Peder Jensen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Skjellerup, Hobro, Jylland, Denmark; Peder Jensen (ca. 1480-1563) Biskop Skielderups Fader Peder lensen er den første i Slægten, hvis Navn kjendes. Man ved forøvrigt intet andet om ham, end at han var Bonde og blev født ca. 1480. Nogle mener, at han levede i Skjellerup eller Skiellerup Sogn i Svendborg Amt på Fyen. Andre tror, at han hørte hjemme i Jylland, hvor der i Viborgegnen er en Landsby af samme Navn. Denne sidste Antagelse er vistnok den rigtige. Den bestyrkes ialfald ved en Bemerkning af Absalon Pederssøn, som i sin Dagbog kalder Biskop Skielderup for en jydsk Mand. Man tør måske også se en Bestyrkelse af den samme Antagelse deri, at Biskop Skielderup vides at have havt en Søster, som var gift med en Mand, Niels Block, som var Herredsfoged i et Herred i Viborg Stift. Peder Jensen døde Høsten 1563. Hans Hustru, som hed Maren Nielsdatter, døde antagelig før ham.
• Slektsbok: Skjellerup, Hobro, Jylland, Denmark; Peder Jensen var bonde i Skjellerup ved Hobro i Jylland og født ca. 1485. Han døde der 1564, da hans søn biskop Jens Schjelderup i Bergen den 19.4.1564 drog til Danmark «at hente arv efter sin faders død og kom i stor livsfare under Jylland». Med sin hustru Maren Nielsdatter havde Peder flere børn, af hvilke en datter blev mor til hr. Jens Bonde, som var kapellan ved Bergens Domkirke fra 1565 til sin død den 17.11.1566 i pesten, en anden datter blev gift med herredsfoged Niels Block i Viborg stift, og en søn, nævnte Dr. Jens Pedersen Schjelderup.

Notater:

Død:
Den 23. jan. 1564 fik sønnen, biskop Jens Schellerup, af en jydsk mand, hidsendt fra hans moder og syskende, et brev der tilkendegav, at hans og deres fader var død, ved Sancte Michels tid. (anm: Mikkelsmesse (Festum archangeli Michaelis) var den 29. september 1563)

Familie/Ektefelle/partner: Maren Nielsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Leksikon: https://nbl.snl.no/Jens_Pederss%C3%B8n_Skielderup
• Slektsbok: Jens Pedersen Skielderup (ca. 1510-1582) Det har været anført, at Biskop Skielderup blev født i 1499. Dette er dog sikkert ikke rigtigt. Han blev født flere År senere, antagelig ca. 1510, på sin Faders Gaard. [ Det er tvivisomt, om Navnet bør skrives Skielderup eller Schielderup eller Schjelderup, da alle disse Former sees benyttede. Den førstnævnte Skrivemåde (Skielderup) er her valgt, fordi den findes på Biskopens senere omtalte Skrift «En christelig Undervisning aff den hellige Scrifft om huad en Christen skal holde om affgudiske Billeder oc Stytter udi Kircherne.» Om Jens Skielderups Ungdom og Skolegang vides intet. I 1543 nævnes han blandt den Kreds, som sluttede sig om den senere så navnkundige Dr. Nils Hemmingsen. I 1544 blev han Baccalaureus i Filosofi og reiste derefter til Udlandet for at fortsætte sine Studier. I Wittenberg tog han Magistergraden. Efterat han var vendt tilbage til København, blev han i 1550 eller 1551 Professor i Fysik ved Universitetet. Samtidig med at han virkede som Lærer i dette Fag, lagde han sig efter Medicinen vistnok med det Mål for Øie at blive Professor i denne Videnskab efter sin Svigerfader Peter Capeteyn. I 1554 blev han medicinsk Doctor i Rostock. Capeteyn døde i Januar 1557, men Skielderup blev ikke hans Eftermand. Dette var sikkert en Skuffelse for ham og tør have medvirket til, at han bestemte sig for at modtage en Kaldelse til Biskop i Bergen, som han fik nogle Måneder senere. Selv i den Tid var det en sjelden Foreteelse, at en Mediciner og Professor i Fysik blev kaldet til Biskop. Der kan ikke have været mange skikkede Mænd at vælge imellem. Skielderup syntes også at have næret Betænkeligheter ved at følge Kaldelsen. I ethvert Fald sikrede han sig Universitetets Tilladelse til at gjenindtræde i sit Professorat, om han senere skulde ville opgive Stillingen som Biskop. Skielderup blev indviet til Biskop i Begyndelsen af Juni 1557. Forinden måtte han afgive en Erklæring om, at han med Hensyn til Alterens Sakramente ene og alene vilde holde sig til den Lærdom, som han havde fået af sine Lærere i København og Wittenberg. Kongen fastsatte hans «Besolding» som Biskop til 200 Daler, 24 Stykker Malt, 18 Stykker Mel, 4 Tønder Smør, 30 Voger Fisk, 8 Oxer og Kjør, 40 Får og Lam, Fjerdeparten af al den Fisketiende, som gik gjennem Toldboden i Bergen. Bolig blev anvist ham i Graabrødrekloster, ligesom han fik nogle Engstykker tilstrækkelige til at føde 8 Kjør og 2 Heste. Senere blev Kongetienden af Voss og Hammer Prestegjæld tillagt Embedet. Aflønningen var ikke særlig rigelig og Boligen ikke god. Skielderup var den anden Biskop i Bergen efter Reformationen. Han var en dygtig Mand med varm Interesse for Reformationens Fremme. Han nød stor Anseelse i sin Samtid. I 1559 blev han indkaldt til København for at overvære Frederik II's Kroning. Efter sin Faders Død var han i København i 1563, og Professorerne ved Universitetet gjorde da et Gilde for ham. Fra Skielderups Virksomhet som Biskop kjendes flere enkelte Begivenheder, hvorom henvises til A. Chr. Bangs Bog: «Den norske Kirkes Historie i Reformationsaarhundredet. [Adskillige Oplysninger af Interesse findes også i to Artikler af W. M. Schjelderup i «Morgenbladet»s Extranumre 51 og 52 for 1901 om Biskop Skielderup. — Af Interesse er også Dr. Harry Fetts Bog: «Norges Kirker i det 16de og 17de Aarhundrede», Kap. I, Side 7-9.] Flere af disse viser at han var en impulsiv Natur, men velmenende og hjælpsom. Desværre er ingen af hans Prædikener opbevarede. Man ved ikke andet, end at han var en ivrig Prædikant. Som en betydelig Personlighed og en efter Tidsforholdene lærd Mand var han istand til at yde Stiftets Præster al ønskelig Veiledning. Han interesserede sig også meget for Bergens Latinskole. Det merkeligste af alt, hvad man ved om Skielderup, er den Strid, som blev ført mellem ham og Rådet i Stiftsstaden om Helgenbillederne i Domkirken. Da Skielderup kom til Bergen, var de katholske Traditioner endnu levende. Helgenbillederne var bevarede og Gjenstand for Tilbedelse. Byens Råd var ikke villig til at lade alle Helgenbilleder borttage. Da den ivrige Reformationsven Rigsråd Jørgen Lykke i 1568 kom til Bergen, bebreidede han Skielderup dennes Overbærenhed i dette Stykke. Med sådan moralsk Støtte i Ryggen optog Skielderup Kampen mod «Billeddyrkelsen». I 1570 lod han nedtage Billederne på Domkirkens Høialter. Dette blev opfattet som et Indgreb i Rådets Myndighed og vakte stor Forbitrelse i Rådet, og Borgerskabet negtede at gå i Kirken. Forhandlingerne mellem Rådet og Biskopen førtes med Heftighed. Først ved Lensherren Mads Skeels Mellemkomst blev de stridende Parter forligte. Da Byens Borgere atter indfandt sig i Domkirken, gav Skielderup 21 Januar 1571 en Forklaring af, hvorfor Billederne blev borttagne. Det følgende År udgav Skielderup Skriftet: «En christelig Undervisning aff den hellige Scrifft om huad en Christen skal holde om affgudiske Billeder oc Stytter udi Kircherne». Bogen er skrevet i Form af en Samtale mellem en Præst og en Bonde. Bonden er Talsmand for det Gamle, og i hans Mund lægges alle de Indvendinger, som blev gjort mod at fjerne Billederne fra Kirkerne. Skielderup selv taler gjennem Præsten. — Bogen er beregnet både på Præster og Lægfolk. Fremstillingen er grei. Den blev trykt i København 1572. Såvidt vides, findes der nu kun to Exemplarer af den. Det ene eies af Deichmanske Bibliothek i Christiania. Bogen blev i 1905 udgivet påny i et nøiagtigt Optryk efter Originalen. Biskop Skielderup døde i Bergen i 1582. Datoen kjendes ikke. Man tror, han er begravet i Domkirken, men Graven kan ikke påvises. Der existerer intet Portræt af ham. Skielderups Hustru, med hvem han levede et meget lykkeligt Familieliv, hed Susanne Lennertsdatter. Hun var født i Danmark og antagelig enten Pleiedatter eller Steddatter af Professor Peter Capeteyn. De havde 7 Børn hvoriblandt Sønnen Peder og Datteren Adriane. Den sidste blev i 1571 gift med den kjendte Stavanger-biskop Jørgen Eriksen, f. 1535, d. 1604.

Familie/Ektefelle/partner: Susanna Leonardsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Bergen, Hordaland, Norway; Adriana Schjelderup, født ca. 1552 i Kjøbenhavn og død før 1602 i Stavanger ; hun var forældrenes eneste ilive værende datter, da hun 2.11.1570 blev trolovet og 21.10.1571 gift i Bergen med mag. Jørgen Eriksen, født 1535 i Haderslev i Slesvig, blev rektor ved Bergens kathedralskole 1559, slotsprest på Bergenhus 1560, drog 1566 til Kjøbenhavn for at studere, blev magister 1566, fortsatte til Tyskland 1568 og studerte ved Wittenbergs universitet, hvor han blev indskrevet 26.7.1568, til 1570. Havde Vor Frue præbende og indtægten af Hammer sogneprestembede under sin studietid og uafbrudt lige til sin død. Kannik i Bergen 4.11.1570. Biskop i Stavanger stift 29.7.1571 med kongelig bestalling 2.8. samme året. Døde 5.6.1604 i Bergen, begravet i Stavanger Domkirke. De efterlod seg 4 barn, nemlig en datter Susanne, som levede ugift i 1627, og tre sønner: [ Det har været almindelig antaget, at den Margrete Jørgensdatter, som først var gift med Hjelm'ernes stamfar, sogneprest til Hjelmeland hr. Jens Jonassen, og derpå med dennes eftermand hr. Jens Simonsen Morsing, og som døde 25.12.1659, var en datter af biskop Jørgen Eriksen. Dette synes dog at være meget tvilsomt, da Margrete ikke nævnes blandt biskopens arvinger ved det skifte af hans efterladte faste eiendomme i Stavanger, som der blev thinglyst 4.12.1627.] 1) Mag. Jens Jørgensen, født ca. 1578. Sogneprest til Stavanger Domkirke; se nedenfor s. 16. 2) Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand. Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597]. Af deres born kjendes med vished kun en datter. 3) Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. De hadde 3 barn.

Adriane giftet seg med Jørgen Eriksen 21 Okt 1571, Bergen, Hordaland, Norway. Jørgen ble født 1535 , Haderslev, Denmark; døde 5 Jun 1604, Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Leksikon: https://nbl.snl.no/Peder_Schjelderup
• Slektsbok: Peder Jensen Skielderup (1571-1646) Biskop Jens Skielderups Søn Peder blev født i Bergen 7 Sept. 1571. Sin første Uddannelse fik han i sin Fødebys Skole. Efter Faderens Død i 1582 kom han til Stavanger til sin Svoger Biskop Jørgen Eriksen, som tog sig af ham. Han blev senere sendt til Danmark, hvor han gik på Skole i Sorø og blev Student 1593. Han studerede i 2 År i København og i 3 År i Wittenberg, hvorefter han kom tilbage til Norge og blev Kapellan hos Sognepræsten i Mandal. I 1604 blev han Sognepræst sammesteds. I 1607 blev han udnævnt til Slotspræst i Fredriksborg. Det fortælles, at Christian IV på sin Reise i Norge i 1607 hørte ham prædike og blev så tiltalt heraf, at han vilde have ham til Danmark. Slotspræstembedet kom han aldrig til at tiltræde, idet han allerede i Februar 1608 efter Kongens Befaling af Universitetet blev kaldet til Sognepræst ved Vor Frue Kirke i København. Her blev han i 14 År. I 1608 tog han Magistergraden. I 1622 fik han Kaldelse til Biskop — som femte reformatoriske Biskop — i Trondhjem, blev ordineret 10 November samme År og tiltrådte sit nye Embede i Begyndelsen af Året 1623. Skielderup var Biskop i Trondhjem i 20 År. I 1642 søgte han Afsked. At en geistlig Embedsmand dengang søgte Afsked, var en Sjeldenhed. Når Skjelderup gjorde det, skal det have været i Håbet om, at Sønnen Jørgen skulde blive hans Eftermand. Dette skeede dog ikke. Derimod blev Eftermanden, Biskop Bredal, pålagt at udrede en årlig Pension til ham af 500 Daler. Han døde 27 September 1646. Biskop Bredal holdt en Ligtale over ham. Den blev trykt 2 År senere i København. Begravelsen fandt Sted i Trondhjem, men man ved ikke, hvor Graven er. Om Peder Skielderups Virksomhed som Biskop foreligger kun sparsomme Oplysninger. Om hans Virksomhed se L. Daaes Bog: «Trondhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814. - I Bergens Museum findes et Manuskript, hvori findes nogle Oplysninger om Peder Skielderup og hans Slægt. Det er derfor også vanskeligt åt få noget bestemt Indtryk af hans Personlighed. Biskop Bredal skildrer ham i Ligtalen som en meget elskværdig og velvillig Mand. Peder Skielderup var gift 2 Gange, første Gang i 1601 i Mandal med Anne Nielsdatter, død 1612, Datter af Lagmand i Mandal Niels Lauridsen og Randi Lauridsdatter Holck, anden Gang i 1622 med Gidske Hermansdatter Lange fra Flensburg, død 1640. I første Ægteskab, som var meget lykkeligt, skal han have havt 3 Sønner og 3 Døtre, i andet Ægteskab 2 Sønner og 5 Døtre. Af Sønnerne blev den ældste, Jens Pedersen Skielderup d. y., født 24.2.1604, død 2.10.1665, som sin Bedstefader Biskop i Bergen. Et vistnok enestående Exempel på, at Bedstefader, Søn og Sønnesøn alle er blevne Biskoper. Sønnen Niels Skielderup, død 3.10.1652, blev res. Kapellan til Vor Frue Kirke i Trondhjem. Af Døtrene kjender man: 1. Maren, f. i København 1610, d. 1683, gift med Magister Menz Christophersen af Darreslægten, Sognepræst til Trondhjems Domkirke, f. 1623, d. 1679. 2. Anna, d. 1701, gift 1650 med Magister Søren Hansen, Sognepræst til Trondhjems Domkirke, f. 1623, d. 1679. De havde 8 Børn, som optog Navnet Schjelderup som Familienavn. 3. Birgitte, d. 1677, gift med Magister Hans Nielsen Tausan, Sognepræst til Tingvold.

Peder giftet seg med Anne Nielsdatter 1601, Mandal, Vest Agder, Norway. Anne døde 1612. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Peder giftet seg med Gidske Hermansdatter Lange 1622. Gidske ble født , Flensburg, Denmark; døde 1640. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Mag. Jens Jørgensen, som s. 13 anført biskop Jørgen Eriksens ældste søn, var født ca. 1578, blev indskrevet som student i Wittenberg 29.7.1596, i Rostock i juli 1599, sogneprest til Hammer i Bergens stift 1604, sogneprest til Stavanger Domkirke 1608 ; kannik 15.8.1608. Tog for sygelighed afsked 11.6.1610 og var senere handelsmand i Stavanger, hvor han eiede hus og flere fartøier. Fik 2.1.1620 frihed for al borgerlig tyngsel og levede endnu i 1640. Hans hustru Kirsten Trane, en meget driftig kvinde, med udpræget forretningssans, var datter af foged over Ryfylke, Jæderen og Dalene Christen Christensen Trane og Magdalene Nilsdatter. Kirsten levede endnu i 1660 og havde i sit ægteskab fem børn, som blev gift og tildels antog sin mors slegtsnavn Trane: 1) Adriane Jensdatter, gift med rådmand i Stavanger Bernt Berntsen, se ndfr. 2) Lisbeth Jendatter, død ca. 1651, gift med Henrik Hansen Schurmann, sorenskriver i Jæderen og Dalene fra 1626 til 1652, borgermester i Stavanger fra 1652 til sin død 30.8.1660. Af dette ægteskab var mange børn, som brugte slegtsnavnet Schurmann og af hvilke hr. Jørgen Henriksen Schurmann blev sogneprest til Tysnes og Adriane Schurmann blev gift med sorenskriver på Jæderen Rasmus Svendsen. Henrik Hansen Schurmann blev gift påny ca. 1653 med Maren Hansdatter, der uden børn af dette ægteskab levede som enke 1676, og hun havde tidligere været gift 1632 med kjøbmand og kæmner i Stavanger, rådmand Willum Andersen, der fik borgerskab 8.1.1620 og døde kort efter 1651. 3) Jørgen Jensen Trane, skibsfører, i Egersund, hvor han var død 1663; gift med Sophie Søfrensdatter, skifte 9.8.1673, datter af saltverksforvalter i Brevik Søfren Jensen og Dorthe Nielsdatter. og således en søster af sjøhelten, admiral Cort Adeler. 4) Karen Jensdatter Trane, død 23.6.1663 i Hjelmeland, var først gift med foged i Ryfylke og fra 1643 tillige stiftsskriver Lauritz Pedersen Rasch og derpå ca. 1661 med hr. Jens Simonsen Morsing, sogneprest til Hjelmeland fra 25.5.1655 til sin død 1680, hvis anden hustru hun var. 5) Kirsten Jensdatter Trane var 1637 gift med mag. Ditlef Scavenius, rektor i Stavanger og senere 1633 sogneprest til Stavanger til sin død 1665, provst; søn af biskop i Stavanger Lauritz Claussen Scavenius [Skabo] og Marthe Ditlefsdatter Fox.
• Borgerskap: 2 Jan 1620, Stavanger, Rogaland, Norway; Mag. Jens Jørgensen, søn af biskop Jørgen Eriksen; havde været sogneprest i Stavanger; fik 2. jan. 1620 kongelig bevilgning til at drive handel og at være fri for al kongelig og borgerlig tynge; 1645. Jens Jørgensen var født omkring 1578, han hadde først i 4 år været sogneprest til Hammer ved Bergen Gift med Kirsten Christensdatter Trane, død 1660, datter af rådmann Christen Trane.

Jens giftet seg med Kirsten Christensdatter Trane ca. 1602, Stavanger, Rogaland, Norway. Kirsten (datter av Christen Christensen Trane, den eldre og Karen Povelsdatter) ble født ca. 1584 , Stavanger, Rogaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Hjelmeland, Rogaland, Norway; Hr. Daniel Jørgensen, født 22.8.1583 i Stavanger, opkaldt efter en morbror, som døde ung; blev student i Wittenberg 28.9.1601, kaldet 1601 og ordinert 1603 til sogneprest til Hjelmeland, provst i Ryfylke. Døde 19.4.1635. Han var en af stiftets dygtigste prester i sin tid og en meget velstående mand. I Hjelmelands kirke hænger hans på lærred malte portræt, i naturlig størrelse [gjengivet s. 14], indskribert : «Effigies D. Danielis Georgij pastoris qvondam ecclesiæ Hielmelandensis. Anno 1583 die 22 Aug. fvit natus. Vocatus 1601. Ordinatus 1603. Pastorem vero annos 32 agebat moriebatvr pie in Domino 1635 die 19 Aprilis, ætatis svae 52». Gift 24.6.1604 i Stavanger med Maren Nielsdatter, født 1582 i Tønsberg, datter af rådmand, senere lagmand på Agdesiden Niels Lauritzsen af Tønsberg og Randi Lauritzdtr. Holk [død 29.5.1597]. Marens portræt, et pendant til hr. Daniels, hænger i Hjelmelands kirke, indskribert: «Anno 1582 war Maren Nielsd. fød vdi Tonsberg, døde vdi bendes alders . . år [åbent rum til dødsaaret, hvilket viser at hun overlevede sin ægtefælle]. Fryct døden icke, betenck at det er saa skikket aff Herren offver alt Kiød, baade offver deris som haffve verft faar dig oc som scvlle komme effter dig» Portrætet gjengives s. 15. Af deres born kjendes med vished kun en datter, som først var gift med hr. Jacob Høeg født 1602, student 1622, kapellan i Hjelmeland 14.6.1625 til 1628, derefter bosat i Stavanger [som kapellan der? ], sogneprest til Nerstrand fra 1630 til sin død 1633; han var søn af borgermester Niels Hoeg i Stavanger og havde en son Daniel Høeg bosat der i 1678. Derpå blev hun gift med sin fars efterfølger hr. Hans Rasmussen Piil, sogneprest til Hjelmeland fra 1635 til sin død 1639, og overlevede ham.

Daniel giftet seg med Maren Nielsdatter 24 Jun 1604, Stavanger, Rogaland, Norway. Maren ble født 1582 , Tønsberg, Vestfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Slektsbok: Mandal, Vest-Agder, Norway; Hr. Samuel Jørgensen, født ca. 1585 i Stavanger, student i Wittenberg aug. 1602, kapellan i Mandal 1608 efter sin morbror hr. Peder Schjelderup [den senere biskop i Trondhjem], som i april 1608 forlod Mandal forat begive sig til sit nye embede Frederiksborg sognekald ved Kjobenhavn. I 1603 blev hr. Samuel sogneprest til Mandal og døde 1650 i embedet. Gift 14.2.1609 i Tønsberg med Alis Baad, datter af rådmand Hans Baad og Maren Clausdatter. Tre børn kjendes: a. Adriane Samuelsdatter, der døde 1673 på Grevsvold i Holme i ægteskab med Albrekt Lauritzsen på Grevsvold, f. 1603 og død 1675; søn af sogneprest til Vestre Moland hr. Lauritz Nielsen og Anne Albrektsdatter. b. Lucretia Samuelsdatter, død 1658 på Berge i Halsaa i ægteskab med Oluf Lauritzsen, der døde 1681, bror af nysnævnte Albert Lauritzsen. Af deres børn var overinspektør og birkedommer [amtmand] i Jarlsberg Jørgen Olufsen Mandahl, stamfar for den østlandske presteslegt af dette navn. c. Alhed Samuelsdatter, blev gift 1642 med hr. Cort Wegner, født 11.11.1619, sogneprest til Mandal ; søn af biskop i Stavanger mag. Thomas Cortsen Wegner og første hustru Cecilie Jacobsdatter Brender. Efter Alheds død blev hr. Cort gift påny med Maren Anker Povlsdtr. Hegelund, en søster af Lyngdalspresten hr. Peder Anker Povelsen Hegelund.

Samuel giftet seg med Alis Baad 14 Feb 1609, Tønsberg, Vestfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]