Slektsbok |
Jens Pedersen Skielderup (ca. 1510-1582)
Det har været anført, at Biskop Skielderup blev født i 1499. Dette er dog sikkert ikke rigtigt. Han blev født flere År senere, antagelig ca. 1510, på sin Faders Gaard.
[ Det er tvivisomt, om Navnet bør skrives Skielderup eller Schielderup eller Schjelderup, da alle disse Former sees benyttede. Den førstnævnte Skrivemåde (Skielderup) er her valgt, fordi den findes på Biskopens senere omtalte Skrift «En christelig Undervisning aff den hellige Scrifft om huad en Christen skal holde om affgudiske Billeder oc Stytter udi Kircherne.»
Om Jens Skielderups Ungdom og Skolegang vides intet. I 1543 nævnes han blandt den Kreds, som sluttede sig om den senere så navnkundige Dr. Nils Hemmingsen. I 1544 blev han Baccalaureus i Filosofi og reiste derefter til Udlandet for at fortsætte sine Studier. I Wittenberg tog han Magistergraden. Efterat han var vendt tilbage til København, blev han i 1550 eller 1551 Professor i Fysik ved Universitetet. Samtidig med at han virkede som Lærer i dette Fag, lagde han sig efter Medicinen vistnok med det Mål for Øie at blive Professor i denne Videnskab efter sin Svigerfader Peter Capeteyn. I 1554 blev han medicinsk Doctor i Rostock. Capeteyn døde i Januar 1557, men Skielderup blev ikke hans Eftermand. Dette var sikkert en Skuffelse for ham og tør have medvirket til, at han bestemte sig for at modtage en Kaldelse til Biskop i Bergen, som han fik nogle Måneder senere.
Selv i den Tid var det en sjelden Foreteelse, at en Mediciner og Professor i Fysik blev kaldet til Biskop. Der kan ikke have været mange skikkede Mænd at vælge imellem. Skielderup syntes også at have næret Betænkeligheter ved at følge Kaldelsen. I ethvert Fald sikrede han sig Universitetets Tilladelse til at gjenindtræde i sit Professorat, om han senere skulde ville opgive Stillingen som Biskop.
Skielderup blev indviet til Biskop i Begyndelsen af Juni 1557. Forinden måtte han afgive en Erklæring om, at han med Hensyn til Alterens Sakramente ene og alene vilde holde sig til den Lærdom, som han havde fået af sine Lærere i København og Wittenberg.
Kongen fastsatte hans «Besolding» som Biskop til 200 Daler, 24 Stykker Malt, 18 Stykker Mel, 4 Tønder Smør, 30 Voger Fisk, 8 Oxer og Kjør, 40 Får og Lam, Fjerdeparten af al den Fisketiende, som gik gjennem Toldboden i Bergen. Bolig blev anvist ham i Graabrødrekloster, ligesom han fik nogle Engstykker tilstrækkelige til at føde 8 Kjør og 2 Heste. Senere blev Kongetienden af Voss og Hammer Prestegjæld tillagt Embedet. Aflønningen var ikke særlig rigelig og Boligen ikke god.
Skielderup var den anden Biskop i Bergen efter Reformationen. Han var en dygtig Mand med varm Interesse for Reformationens Fremme. Han nød stor Anseelse i sin Samtid. I 1559 blev han indkaldt til København for at overvære Frederik II's Kroning. Efter sin Faders Død var han i København i 1563, og Professorerne ved Universitetet gjorde da et Gilde for ham.
Fra Skielderups Virksomhet som Biskop kjendes flere enkelte Begivenheder, hvorom henvises til A. Chr. Bangs Bog: «Den norske Kirkes Historie i Reformationsaarhundredet. [Adskillige Oplysninger af Interesse findes også i to Artikler af W. M. Schjelderup i «Morgenbladet»s Extranumre 51 og 52 for 1901 om Biskop Skielderup. — Af Interesse er også Dr. Harry Fetts Bog: «Norges Kirker i det 16de og 17de Aarhundrede», Kap. I, Side 7-9.] Flere af disse viser at han var en impulsiv Natur, men velmenende og hjælpsom.
Desværre er ingen af hans Prædikener opbevarede. Man ved ikke andet, end at han var en ivrig Prædikant. Som en betydelig Personlighed og en efter Tidsforholdene lærd Mand var han istand til at yde Stiftets Præster al ønskelig Veiledning. Han interesserede sig også meget for Bergens Latinskole.
Det merkeligste af alt, hvad man ved om Skielderup, er den Strid, som blev ført mellem ham og Rådet i Stiftsstaden om Helgenbillederne i Domkirken.
Da Skielderup kom til Bergen, var de katholske Traditioner endnu levende. Helgenbillederne var bevarede og Gjenstand for Tilbedelse. Byens Råd var ikke villig til at lade alle Helgenbilleder borttage. Da den ivrige Reformationsven Rigsråd Jørgen Lykke i 1568 kom til Bergen, bebreidede han Skielderup dennes Overbærenhed i dette Stykke. Med sådan moralsk Støtte i Ryggen optog Skielderup Kampen mod «Billeddyrkelsen». I 1570 lod han nedtage Billederne på Domkirkens Høialter. Dette blev opfattet som et Indgreb i Rådets Myndighed og vakte stor Forbitrelse i Rådet, og Borgerskabet negtede at gå i Kirken. Forhandlingerne mellem Rådet og Biskopen førtes med Heftighed. Først ved Lensherren Mads Skeels Mellemkomst blev de stridende Parter forligte. Da Byens Borgere atter indfandt sig i Domkirken, gav Skielderup 21 Januar 1571 en Forklaring af, hvorfor Billederne blev borttagne.
Det følgende År udgav Skielderup Skriftet: «En christelig Undervisning aff den hellige Scrifft om huad en Christen skal holde om affgudiske Billeder oc Stytter udi Kircherne». Bogen er skrevet i Form af en Samtale mellem en Præst og en Bonde. Bonden er Talsmand for det Gamle, og i hans Mund lægges alle de Indvendinger, som blev gjort mod at fjerne Billederne fra Kirkerne. Skielderup selv taler gjennem Præsten. — Bogen er beregnet både på Præster og Lægfolk. Fremstillingen er grei. Den blev trykt i København 1572. Såvidt vides, findes der nu kun to Exemplarer af den. Det ene eies af Deichmanske Bibliothek i Christiania. Bogen blev i 1905 udgivet påny i et nøiagtigt Optryk efter Originalen.
Biskop Skielderup døde i Bergen i 1582. Datoen kjendes ikke. Man tror, han er begravet i Domkirken, men Graven kan ikke påvises.
Der existerer intet Portræt af ham.
Skielderups Hustru, med hvem han levede et meget lykkeligt Familieliv, hed Susanne Lennertsdatter. Hun var født i Danmark og antagelig enten Pleiedatter eller Steddatter af Professor Peter Capeteyn.
De havde 7 Børn hvoriblandt Sønnen Peder og Datteren Adriane. Den sidste blev i 1571 gift med den kjendte Stavanger-biskop Jørgen Eriksen, f. 1535, d. 1604. [1] |