Jørgen Eriksen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Biskop. Foreldre: Ukjente. Gift 1) før 1563 med NN (død etter 1565); 2) 21.10.1571 i Bergen med Adriane Jensdatter Skielderup (ca. 1552–før 1602), datter av biskop Jens Skielderup (ca. 1510–1582) og Susanne Lennertsdatter; 3) etter 24.9.1603 med Barbara Trondsdatter Bratt (død 1632). Jørgen Erikssøn var en av de fremste blant den store skare danske teologer som gjorde karriere i Norge i reformasjonsårhundret. Som biskop i Stavanger i mer enn 30 år satte han i verk en rekke viktige og nødvendige reformer, men hans nidkjærhet i tjenesten både som forkynner og administrator gjorde ham upopulær i vide kretser. Han ble prest bare 21 år gammel, og kom tidlig til Norge; 1559–66 var han i virksomhet i Bergen, først som rektor ved katedralskolen, deretter som slottsprest på Bergenhus før han med inntekter fra Vestlandet finansierte 1566–70 studier ved universitetene i København og Wittenberg. Han ble magister i filosofi, og 1572 utgav han et utdrag av den danske teologen Nils Hemmingssøns oppbyggelige skrifter, Om Menniskens Udkaarelse til Salighed oc det euige liff. Da Jørgen Erikssøn vendte tilbake til Bergen 1570, ble han trolovet med biskop Skielderups datter og valgt til medlem av domkapitlet. Kort tid etter ble han utpekt til medhjelper for den gamle og skrøpelige stavangerbispen Jens Gregerssøn Riber. Da denne nektet å medvirke til arrangementet, drog Jørgen Erikssøn sommeren 1571 til kongen i København. Frederik 2 gav Riber avskjed med pensjon og utnevnte Jørgen Erikssøn til ny biskop i Stavanger. På tilbakereisen holdt han bryllup i Bergen. I likhet med sin svigerfar ble Jørgen Erikssøn en svært nidkjær biskop. Allerede ved utnevnelsen 1571 fikk han kongelig samtykke til flere tiltak som han foreslo. 1573 innkalte han til en prestesynode for hele bispedømmet. Hensikten var å bryte ned befolkningens motstand mot reformasjonen. Jørgen Erikssøn hadde et ambisiøst program for sin bispegjerning også på det administrative plan: Han arbeidet for å bedre bispeembetets materielle vilkår, både når det gjaldt inntekter og boforhold. Han ville styrke domkapitlet som en kirkelig institusjon. Alle sognekirker i bispedømmet skulle repareres og vedlikeholdes, og regnskapene for kirkenes inntekter skulle kontrolleres. Han ville styrke sin egen og alle prestenes stilling mot kritikk og påtrykk fra befolkningen og mot press fra øvrighetspersoner, og sikre de geistlige rett til fritak fra offentlige forpliktelser som å huse fogder på gjennomreise og å betale de samme skattene som vanlige folk. Og sist, men ikke minst, han ville tvinge bøndene til å betale tiende i det omfang han mente de hadde plikt til, og å betale de skatter og avgifter til kirkelige institusjoner som han mente påhvilte dem. Om alt dette stod det strid i bispedømmet, og særlig gjaldt det tienden, der bøndene fra gammelt av hadde hatt rett til å beholde en firedel for de fattige i bygda, den såkalte bondeluten. Biskopen krevde at de også måtte betale myndighetene denne siste firedelen. Konflikten hadde begynt før Jørgen Erikssøns tid, men ble intensivert og endte under ham med at bøndene fikk beholde bondeluten mot å ta på seg en særlig avgift, det såkalte “degnespannet”, til Stavanger skole og hospital. Jørgen Erikssøn førte en uforsonlig kamp mot gamle folkelige og katolske skikker. Han foregrep den lutherske ortodoksien med sin ensporede fanatisme. Han så sin embetsgjerning som en strid mot det onde, noe som kom sterkt til uttrykk i de prekenene han holdt i Stavanger domkirke. Vi kjenner til dem gjennom en prekensamling han gav ut i København 1592, Jonæ Prophetis skiøne Historia vdi 24 Predicken begreben. Det var kraftige botsprekener over profeten Jonas, for å kalle biskopens ugudelige samtid til evangelisk pønitens i omvendelse, tro og lydighet. Prekenene hadde et dobbelt sikte; de skulle både rettlede prestene og få lekfolket på bedre tanker. Det hører med i bildet av Jørgen Erikssøn at han var den første trolldomsideologen i Norge; dette europeiske tankegodset brakte han med fra Danmark, hvor reformatorene hadde satt i gang en hard heksejakt. Stavangerbispen mente at all magi var djevelens verk, selv den hvite magien som tok sikte på å gjøre godt. Følgestrengt ville han ha dødsstraff ikke bare for den svarte, men også for den hvite magien. Hans fanatisme var et produkt av møtet mellom en nidkjærhet typisk for den tidlige danske reformasjonen og den norske tradisjonalismen: Lutherdommen var pålagt ovenfra uten medvirkning av nordmennene. Han ble meget upopulær hos allmuen og blant mange embetsmenn, og han bekjempet dem som stod ham imot med alle maktapparatets virkemidler, også med rettssaker i herredagene, som han pleide å vinne. Jørgen Erikssøn hadde i sin ungdom knyttet seg til det danskættede prestedynastiet Skielderup, og tre av hans egne sønner ble prester. Han giftet seg for tredje gang 1603, med enken etter lagmannen i Stavanger. Men året etter var han så skrøpelig at han ikke kunne dra til et bispemøte i Bergen, og han døde i Stavanger samme sommer. Verker: 1) Om Menniskens Udkaarelse til Salighed oc det euige liff, København 1572 2) En Lig Predicken, som bleff predicket udi Frue Elisabet Pedersdaatters, Henr. Brockenhusis Husfruis Begraffuelese udi Staffvanger d. 28. Febr. A. C. 1578, København 1578 (også trykt i Ki&K 1923, s. 23–24) 3) Jonæ Prophetis skiøne Historia vdi 24 Predicken begreben, København 1592 4) Jørgen Erikssøns “artikler” fra 1574 er trykt i Kirkehistoriske Samlinger, rk. 4, bd. 4, 1895–97, s. 216–222
• Slektsbok: Bergen, Hordaland, Norway; Jørgen Eriksen, født 1535 i Haderslev i Slesvig, blev rektor ved Bergens kathedralskole 1559, slotsprest på Bergenhus 1560, drog 1566 til Kjøbenhavn for at studere, blev magister 1566, fortsatte til Tyskland 1568 og studerte ved Wittenbergs universitet, hvor han blev indskrevet 26.7.1568, til 1570. Havde Vor Frue præbende og indtægten af Hammer sogneprestembede under sin studietid og uafbrudt lige til sin død. Kannik i Bergen 4.11.1570. Biskop i Stavanger stift 29.7.1571 med kongelig bestalling 2.8. samme året. Døde 5.6.1604 i Bergen, begravet i Stavanger Domkirke, hvor hans portræt tidligere hang over hans gravsten lige nedenfor koret og nu er anbragt i nordre sakristi. Det er et billede i fuld figur, malet på træ og indskribert: «Vera effigies D. Magistri Georgii Erici, Episcopi Dioeceseos Stavangeriensis, [nederst :] Nascitur Anno 1535, Ordinatur Anno 1571, Moritur Anno 1604». Et andet, i sit udtryk mindre strengt, portræt på lærred hænger i Hjelmelands kirke og gjengives foran. — Mag. Jørgen var en af landets mest fremragende og fortjente biskoper, dygtig og klog reformator, med mandig selvstændighet og kraft, lærd og veltalende. Mag. Jørgen var første gang gift ca. 1562 [og havde i dette ægteskab en datter Helvig, født 25.3.1563 i Bergen, hvor hun døde 23.6.1563]. Denne hustrus navn kjendes ikke, men hun levede 19.8.1565, da «her Jørens hustrav» var i bryllupsgilde i Bergen, og hun havde en søster gift med vicepastor til Hammer hr. Bertel Hansen. Mag Jørgen var andre gang gift den 21.10.1571 i Bergen (Trolovet den 2.11.1570) med Adriana Schjelderup, født ca. 1552 i Kjøbenhavn og død før 1602 i Stavanger. Mag. Jørgen blev tredje gang gift, efter Adriana Schjelderups død, med hustru Barbara Trondsdatter Bratt, som i begyndelsen af 1601 var bleven enke efter Morten Nielsen, lagmand i Stavanger fra 1591 til sin død i 1601. Hun var født i Gudbrandsdalen og tilhørte den gamle bondeadelsæt Bratt, var søsterdatter af den Thord Bratt, der døde i Bergen 27.8.1560, og var i huset hos Hans Lauritzsen og hans hustru, «hustru» Magdalena i Bergen, da hun 20.8.1570 blev trolovet og 2.9.1571 gift med rektor i Bergen Jon Pedersen Jemt, efter hvis død et par år efter hun ægtede Morten Nielsen, som da var byskriver i Bergen. Endnu 24.9.1603 var hun enke efter Morten og har således neppe mere end ½ års tid været bispens hustru. I 1610 undgik hun såvidt anklage for troldom og en af tjenestepigerne hos «hustru Barbara, som var bisp Jørgen Eriksens hustru», blev senere efter bispindens død anklaget for troldom ved Stavanger rådstueret 27.8.1633. Hustru Barbara eiede grunde i Bergen og Stavanger, og da hun i 1632 døde barnløs, tilfaldt arven hendes gudbrandsdalske slegtninge, som ved sine fuldmægtige, bl. a. Siver Trondsen på Tynnøl i Lesje, Peder Trondsen på Valbjør i Vaage og Trond Tordsen på Bjølstad i Hedalen, kvitterer for modtagelsen i brev af 24.10.1632, thinglyst 14.3.1635 i Stavanger [ Norske Magasin III s. 188 flg., Norske Rigs Registranter IV s. 147 Hbispens efterleverske»], A. E. Erichsen: Saml. til Stavanger Hist. I s. 184 o. fl. st., Stavanger Dotnkapitels Protokol s. 471 flg., 489. Diplom 24 lo 1632 i Rigsarkivet.] Mag. Jørgen efterlod kun børn med Adriana Schjelderup, nemlig en datter Susanne, som levede ugift i 1627, og tre sønner: [ Det har været almindelig antaget, at den Margrete Jørgensdatter, som først var gift med Hjelm'ernes stamfar, sogneprest til Hjelmeland hr. Jens Jonassen, og derpå med dennes eftermand hr. Jens Simonsen Morsing, og som døde 25.12.1659, var en datter af biskop Jørgen Eriksen. Dette synes dog at være meget tvilsomt, da Margrete ikke nævnes blandt biskopens arvinger ved det skifte af hans efterladte faste eiendomme i Stavanger, som der blev thinglyst 4.12.1627.] 1) Mag. Jens Jørgensen, født ca. 1578. Sogneprest til Stavanger Domkirke; se nedenfor s. 16. 2) Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand. Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597]. Af deres born kjendes med vished kun en datter. 3) Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. De hadde 3 barn.
• Publikasjon: 1592; Framsiden av biskop Jørgen Eriksons bok med 24 prekener om profeten Jonas fra 1592.

Jørgen giftet seg med Adriane Jensdatter Schielderup 21 Okt 1571, Bergen, Hordaland, Norway. Adriane (datter av Jens Pedersen Schielderup og Susanna Leonardsdatter) ble født ca. 1552 , København, Denmark; døde ca. 1599, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Mag. Jens Jørgensen, som s. 13 anført biskop Jørgen Eriksens ældste søn, var født ca. 1578, blev indskrevet som student i Wittenberg 29.7.1596, i Rostock i juli 1599, sogneprest til Hammer i Bergens stift 1604, sogneprest til Stavanger Domkirke 1608 ; kannik 15.8.1608. Tog for sygelighed afsked 11.6.1610 og var senere handelsmand i Stavanger, hvor han eiede hus og flere fartøier. Fik 2.1.1620 frihed for al borgerlig tyngsel og levede endnu i 1640. Hans hustru Kirsten Trane, en meget driftig kvinde, med udpræget forretningssans, var datter af foged over Ryfylke, Jæderen og Dalene Christen Christensen Trane og Magdalene Nilsdatter. Kirsten levede endnu i 1660 og havde i sit ægteskab fem børn, som blev gift og tildels antog sin mors slegtsnavn Trane: 1) Adriane Jensdatter, gift med rådmand i Stavanger Bernt Berntsen, se ndfr. 2) Lisbeth Jendatter, død ca. 1651, gift med Henrik Hansen Schurmann, sorenskriver i Jæderen og Dalene fra 1626 til 1652, borgermester i Stavanger fra 1652 til sin død 30.8.1660. Af dette ægteskab var mange børn, som brugte slegtsnavnet Schurmann og af hvilke hr. Jørgen Henriksen Schurmann blev sogneprest til Tysnes og Adriane Schurmann blev gift med sorenskriver på Jæderen Rasmus Svendsen. Henrik Hansen Schurmann blev gift påny ca. 1653 med Maren Hansdatter, der uden børn af dette ægteskab levede som enke 1676, og hun havde tidligere været gift 1632 med kjøbmand og kæmner i Stavanger, rådmand Willum Andersen, der fik borgerskab 8.1.1620 og døde kort efter 1651. 3) Jørgen Jensen Trane, skibsfører, i Egersund, hvor han var død 1663; gift med Sophie Søfrensdatter, skifte 9.8.1673, datter af saltverksforvalter i Brevik Søfren Jensen og Dorthe Nielsdatter. og således en søster af sjøhelten, admiral Cort Adeler. 4) Karen Jensdatter Trane, død 23.6.1663 i Hjelmeland, var først gift med foged i Ryfylke og fra 1643 tillige stiftsskriver Lauritz Pedersen Rasch og derpå ca. 1661 med hr. Jens Simonsen Morsing, sogneprest til Hjelmeland fra 25.5.1655 til sin død 1680, hvis anden hustru hun var. 5) Kirsten Jensdatter Trane var 1637 gift med mag. Ditlef Scavenius, rektor i Stavanger og senere 1633 sogneprest til Stavanger til sin død 1665, provst; søn af biskop i Stavanger Lauritz Claussen Scavenius [Skabo] og Marthe Ditlefsdatter Fox.
• Borgerskap: 2 Jan 1620, Stavanger, Rogaland, Norway; Mag. Jens Jørgensen, søn af biskop Jørgen Eriksen; havde været sogneprest i Stavanger; fik 2. jan. 1620 kongelig bevilgning til at drive handel og at være fri for al kongelig og borgerlig tynge; 1645. Jens Jørgensen var født omkring 1578, han hadde først i 4 år været sogneprest til Hammer ved Bergen Gift med Kirsten Christensdatter Trane, død 1660, datter af rådmann Christen Trane.

Jens giftet seg med Kirsten Christensdatter Trane ca. 1602, Stavanger, Rogaland, Norway. Kirsten (datter av Christen Christensen Trane, den eldre og Karen Povelsdatter) ble født ca. 1584 , Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Hjelmeland, Rogaland, Norway; Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand. I Hjelmelands kirke hænger hans på lærred malte portræt, i naturlig størrelse [gjengivet s. 14], indskribert : «Effigies D. Danielis Georgij pastoris qvondam ecclesiæ Hielmelandensis. Anno 1583 die 22 Aug. fvit natus. Vocatus 1601. Ordinatus 1603. Pastorem vero annos 32 agebat moriebatvr pie in Domino 1635 die 19 Aprilis, ætatis svae 52». Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597]. Marens portræt, et pendant til hr. Daniels, hænger i Hjelmelands kirke, indskribert: «Anno 1582 war Maren Nielsd. fød vdi Tonsberg, døde vdi bendes alders . . år [åbent rum til dødsaaret, hvilket viser at hun overlevede sin ægtefælle]. Fryct døden icke, betenck at det er saa skikket aff Herren offver alt Kiød, baade offver deris som haffve verft faar dig oc som scvlle komme effter dig» Portrætet gjengives s. 15. Af deres born kjendes med vished kun en datter, som først var gift med hr. Jacob Høeg født 1602, student 1622, kapellan i Hjelmeland 14.6.1625 til 1628, derefter bosat i Stavanger [som kapellan der? ], sogneprest til Nerstrand fra 1630 til sin død 1633; han var søn af borgermester Niels Hoeg i Stavanger og havde en son Daniel Høeg bosat der i 1678. Derpå blev hun gift med sin fars efterfølger hr. Hans Rasmussen Piil, sogneprest til Hjelmeland fra 1635 til sin død 1639, og overlevede ham.

Daniel giftet seg med Maren Nielsdatter 24 Jun 1604, Stavanger, Rogaland, Norway. Maren ble født 1582 , Tønsberg, Vestfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Mandal, Vest-Agder, Norway; Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. Tre børn kjendes: a. Adriane Samuelsdatter, der døde 1673 på Grevsvold i Holme i ægteskab med Albrekt Lauritzsen på Grevsvold, f. 1603 og død 1675; søn af sogneprest til Vestre Moland hr. Lauritz Nielsen og Anne Albrektsdatter. b. Lucretia Samuelsdatter, død 1658 på Berge i Halsaa i ægteskab med Oluf Lauritzsen, der døde 1681, bror af nysnævnte Albert Lauritzsen. Af deres børn var overinspektør og birkedommer [amtmand] i Jarlsberg Jørgen Olufsen Mandahl, stamfar for den østlandske presteslegt af dette navn. c. Alhed Samuelsdatter, blev gift 1642 med hr. Cort Wegner, født 11.11.1619, sogneprest til Mandal ; søn af biskop i Stavanger mag. Thomas Cortsen Wegner og første hustru Cecilie Jacobsdatter Brender. Efter Alheds død blev hr. Cort gift påny med Maren Anker Povlsdtr. Hegelund, en søster af Lyngdalspresten hr. Peder Anker Povelsen Hegelund.

Samuel giftet seg med Alis Baad 14 Feb 1609, Tønsberg, Vestfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Stavanger, Rogaland, Norway; Adriane Jensdatter, som ovenfor anført mag. Jens Jørgensens ældste datter, blev begavet den 20.6.1677 i Stavanger, hvor hun blev gift ca. 1624 med Bernt Berntsen, født ca. 1598 i Stavanger, hvor han fik borgerskab 17.1.1624, kæmner 1629, ildstedsinspektør 1635; rådmand fra 6.11.1634 til 1670; begravet 22.5.1674. Under 6.8.1668 fik han borgerskabets skudsmål: «at han som en ærlig mand sig udi sin bestilling haver skikket, saa ingen i ringeste maade sig over ham kan have at besvære, mens han idelig og stedse raadstuen haver opvartet og retten betjent, takkendes hannem godt for tro og flittig tjeneste i alle maader». Hans forældre var den velstående handelsmand i Stavanger Bernt Berntsen, født ca. 1570 og død 1636, nævnes som rådmand 1605 og fra 1617 til 1635, fung. borgermester 1619, 1620 og 1630, og første hustru Johanne Lauritzdatter. Bernt og Adriane havde otte børn, hvoraf sønnerne Lauritz og Bernt førte tilnavnet Sysenvindius (*), også skrevet Syssenvindius: 1) Jens Berntsen, født 1626 og død 1678, kjøbmand og 1666 kæmner i Stavanger ; gift med Anne Samuelsdatter Østraat, datter af lensmand i Høiland Samuel Pedersen Vatne [som igjen var søn af sogneprest til Høiland hr. Peder Jensen og Magdalene Svendsdatter] og Maren Pedersdatter Blok. 2) Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius, føft 1627, se s. 19. 3) Anne Berntsdatter, levede i 1691. 4) Adriane Berntsdatter, født 1633 og begravet 8.8.1704 i Stavanger. Gift først med Hans Pedersen, byfoged i Stavanger fra 8.6.1662, rådmand 26.7.1667, begravet 26.12.1673; derpå gift med Søfren Lauritzsen Hilmann, død 15.12.1680, skifte 16.4.1684 i Stavanger, søn af kæmner Lauritz Søfrensen. Adriane efterlod kun to børn af sit første ægteskab: Bernt Hansen, levede 1708, og hr. Peder Hansen Wallenberg, født 19.3.1665, der blev sogneprest til Hornum i Jylland. 5) Peder Berntsen, født 1635 og begravet 26.4.1695, fattigforstander i Stavanger; gift ca. 1670 med Karen Aanonsdatter, som da var enke efter, guldsmed Gabriel Jochumsen Kirsebom, der døde 12.6.1669. Peder efterlod børnene: Bernt, Margrete, Elisabeth og Else. 6) Vibeke Berntsdatter, født 1638 og begravet 16.12.1706 i Stavanger; gift først med guldsmed i Bergen fra 9.9.1669, i Stavanger fra 1672 Nicolaus Bült fra Lübeck, og derpå [før 1684] med Peder Lauritzsen, som døde barnløs før 1706. Vibeke efterlod børnene Cathrine og Adriane Marie Nicolaidøtre. 7) Svend Berntsen, student 1663, hører ved Stavanger skole, begravet 28.8.1673, ugift. 8) Bernt Berntsen Sysenvindius, født 1644, blev student 1665 og levede 1679.
• Borgerskap: 17 Jan 1624, Stavanger, Rogaland, Norway; Bernt Berntsen, den yngre, søn af rådmand Bernt Berntsen, borgen den 17. jan 1624, drev handel; rådmand 6. nov. 1634; begravet 22. mai 1674. Gift (før 31. jan. 1637) med Adriana Jensdatter Trane, begravet 17. jun. 1677, datter af Mag. Jens Jørgensen og Kirsten Christensdatter Trane.

Adriane giftet seg med Bernt Berntsen ca. 1624, Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway. Bernt (sønn av Bernt Berntsen og Johanne Lauritsdatter) ble født ca. 1598 , Stavanger, Rogaland, Norway; ble begravet 22 Mai 1674, Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Lisbeth Jendatter, død ca. 1651, gift med Henrik Hansen Schurmann, sorenskriver i Jæderen og Dalene fra 1626 til 1652, borgermester i Stavanger fra 1652 til sin død 30.8.1660. Af dette ægteskab var mange børn, som brugte slegtsnavnet Schurmann og af hvilke hr. Jørgen Henriksen Schurmann blev sogneprest til Tysnes og Adriane Schurmann blev gift med sorenskriver på Jæderen Rasmus Svendsen. Henrik Hansen Schurmann blev gift påny ca. 1653 med Maren Hansdatter, der uden børn af dette ægteskab levede som enke 1676, og hun havde tidligere været gift 1632 med kjøbmand og kæmner i Stavanger, rådmand Willum Andersen, der fik borgerskab 8.1.1620 og døde kort efter 1651.

Familie/Ektefelle/partner: Henrik Hansen Schurmann. Henrik døde 30 Aug 1660, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Jørgen Jensen Trane, skibsfører, i Egersund, hvor han var død 1663; gift med Sophie Søfrensdatter, skifte 9.8.1673, datter af saltverksforvalter i Brevik Søfren Jensen og Dorthe Nielsdatter. og således en søster af sjøhelten, admiral Cort Adeler.

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Søfrensdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Karen Jensdatter Trane, død 23.6.1663 i Hjelmeland, var først gift med foged i Ryfylke og fra 1643 tillige stiftsskriver Lauritz Pedersen Rasch og derpå ca. 1661 med hr. Jens Simonsen Morsing, sogneprest til Hjelmeland fra 25.5.1655 til sin død 1680, hvis anden hustru hun var.

Familie/Ektefelle/partner: Lauritz Pedersen Rasch. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Karen giftet seg med Jens Simonsen Morsing 25 Mai 1655. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Kirsten Jensdatter Trane var 1637 gift med mag. Ditlef Scavenius, rektor i Stavanger og senere 1633 sogneprest til Stavanger til sin død 1665, provst; søn af biskop i Stavanger Lauritz Claussen Scavenius [Skabo] og Marthe Ditlefsdatter Fox.

Kirsten giftet seg med Ditlef Lauritzsen Scavenius 1637, Stavanger, Rogaland, Norway. Ditlef døde 1665, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Jens Berntsen, født 1626 og død 1678, kjøbmand og 1666 kæmner i Stavanger ; gift med Anne Samuelsdatter Østraat, datter af lensmand i Høiland Samuel Pedersen Vatne [som igjen var søn af sogneprest til Høiland hr. Peder Jensen og Magdalene Svendsdatter] og Maren Pedersdatter Blok.
• Borgerskap: 1660, Stavanger, Rogaland, Norway; Jens Berentsen, lagrettesed; drev handel og fiskeri, 1666, Død før 20. aug. 1672. Gift med Amme Samuelsdatter Watne, datter af lensmand i Gand Samuel Pedersen Watne og Maren Pedersdatter Bloch; født 1631, begravet 28. decbr. 1693.

Notater:

Navn:
Også omtalt som "Berentsen"

Familie/Ektefelle/partner: Anne Samuelsdatter Watne / Østraat. Anne ble født 1631; ble begravet 28 Des 1693, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Bygdebok: Lye, Time, Rogaland, Norway; Bruker av Lye i perioden 1654-1674: Laurits Berntson (Laurentius Bernhardi Sysinvindius), død 3.4.1774, skifte 26.6. til 21.9. samme år, foreldre Adriane Jensdatter Trane [1607-1677] og rådmann Bernt Berntson [1598-] i Stavanger. Laurits var student frå skulen i Stavanger 22.7.1647. Gift 1. gang ca. 1654 med enka Elen Tomasdatter Wegner, sjå ovanfor. Arkivar Finne Grønn fortel (i Familien Sundt) at ho vart gravlagt ved Time kyrkja 21.2.1666. Gift 2. gang med Rebekka Markusdatter Humble, gravlagt 20.12.1667, foreldre Ingeborg Andersdatter og biskop Markus Kristianson Humble. Gift 3. gang med Mette Ivarsdatter Lem, Stangaland (1.4.a) i Stangaland (Karmøy), født 7.2.1652, seinare gift med Gjøde Gjødeson, sjå nedanfor. Barn i 1. ekteskap: 1. Adriane, født 10. aug. 1654, var (1682) gift med løytnant Ove Dal. 2. Kirsten, født jonsokdagen 1656, gravlagt 29.5.1732 (mest 80 år), gift 1. gang med Johannes Hermson i Eigersund; gift 2. gang 8.12.1695 med Peder Anderson Sundt; gift 3. gang med sr. Hans Einarsson, Egersund. 3. Karen, truleg ugift, skreiv 18.8.1704 frå Kristiansand til stathaldaren og bad om å få den arven som var fallen på henne etter faren. Formyndarane henner var prestane Botte Friis på Lye og Jørgen Friis i Suldal. Barn i 3. ekteskap: 4. Elen Rebekka, født ca. 1672, Vestly (1.8). 5. Laurentia, født ca. 1674, gravlagt 1.2.1698, gift med borger i Stavanger Anders Rasmusson, Dale (6c) i Riska, født ca. 1650, gravlagt 5.3. 1700. Tenarar i 1665 var Ingebret Jonson, 30 år, og Ola Gunderson, 26 år. Nils Svenson, 21 år, var gjetar.
• Slektsbok: Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius, som side 18 anført født 1627 i Stavanger, blev student ved Kjøbenhavns universitet 22.7.1647 og tjenestgjorde derefter som huskapellan hos sogneprest til Lye på Jæderen mag. Elias Jacobsen Agricola, efter hvis død i 1653 hr. Lauritz etterfulgte ham i sogneprestembedet. I den tunge tid i 1650-årene under Frederik III's ufred med Sverige betalte hr. Lauritz i forhold til sine embedsindkomster ganske betragtelige skatter; først en almindelig årlig presteskat på 12 riksdaler, hvad der svarer til værdien af 3 à 4 kjør, og dernæst forskjellige extraskatter, således i 1657 «maanedsskat» med 12 riksdaler og halvparten af de faste indtægter med 26 riksdaler samt 4 riksdaler i kvægskat ; i 1658 en rosstjenesteskat på nær 27 riksdaler, i 1659 halvparten af de faste indtægter med 20 riksdaler, men han slap det år rosstjenesteskatten, fordi det havde brændt for ham på prestegården. I 1660 måtte han imidlertid atter ud med den, 16 riksdaler, og halve indtægten, 20 riksdaler, fremdeles ved siden af de 12 riksdaler i presteskat. Disse byrder havde han upåtvilelig ikke kunnet bære, medmindre han havde eiet private midler. I det efter hans død optagne skifte med efterfølgende proces, hvoraf en extrakt er meddelt nedenfor, siges ganske vist, at han var en fattig mand, da han i 1669 indgik sit tredie og sidste ægteskab, men det vides at hans far var en velstandsborger, og det er sikkert nok at både hans første og anden hustru bragte ham midler, om end neppe af nogen betydelig størrelse. Medens mange af de samtidige prester i amtet jamrede sig over skatterne, og flere slap fra dem «for fattigdom», foreligger ingen sådanne klager fra hr. Lauritz, hvorimod han sees altid at have gjort ret og rigtighed for sig og betalt sine skatter til fastsat tid. At han har stået sig godt, er der ingen tvil om: i 1661 eiede han 2 ½ spand korns skyld i gården Skjørestad og 1 vett i Vigrestad, og året efter opføres han tillige med 5 vetter korn i Holen; dertil drev han laxefiske i Figgjo. Det bedste bevis på hans velstand er imidlertid, at han tiltrods for de store byrder kunde låne kapitelsfogden Hans Knutsen Bang kontante 50 riksdaler, hvad der vil svare til omtrent 1200 kroner i nuværende værdi (1916). Dette foregik forinden hr. Lauritz i 1669 indgik sit sidste ægteskab med den velstående fogeddatter Mette Lem, i det Hans Bangs gjeldsbrev sees datert 21.1.1667 [Jæderens tingbog 1682]. Hr. Lauritz's formand i Lye, mag. Elias Agricola, var en lærd og meget dygtig geistlig, der nød høi anseelse; det har derfor neppe været let at følge efter i embedet. Men om hr. Lauritz nævnes intet uden godt; han tilhørte også ved sine ægteskabelige forbindelser kjærnen af stiftets geistlighed og havde visselig været en dygtig kirkens tjener og ungdommens lærer, da han efter 21 års embedsførsel afgik ved døden på Lye prestegård den 3.4.1674, begravet den 15.4 ved Time. Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius var gift tre gange, deraf de to med bispedøtre: - Gift første gang 1654 på Lye med Ellen Wegner, som da var enke efter sogneprest til Lye mag. Elias Jacobsen Agricola. Hun var født 17.11 1624 i Kjøbenhavn og blev begr. 21/2 1666 ved Time kirke; datter af biskop i Stavanger stift mag. Thomas Cortsen Wegner og første hustru Cecilie Yacobsdtr. Brender. I et felt på altertavlen i Time kirke er i tre linier malet i ophøiede bogstaver: M. E. I. A. E. T. D. W. | H. L. B. S. | 1666. De betyder: Magister Elias Jacobsen Agricola | Ellen Thomas Datter Wegner | Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius. Altertavlen er da formentlig skjænket til kirken af hr. Lauritz i 1666 til minde om hans i dette aar afdøde hustru og hendes tyende geistlige ægtefæller. I dette ægteskab havde hr. Lauritz tre døtre. - Gift andre gang 28.11.1666 i Stavanger med Rebekka Humle, som døde på Lye allerede 1667 uden at efterlade born, begravet 20.12.1667; skifte holdtes 12.6.1668. Hendes forældre var biskop i Stavanger stift mag. Marcus Christensen Humble og første hustru Ingeborg Andersdatter Beske. - Gift tredje gang omkring 1669 på Stangeland i Avaldsnes med Mette Lem, født 7.2.1652 og død 2.11.1707 i Stavanger; datter af kapitelsfoged og forvalter over Utstein kloster Iver Nielsen Lem og Anne Hansdatter. I dette ægteskab havde hr. Lauritz to døtre. Da hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius er kognatisk stamfar til hele den Sundt'ske slegt, skal i det følgende meddeles en kort oversigt over hans trende hustruers familier. -------------------- Hr. Lauritz Berntsen Sysenvindius efterlod, som foran meddelt, tre børn af første ægteskab med Ellen Wegner og to børn af tredje ægteskab med Mette Lem: Tre barn med Ellen Wegner: 1) Adriane Lauritsdatter Sysenvindia, født 10.8.1654 på Lye, blev gift med Ove Dal, født 1660 på Vestereide i Fjelberg og død 1695 i Christianssand; søn af toldvisitør i Nerstrands distrikt Oluf Jensen Aarhus fra Jylland og Karen Ovesdatter Dal. 2) Kirsten Lauritsdatter Sysenvindia, født 24.6.1656 på Lye og begravet 29.5.1732 i Egersund. Gift 1. gang i 1691 med skibsfører Johannes Hermansen i Egersund. Gift 2. gang den 8.12.1695 med skibsfører Peder Andersen Sundt i Egersund. Stamforældre til slegten Sundt. Gift 3. gang den 4.12.1701 med skibsfører Hans Enersen i Egersund. 3. Karen Lauritzdatter Sysenvindia, født 1659 paa Lye, var i Christianssand i 1704, da hun i skrivelse af 18.8 dette året til statholderen bad om bistand til at få sin farsarv udbetalt af værgerne hr. Botte Friis til Lye og hr. Jørgen Friis til Suldal. Hun var dengang ugift og kan således neppe have efterladt børn. To barn med Mette Lem: 1) Ellen Rebekka Lauritzdatter Sysenvindia, født omkring 1672 på Lye, var i 1695 gift med Knut Knutsen Westlye, født omkring 1669 på Vestly i Time sogn og begravet 3.1.1749, 80 år gammel, i Stavanger, hvor han tog borgerskab 24.3.1698 som skibsfører og handelsmand og hvor han i mange år var kæmner og fattig forstander. Hans far var klokker i Time og bragte den prestebolet beneficerte gård Vestly. 2) Laurentia Lauritzdatter Sysenvindia, født 1674 på Lye [som posthum datter opkaldt efter faderen] og begravet den 1.2.1698 i Stavanger. Gift 26.5.1696 i Stavanger, i sin stiffar stiftsskriver Lauritz Friis' «stue», med Anders Rasmussen Dahle, født 1650 på Dale i Hetland og begravet den 5.3.1700 i Stavanger, hvor han var en velstående kjøbmand og eiede 1 ½ pd. korn i Dale; skifte holdtes 22.3.1700, kun et halvt år efter at boet var opgjort 24.7.1699 efter hans ældre bror Lars Rasmussen Dahle, der blev begravet den 19.5.1699, 51 år gammel.

Notater:

Navn:
S.H. Finne-Grønn skriver i "Den vestlandske slegt Sund" fra 1916:
Den første gang, dette merkelige navn forekommer, er i aaret 1647, da nævnte Lauritz indføres i Kjøbenhavns universitetsrratrikel som student, og senere gjentages det i 1665, da broderen Bernt immatrikuleres. Da disse brødres forældre ikke har navne, hvorfra det kunde overføres, maa det antagelig være et latinisert stedsnavn. og det eneste som cia kan tænkes er gaarden Sysvin, nu Sysen, i Ulvik. Herfra skulde da familien Berntsen i tilfælde skrive sig.

Lauritz giftet seg med Ellen Thomasdatter Wegner 1654, Lye, Rogaland, Norway. Ellen (datter av Thomas Cortens Wegner og Cecilie Jacobsdatter Brender) ble født 17 Nov 1624 , København, Denmark; døde 1666, Lye Prestegård, Time, Rogaland, Norway; ble begravet 21 Feb 1666, Time kirke, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Lauritz giftet seg med Rebekka Humle 28 Nov 1666, Stavanger, Rogaland, Norway. Rebekka døde 1667, Lye Prestegård, Time, Rogaland, Norway; ble begravet 20 Des 1667, Time kirke, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Lauritz giftet seg med Mette Iversdatter Lem ca. 1669, Avaldsnes, Rogaland, Norway. Mette (datter av Iver Nielsen Lem og Anne Hansdatter) ble født 7 Feb 1652 , Stavanger, Rogaland, Norway; døde 2 Nov 1707, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Anne Berntsdatter, levede i 1691.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Adriane Berntsdatter, født 1633 og begravet 8.8.1704 i Stavanger. Gift først med Hans Pedersen, byfoged i Stavanger fra 8.6.1662, rådmand 26.7.1667, begravet 26.12.1673; derpå gift med Søfren Lauritzsen Hilmann, død 15.12.1680, skifte 16.4.1684 i Stavanger, søn af kæmner Lauritz Søfrensen. Adriane efterlod kun to børn af sit første ægteskab: Bernt Hansen, levede 1708, og hr. Peder Hansen Wallenberg, født 19.3.1665, der blev sogneprest til Hornum i Jylland.
• Borgerskap: 8 Jan 1640, Stavanger, Rogaland, Norway; Hans Pedersden, borger den 8. januar 1640; var 1645 i tjeneste hos borger Willum Andersen; drev senere handel; fungerede som byfoged fra 4. jan. 1661, kgl. bestalling 8. jun. 1662; rådmand 26. jul. 1667; begr. 20. decbr. 1673. Gift 1. gang med Kirsten Samuelsdatter Lind Gift 2. gang med Adriana Berentsdatter, datter af rådmann B. B.; født 1634, begravet 8. aug. 1704, (gift 2. gang den 27. jul. 1679 Søfren Lauritzen Hilman, begravet 12. decbr. 1680).

Familie/Ektefelle/partner: Hans Pedersen. Hans ble begravet 26 Des 1673, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Søfren Lauritzsen Hilmann. Søfren ble begravet 15 Des 1680, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Peder Berntsen, født 1635 og begravet 26.4.1695, fattigforstander i Stavanger; gift ca. 1670 med Karen Aanonsdatter, som da var enke efter, guldsmed Gabriel Jochumsen Kirsebom, der døde 12.6.1669. Peder efterlod børnene: Bernt, Margrete, Elisabeth og Else.

Familie/Ektefelle/partner: Karen Aanonsdatter. Karen ble født 1633; ble begravet 29 Jan 1709, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Vibeke Berntsdatter, født 1638 og begravet 16.12.1706 i Stavanger; gift først med guldsmed i Bergen fra 9.9.1669, i Stavanger fra 1672 Nicolaus Bült fra Lübeck, og derpå [før 1684] med Peder Lauritzsen, som døde barnløs før 1706. Vibeke efterlod børnene Cathrine og Adriane Marie Nicolaidøtre.

Vibeke giftet seg med Ukjent Gullsmed 9 Sep 1669, Bergen, Hordaland, Norway . [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Vibeke giftet seg med Nicolaus Bült 1672. Nicolaus ble født , Lübeck, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Vibeke giftet seg med Peder Lauritzsen før 1684. Peder døde før 1706. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Svend Berntsen, student 1663, hører ved Stavanger skole, begravet 28.8.1673, ugift.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Bernt Berntsen Sysenvindius, født 1644, blev student 1665 og levede 1679.