 |
Hans Johnsen Haslum (1789-1875) - Nekrolog i Romsdals Budstikke, søndag 25. juli 1875
Eidsvoldsmanden Hans Haslum
Rækken af de Mænd, der i 1814 paa Eidsvold med ligesaa meget Mod som Dygtighed gav Udtryk for den norske Nations Beslutning at ville udtrøde af Forbindelsen med Danmark som et frit og selvstændigt Folk, er ved Hans Haslums Død den 5te ds. svundet ind til en eneste Mand, den snart ottiaarige Admiral Konow.
Endnu ved 50-aars Festen 1864 var der 5 Eidsvoldsmænd i Live, nemlig Amtmand Gustav Peter Blom, der, som bekjendt, indtok en mere fremragende Plads inden Eidsvoldsforsamlingen, Bergmester Poul Steenstrup, som blev et Par og nitti aar gammel, Bønderne Ole Svendsen Iglerød og Hans Haslum samt Admiral Konow, hvilke tre sidsnævnte samtlige i 1814 valgtes som Repræsentanter for Militæretaten, nemlig Iglerød for søndenfjeldske Infanteriregiment, Haslum for Artilleriet og Konow som den ene af de fire Repræsentanter for Marinen.
Hans Haslum fødtes paa Gaarden Haslum i Asker den 8de Novbr 1789 og naaede saaledes den høie Alder af 86½ Aar. Faderen Jahn Hansen, barnefødt paa Gaarden Solberg i Berum, indgiftedes paa Haslum Gaard igjennem Ægteskab med Enken Elisabeth Madsdatter, der var fra Gaarden Mo paa Ringerike og Søster til Jørgen Moe, Digterens Bedstefader. Hendes første Mand Erik Haslum døde strax efter Bryllupet.
Hans Haslum var den næstældste af inv Sødskende og nød en god Opdragelse, idet Faderen, der var en forstandig og oplyst Mand, tog sig af sine Børns Undervisning med megen Omhu og blant andet holdt Huslærer for dem afvexlende med Svogeren Jørgen Moe paa Ringerike. Da han var bleven voxen, skriver en tidligere Biograf, søgte Oberstløitnant Sparre, som boede paa Garden Ballerud, ikke langt fra Haslum, at bevæge ham til at gaa i Garden i Kjøbenhavn; thi Hans var en Mand af smukt Udseende og usædvanlig stor af Væxt, netop en saadan Karl, som mand ved Garden ønskede dem. Men dette bilde Moderen ikke tilade, og Hans blev hjemme. Da han imidlertid ikke kunde undgaa Kongetjenesten, gav hun sit Vande til, at han efter Sparres Tilbud blev Dragon-Korporal.
Afterat have gjennemgaaet Exercerskolen i Kristiania, fik han (Oktober 1805) Nummer efter sin Farbroder, som just tog Afsked. I 1807 gik han over til Artillkeriet, og fra Artillert-Brigaden var det ogsaa, at han valgtes til Medlem af Krigsforsamlingen; den gang var han Sergeant ved 10de ridende Artilleri-Kompagni. I Rigsforsamlingen sluttede han sig i sine Voteringer til det Falsenske Parti; han havde endog udtrykkeligt Paalæg fra sine Komitenter om ikke at indlade sig paa nogensomhelst Forening med Sverige.
Ligesom Haslum havde været med at beslutte Landets Selvstændighed, var han selv blant dem, der snart skulde føre Vaaben, for at hævde dens Bestaaen. Saaledes finder vi ham at tage Deel i Affæren ved Kjølberg Bro, hvor han, ved sikkert at rette en Haubits, dræbte en høiere fiendtlig Officer, der kommanderede det svenske Artilleri og hvis Bevægelser han gjennem Kikkert havde iagttaget.
Kort efterat Freden var gjenoprettet, udtraadte han af Militærtjenesten, forlod sit Fædrenehjem, flyttede til Gaarden Nordreaas i Aas Sogn og giftede sig samme aar med Anne Kirstine Hansen, sin Slægtning († 21de November 1834). Alt dette var i aaret 1816. Denne sin Eiendomsgaard forskjønnede han ved Træplantninger og forbedrede dens Jordvei ved lukkede Render og Winerarbeider i en for den Tid usædvanlig Udstrækning.
I Aas anbetroedes han til efterhaanden forskjellige Hverv, som vidne om den Tillid, han havde blant Sognets Bønder. I Aarene 1821-1823 var han forrettende Lensmand, derpaa Postaabner, og de fire første Aar efter Formandskabs-Institutionens Indførelse Præstegjeldets Ordfører. I 1843 flyttede han fra Nordreaas til Opsal i Krogstad, hvor han boede til 1845, da han solgte denne Eiendom og tog til sin ældste Søn, Johan Gustav, paa Gaarden Prinsdal i Asker. Her opholdt han sig indtil Aaret 1857, da han med en af Storthingets bevilget Løn blev Opsynsmand ved Eidsvolds Hovedbygning og Park. I alt har han ligesom Faderen havt syv Børn.
Haslum og mange flere med ham hørte ikke til dem, der i Eidsvoldsforsamlingen var kaldet til at indtage en egentlig fremragende Plads. Men vi skal vel erindre en Ting, nemlig at det, der den gang gav Forsamlingen Styrke, var Følelsen hos hvert enkelt af dens Medlemmer, at Tidens Alvor krævede, at enhver Mand gjorde sin Pligt. De Storme, som saa ofte ryster konstituerede Forsamlinger, veg her tilside for den fælles Følelse af det store Fædrelandske Ansvar, og det tør siges med en sjelden Grad af Sikkerhed, at hos hver enkelt af Eidsvoldsforsamlingens Medlemmer var der intet andet Hensyn, som kunde nævnes i samme Aandedrag med det fælles Løsen: «Alt for Fædrelandet».
Denne fælles Tanke skabte det store Værk, og om Historien end maa pege paa Lederne, naar Eidsvoldsværket berøres, saa slaar enhver Nordmands Hjærte lige varmt for alle dem, der tog Del i det. Hos os alle af den nulevende Slægt – og det vil gaa i Arv til de kommende - er der indgroet en Kjærlighed til og en Ærbødighed for «Eidsvoldsmændene», som gjør det særligt vedmodigt hvergang vi hører, at en af de sidste gjenlevende blant dem har bukket under for Alderen og taget det sidste Farvel med Norges Land og Norges Folk for at gaa ind til den, der i Prøvelsens Dage saa beskjærmende holdt sin Haand over begge. |
Slektstavle til 
1789 - 1875 (85 år)
Har 11 aner og 22 etterkommere i Familietreet.
Elisabeth Madsdatter Moe, f. 1753, Moe, Hole, Buskerud, Norway 
Karen Elisabeth Hansdatter Haslum, f. 23 Mai 1819, Norderaas, Ås, Akershus, Norway 
