Slektstavle til
familien Servan Homme

Skriv ut Legg til bokmerke

Bendix Diurhuus Prahl

Mann 1747 - 1814  (~ 67 år)

Generasjoner:      Standard    |    Kompakt    |    Vertikalt    |    Bare Tekst    |    Generasjon Format    |    Tabeller    |    PDF

Generasjon: 1

  1. 1.  Bendix Diurhuus Prahl ble døpt 6 Jan 1747 , Sokndal prestegjeld, Rogaland, Norway; døde 7 Jan 1814, Christiania, Norway.

    Andre Hendelser og Egenskaper:

    • Kort Biografi: Prahl, Bendix Djurhuus, 1747-1814, Byskriver, Forfatter, var født Nytårsnat mellem 1746 og 1747 på Soggendals Præstegård i Christianssands Stift, hvor Faderen, Niels Brostrup P., var Sognepræst. Da denne døde 1748 og Moderen, Dorothea Juditha f. Djurhuus (af en færøsk Slægt), 1756, kom Børnene til forskjellige Frænder og B. D. P. til sin Morbroder B. D. Bendix Bendixen Diurhuus), Sognepræst til Hå på Jæderen, hvor han nød Undervisning, indtil han kom i Christianias den Gang fortrinlige Skole, hvor han havde til Kammerater Wessel, O. G. Meyer, S. Monrad og flere af den Kreds, som siden dannede det «norske Selskabs» Kjærne, og hvorfra han dimitteredes 1767. Som Student var han et Par År Huslærer i Norge og begyndte at studere Theologi, men gik så over til Lovkyndigheden og tog omsider dansk-juridisk Examen 1780. Han tog derefter Plads som Kahytsskriver på en Orlogsfregat, blev siden Kopist i Skifteretten på St. Thomas og Prokurator sammesteds, men opgav denne Stilling, gjorde en længere Rejse i Evropa og stiftede Bekjendtskab med London, Paris og adskillige tyske Stæder. Efter nogen Tids Ophold i Danmark blev P. Embedsmand i Trankebar (1784 Prokurator og Kopist ved Gouvernementet, 1788 Kontrollør og Taxatør, 1791 Tolder, 1793 Byfoged og Avditør, 1796 konstit. Justitiarius). I Ostindien giftede han sig med Anna Regina Passavant (født i Trankebar 12. Maj 1775 og Datter af Leonhardt P. og Maria Catharina f. Kohlhoff), der døde efter nogle Års Forløb. I Trankebar synes han ikke at have stået på den bedste Fod med Gouvernøren, Generalmajor P. Anker. Efter 1798 at være bleven entlediget fra alle sine Embeder med Kancelliråds Titel levede han i Kjøbenhavn som Pensionist, indtil han 1804 kom tilbage til Norge som By- og Rådstueskriver i Christiania, hvor han døde 7. Jan. 1814 efter 1809 at være entlediget fra sit Embede. Han udgav 1804 en Beskrivelse over de nikobariske Øer, der i Navnet tilhørte Danmark. Bogen, hvis Fortale indeholder en højst ejendommelig Avtobiografi, der er ganske blottet for Årstal, udkom på en unævnt Kjøbmands Bekostning og anbefalede et Kolonianlæg på Øerne. I Christiania blev han en af Norges mest skrivende Mænd på sin Tid. I 1807 udgav han således i 2 Bind sine «Skygger af romerske Mænd» (Cæsar og hans samtidige), der er livlig skreven og røber stor Kjærlighed til den latinske Litteratur og udstrakt Belæsthed i denne; «den fandtes», siger Fru C. B. Dunker, «næsten i ethvert Hus i Christiania». I Forhandlingerne om et norsk Universitet tog han ivrig Del og kæmpede varmt for, at Christiania skulde blive dets Sæde, i et Prisskrift, udgivet af Selskabet for Norges Vel. Foruden disse og andre Skrifter (deriblandt poetiske), som han udgav, havde han også flere andre under Arbejde, og i «Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn» (1806, 17. Juni) anføres, at han snart vilde udgive en Biografi af Warren Hastings og et Skrift om Gjendøberne i Münster. I sine sidste År var han også Medredaktør med N. Wulfsberg af Bladet «Tiden». Pavels nedskrev ved hans Død, at «han var en Mand af megen Aand og ægte bon-sens, en hæderlig og godmodig Olding». Hans Bortgang fremkaldte også et Digt af en Mand, som siden blev bekjendt som alt andet end Æsthetiker, nemlig af den da unge Student, siden Statsraad, H. Ridderwold. P. hørte for øvrigt i udpræget Forstand til den Art Mennesker, som i daglig Tale pleje at kaldes Originaler, og var opfyldt af en Mængde Tanker og Ideer, som han ikke altid formåede at ordne og beherske. I det norske Selskab drev man idelig Løjer med ham og hans Paradoxer. Han gik her under Navnet «Pilen-Palen» og blev besunget i en bekjendt Vise. Som gammel Mand i Christiania var han humoristisk nok til selv ofte at synge den i de Kredse, hvor han kom. Kilder: 1) C. B. Dunker, Gamle Dage S. 191 ff. 2) Pavels's Biografi og Dagbøger (1864) S. 126 f. 3) Sammes Dagbøger f. 1812-13 S. 259 f. 4) Wessels Samlede Digte, udg. af Levin, passim. 5) Moe, Tidsskr. f. norsk Personalhist. I, 233. L. Daae.

    Notater:

    Døpt:
    Fest Epiph => Hellige tre kongers dag (Epiphan Domini) => 6. januar

    Familie/Ektefelle/partner: Anna Regina Passavant. Anna ble født 12 Mai 1775 , Tranquebar, India. [Gruppeskjema] [Familiediagram]