Lorentz Brun Sommerschield

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Kort Biografi: Lorentz Brun Sommerschield blev født i Stod 3. september og deipt 9. september 1742, døde i Fr.halds garnison 3. januar 1791, og skifte efter ham holdtes på Fred¬riksten 10. januar s. å. Korporal i 1. Tr.hj.nat.inf.reg. 31. desember 1764, sersjant sammesteds 1. januar 1765, sec.ltn. i Søndenfj. gevorb inf.reg. 10. juni 1773, pr.ltn. fra 5. oktober 1787. Ugift. Av skifte fremgår at han den 16. juni 1790 hadde kjøpt et «Claver» for 8 Rd1.! «For havte Umage i Anledning af pr.ltn. L. B. S.'s sidste Sygdom tilkommer mig i Doctorsalario 14 Rdl.,» sier hans lege. I Conradine Dunkers bok «Fra gamle Dage» omtales en ltn. Sommerschild. Hvem denne ltn. var vites ikke sikkert, men efter tiden og stedet å dømme, kan det ha vært Lorentz Brun Sommerschield. Hun refererer her sin mor, Anne Cathrine Treschow, f. 1754, d. 1829, som erin¬drer en samtale fra et selskap hos sin far Albert Treschow på Fredriks-hald mens hun ennu var ganske ung. Ltn. Sommerschild sto lenge ved et vindu og så frem for seg. «Hvad ser De efter, hr. Ltn.?» spurte Tre-schow. «Jeg ser på min Jomfru,» svarte ltn. «På Deres Jomfru?» «Ja, det er hun og det skal hun forblive, og for at bevare hende som sådan vil jeg med Glede give Liv og Blod.» Selskapet forsto nu at hans jomfru var festningen Fredriksten som han fra vinduet hadde utsikt til. Under og efter Den store nordiske Krigs avslutning (1720) blev det her i landet diktet en rekke sanger, viser og rim som i en ordrik og høyttravende stil med sindrige lignelser berømmet krigshandlingene til vanns (Dynekilen), og til lands, særlig alle grensekampene (Fredrikshald). Disse visene levet på folkemunne i den lange fredsperiode som fulgte efter denne krigen. Man kjenner forfatterne til flere av disse, men den mest populære «Vise om Jomfru Halden» var anonym og var i virkeligheten en efterligning av en svensk original, Gunno Dahlstjernas «Giöta Kiæmpavisa».
• Skifteopptegnelser: 10 Jan 1791, Fredriksten festning, Halden, Østfold, Norway