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597].
Af deres born kjendes med vished kun en datter.
3) Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet.
Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. De hadde 3 barn.
Den vestlandske slegt Sundt - genealogisk-personalhistoriske meddelelser (Finne-Grønn, S.H., 1916) - Side 12 
Den vestlandske slegt Sundt - genealogisk-personalhistoriske meddelelser (Finne-Grønn, S.H., 1916) - Side 13 
Den vestlandske slegt Sundt - genealogisk-personalhistoriske meddelelser (Finne-Grønn, S.H., 1916) - Side 16 Død 5 Jun 1604 Stavanger, Rogaland, Norway Person ID I7788 Servan Homme Sist endret 7 Nov 2018
Familie 
Adriane Jensdatter Schielderup, f. ca. 1552, København, Denmark d. ca. 1599, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder ~ 47 år) Ekteskap 21 Okt 1571 Bergen, Hordaland, Norway Alder ved ekteskap Han : ~ 36 år og 10 måneder - Hun : ~ 19 år og 10 måneder. Barn + 1. Jens Jørgensen, f. ca. 1578, Stavanger, Rogaland, Norway d. Etter 1640, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder ~ 63 år)
2. Daniel Jørgensen, f. 22 Aug 1583, Stavanger, Rogaland, Norway d. 19 Apr 1635 (Alder 51 år)3. Samuel Jørgensen, f. ca. 1585, Stavanger, Rogaland, Norway d. 1650, Mandal, Vest Agder, Norway (Alder ~ 65 år)Famile ID F2486 Gruppeskjema | Familiediagram Sist endret 29 Jun 2019
-
Hendelseskart 
Fødsel - 1535 - Haderslev, Denmark 
Ekteskap - 21 Okt 1571 - Bergen, Hordaland, Norway 
Barn - Jens Jørgensen - ca. 1578 - Stavanger, Rogaland, Norway Barn - Daniel Jørgensen - 22 Aug 1583 - Stavanger, Rogaland, Norway Barn - Samuel Jørgensen - ca. 1585 - Stavanger, Rogaland, Norway Slektsbok - Jørgen Eriksen, født 1535 i Haderslev i Slesvig, blev rektor ved Bergens kathedralskole 1559, slotsprest på Bergenhus 1560, drog 1566 til Kjøbenhavn for at studere, blev magister 1566, fortsatte til Tyskland 1568 og studerte ved Wittenbergs universitet, hvor han blev indskrevet 26.7.1568, til 1570. Havde Vor Frue præbende og indtægten af Hammer sogneprestembede under sin studietid og uafbrudt lige til sin død. Kannik i Bergen 4.11.1570. Biskop i Stavanger stift 29.7.1571 med kongelig bestalling 2.8. samme året. Døde 5.6.1604 i Bergen, begravet i Stavanger Domkirke, hvor hans portræt tidligere hang over hans gravsten lige nedenfor koret og nu er anbragt i nordre sakristi. Det er et billede i fuld figur, malet på træ og indskribert: «Vera effigies D. Magistri Georgii Erici, Episcopi Dioeceseos Stavangeriensis, [nederst :] Nascitur Anno 1535, Ordinatur Anno 1571, Moritur Anno 1604». Et andet, i sit udtryk mindre strengt, portræt på lærred hænger i Hjelmelands kirke og gjengives foran. — Mag. Jørgen var en af landets mest fremragende og fortjente biskoper, dygtig og klog reformator, med mandig selvstændighet og kraft, lærd og veltalende. Mag. Jørgen var første gang gift ca. 1562 [og havde i dette ægteskab en datter Helvig, født 25.3.1563 i Bergen, hvor hun døde 23.6.1563]. Denne hustrus navn kjendes ikke, men hun levede 19.8.1565, da «her Jørens hustrav» var i bryllupsgilde i Bergen, og hun havde en søster gift med vicepastor til Hammer hr. Bertel Hansen. Mag Jørgen var andre gang gift den 21.10.1571 i Bergen (Trolovet den 2.11.1570) med Adriana Schjelderup, født ca. 1552 i Kjøbenhavn og død før 1602 i Stavanger. Mag. Jørgen blev tredje gang gift, efter Adriana Schjelderups død, med hustru Barbara Trondsdatter Bratt, som i begyndelsen af 1601 var bleven enke efter Morten Nielsen, lagmand i Stavanger fra 1591 til sin død i 1601. Hun var født i Gudbrandsdalen og tilhørte den gamle bondeadelsæt Bratt, var søsterdatter af den Thord Bratt, der døde i Bergen 27.8.1560, og var i huset hos Hans Lauritzsen og hans hustru, «hustru» Magdalena i Bergen, da hun 20.8.1570 blev trolovet og 2.9.1571 gift med rektor i Bergen Jon Pedersen Jemt, efter hvis død et par år efter hun ægtede Morten Nielsen, som da var byskriver i Bergen. Endnu 24.9.1603 var hun enke efter Morten og har således neppe mere end ½ års tid været bispens hustru. I 1610 undgik hun såvidt anklage for troldom og en af tjenestepigerne hos «hustru Barbara, som var bisp Jørgen Eriksens hustru», blev senere efter bispindens død anklaget for troldom ved Stavanger rådstueret 27.8.1633. Hustru Barbara eiede grunde i Bergen og Stavanger, og da hun i 1632 døde barnløs, tilfaldt arven hendes gudbrandsdalske slegtninge, som ved sine fuldmægtige, bl. a. Siver Trondsen på Tynnøl i Lesje, Peder Trondsen på Valbjør i Vaage og Trond Tordsen på Bjølstad i Hedalen, kvitterer for modtagelsen i brev af 24.10.1632, thinglyst 14.3.1635 i Stavanger [ Norske Magasin III s. 188 flg., Norske Rigs Registranter IV s. 147 Hbispens efterleverske»], A. E. Erichsen: Saml. til Stavanger Hist. I s. 184 o. fl. st., Stavanger Dotnkapitels Protokol s. 471 flg., 489. Diplom 24 lo 1632 i Rigsarkivet.] Mag. Jørgen efterlod kun børn med Adriana Schjelderup, nemlig en datter Susanne, som levede ugift i 1627, og tre sønner: [ Det har været almindelig antaget, at den Margrete Jørgensdatter, som først var gift med Hjelm'ernes stamfar, sogneprest til Hjelmeland hr. Jens Jonassen, og derpå med dennes eftermand hr. Jens Simonsen Morsing, og som døde 25.12.1659, var en datter af biskop Jørgen Eriksen. Dette synes dog at være meget tvilsomt, da Margrete ikke nævnes blandt biskopens arvinger ved det skifte af hans efterladte faste eiendomme i Stavanger, som der blev thinglyst 4.12.1627.] 1) Mag. Jens Jørgensen, født ca. 1578. Sogneprest til Stavanger Domkirke; se nedenfor s. 16. 2) Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand. Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597]. Af deres born kjendes med vished kun en datter. 3) Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. De hadde 3 barn. - - Bergen, Hordaland, Norway Død - 5 Jun 1604 - Stavanger, Rogaland, Norway = Link til Google Earth Tegnforklaring 
: Address
: Cemetery
: Farm
: Town
: Parish
: City
: Ikke satt
-
Bilder 
Jørgen Eriksen (1535-1604) - Maleri antageligvis av Peter Reimers Jørgen Eriksen (1535-1604)
-
Kilder - [S5700] Norsk Biografisk Leksikon, https://nbl.snl.no/J%C3%B8rgen_Erikss%C3%B8n.
- [S3686] Stian Herlofsen Finne-Grønn, Den vestlandske slegt Sundt - genealogisk-personalhistoriske meddelelser, (Christiania, Det mellingske bogtrykkeri, 1916), Side 12, 13, 16.
- [S5700] Norsk Biografisk Leksikon, https://nbl.snl.no/J%C3%B8rgen_Erikss%C3%B8n.