Peter Johan Kay Petersen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Leksikon: https://nbl.snl.no/Peter_Petersen https://en.wikipedia.org/wiki/Peter_J._K._Petersen
• Slektsbok: Peter Johan Kay Petersen, født i Christiania den 9. (ikke 10.) juni 1821, død sammesteds den 15. mars 1896. Efter endt skolegang, vistnok på Christiania Borgerskole, kom han i sin fars forretning. Han tok handelsborgerskap den 24. mars 1846 og overtok samtidig farens forretning under eget navn (senere Peter Petersen & Co.) tillikemed den foran nævnte gård Carl Johans gate nr. 16. Forretningen omfattet til at begynde med de samme slags varer som hans far førte, men senere viet han tekstilbranchen sin hovedsakelige interesse. Og han la sikkerlig grundvolden til sin formue under samarbeidet med Halvor Schou, hvorunder han overtok ledelsen av varesalget fra Hjula Væveri, indtil det kom til et brudd mellem de to, hver i sit fag så udmerkede forretningsmænd. P. P. hadde imidlertid erhvervet sig et større antal aktier i Nydalens fabriker, og fra Hjula Væveri gik han over til disse, hvis handelsanliggender han ledet med overlegen dyktighet. Hans egen forretning blomstret også. Peter Petersen betalte i budgetterminen 1883-1884 blandt manufakturhandlerne den høieste told, kr. 48 300,00 (Steen og Strøm var nr. 2), hvilken sum dengang betydde noget ganske andet end nutildags. Peter Johan Kay Petersen hadde ikke anledning til den teoretiske utdannelse ved handelsgymnasier og høiskoler, således som nu i så rikt mål bydes den vordende forretningsmand; heller ikke til studieophold i utlandet. Han hadde alene sine gode skolekundskaper, sine selvstudier, sine sjeldne evner og sin energi at takke for sin fremgang som forretningsmand. I en artikkel av Elias Kræmmer (konsul Anth. B. Nilsen) i Verdens Gang for lørdag den 6. december 1919 under rubriken «De tre Store i Christiania Handelsstand i forrige Aarhundrede» sammenstilles P. P. med bankier Tho. Joh. Heftye og grosserer P. W. W. Kildal, og han karakteriseres som en mand med «gnistrende handelstalent, energi og fremsyn». P. P. var først og fremst handelsmand. Han var stolt av sin stand, som det viktige led den er i vort samfund, og han søkte på alle måter at støtte og utvikle den. Christiania Handelsstands Forening svarte ved gjentagende at vælge ham til sin formand og ved at foranledige, at hans jordefærd foregik fra Vor Frelsers Kirke. P. P.'s store forretning gav ham ikke arbeide nok. Han hadde mange andre jern i ilden. Selv en rask rytter interesserte han sig for og støttet sport og idræt. Da der i 1884 dannedes en komite for at skaffe Axel Paulsen revanche for de hollandske skøiteløperes unfaire optræden mot ham, formådde man P. P. til at være komitens præsident. Matchen (tvekampen) mellem Axel Paulsen og van der Zee på Frognerkilen den 26. februar 1885, hvor hollænderen led et knusende nederlag, blev en verdensbegivenhet på skøitesportens område og gjenreiste vor egen skøitesport. P. P. hørte til dem som erkjender rigdom som en forpliktelse. Hans hånd var åpen, langt videre end nok mange ante. I sit hus i byen, på sine landsteder Frognerhøi og senere Gimle var han den gjestfri, uforlignelige vert. I Gimles vakre park, som nu bare er et minde, har H. C. Andersen og Michael Wiehe vandret, og på Gimle hadde P. P. som k. k. østerriksk-ungarsk general: konsul den ære og glæde at hilse kronprinsesse Stephanie som sin gjest. Her holdt han også havefest for Orientalistkongressen i 1889. P. P.'s siste store foretagende var bygverket Victoria Terrasse med under: liggende basarer, den fugl Phønix, som opstod av «Røverstaterne» (Algier, Tripolis og Tunis) på Ruseløkbakken. Harry Fett skriver: «Hvad er der saa gjort av Christiania, denne by som har naturlige betingelser for at bli en av Europas vakreste byer. La os straks indrømme at den er mishandlet. I virkeligheten er det kun tre mænd der i denne bys regulering har tænkt litt stort, og som har sat merker efter sig, nemlig Christian IV, som anla staden, Carl Johan, som bestemte slottets beliggenhet og dermed Carl Johans gate, og generalkonsul Peter Petersen.» — — — — «Den tredje som grep ind i byens utseende, var som nævnt en modig forretningsmand, og fordi der i vor by har været saa faa der paa byreguleringens omraade har tænkt stort, maa generalkonsul Peter Petersens navn nævnes med taknemlighet. Petersborg er fra Peter. Petersens side stort tænkt og stort anlagt, og det kan være forskjellige omstændigheter som har gjort at det ikke i alt er blit saa vellykket i utførelsen som selve tanken var. I ethvert fald er det et forsøk til regulering i stor stil.» (Harry Fett: «Om Fortids og Nutids Huse og Villaer i By og Bygd, Bykunst og Byregulering m. m.» Christiania og Kjøbenhavn MCMX.) Gift i Christiania (Vor Frelsers Kirke) den 1. januar 1848 med Arnolda (Nolda) Jensine Catharina Døderlein, født i Christiania den 11. juli 1820, død sammesteds (på Gimle) den 10. oktober 1907.
• Minneord / Nekrolog: 16 Mar 1896; Peter Petersen Generalkonsul Peter Petersen afgik Nat til igaar ved Døden 75 Aar gammel. Efterretningen kom ikke uventet, da han i længere Tid havde været syg. I de sidste Dage havde han ogsaa truffet forskjellige Dispositioner med Hensyn til sin Formue og sine Forretninger, som tydede paa, at han selv følte, at hans Arbeidsdag var endt, at Døden nærmede sig. Saaledes havde han, som meddelt, skjænket storartede Gaver til Handelsstandens Understøttelseskasser og i Lørdags meldete et Avertissement i Aviserne, at han var udtraadt af sit gamle Firma og havde overdraget det til sin Pleiesøn og Medarbeider, Hr. Konsul Peter Arn. Petersen. Med Peter Petersen er en af Norges største og dygtigste Forretningsmænd og en af vore mest landskjendte Personligheder vandret bort. Hurtig vil Tidenden løbe du over Byen, over Landet, og melde at «P. P.» er død. Allerede denne gjængste Navneforkortelse er i og for sig nok til at fortælle, hvilken Betydning hans Arbeide har havt, og hvilken Opsigt hans personlige Optræden, hans Maade at tage Tingene paa, har vakt. Naar man skal tale med Folk om almindelige Mænd, maa man som oftest nævne baade deres Navn og Stilling og kanskje endda give nærmere Oplysninger for at blive forstaaet. Men gjaldt det Peter Petersen behøvde man blot at sige «P. P.», saa forstod straks «hvert Barn» - ihvertfald her i Hovedstaden – hvem man mente og vidste i det Hele taget fuldt Besked. Peter Petersen var helt igjennem et «Bysbarn». Han var født i Kristiania og hele hans Liv og Virksomhed har været knuttet til Hovedstaden. Han tilhørte en gammel Kjøbmandsfamilie, der i 1770 indvandrede hertil fra Slesvig-Holsten. Hans fader var Kjøbmand Siegwart Petersen, der væsentlig drev Melhandel og havde sin Butik paa det samme Sted i Kongens Gade, hvor den Petersenske Forretningsgaard nu staar (ikke overfor den nuværende Brandvagt, saaledes som et endet herværende Blad fortæller). Den unge Petersen arbeidede først i Faderen Butik og fik derefter Ansættelse i Kjøbmand Werners Manufaktur-forretning hersteds. Den 24. Marts 1846 overtog han Forretningen efter Faderen, idet han samtidig ved siden af de tidligere Varesorter ogsaa begundte at føre Manufakturvarer. Forretningen fik efterhaanden mere og mere over i Manufakturbranchen og efter nogen Tids Forløb kom den udelukkende til at omfatte Manufakturvarer en gros idet Butikhandelen sløifedes. Omsætningen voksede stadig og snart var Petersens Firma et af Landets betydeligste. Generalkonsul Peter Petersen havde imidlertid sat sig et større Maal end en almindelig Handelsforretning med Manufakturvarer; hans Opgave var at faa istand en ordentlig Fabrikbedrift, og han har med dette Maal for Øiet ofret megen Tid og meget Arbeide for den norske Textil-Industris Opkomst. Han har ved sin energiske Virksomhed bidraget mest til, at vor Bumuldsindustri i de sidste 30 a 40 Aar har gjort saa betydelige Fremskridt. Efter i nogen Tid at have havt Udsalget for Hjula Væveri, blev han i 1859 Medeier af og Disponent for Nzdalens Kompagni, vort Lands betydeligste Bomuldsspinderi og Væveri, hvis største Hovedaktionær han senere blev. Dette Etablissement, der skulder Hr. Petersen sin nuværende Størrelse og Betydning bestaar af tre Spinderier, to Væverier, Farveri, Bleger etc. og sysselsætter for tiden 10 a 1100 Arbeidere. Generalkonsul Petersen har hadt stor Fortjeneste af vort Næringslivs Opkomst og han har forstaaet selv at oparbeide en Millionformue. Han var et Forretningstalent, og saa at sige i Besiddelse af en Tryllestav, der kunde faa nøsten alt til at gaa. Kunde man faa ham med paa et Foretagende, var man allerede langt paa Vei. Hvad vi ovenfor har meddelt, vilde i og for sig være nok til i Hovedstadens Historie at sikre Petersen Pladsen som en af dens dygtigste og mest fortjente Forretningsmænd. Petersen har desuden Fortjenesten af at have medvirket til at faa en Mængde andre Foretagender i gang og at opregne alle de Aktieselskaber eller Interessentskaber af hvis Bestyrelse han har været Medlem – som Regel det ledende Medlem – vilde være næsten umuligt. Vort Land har imidlertid havt flere, omend ikke netop saa mange saadanne store og anseede Forretningsmænd; men det har kanskje aldrig havt nogen, der ved Siden af al sin øvrige Virksomhed har sat saameget af sin Arbeidskraft og saameget af sin Kapital ind paa Løsningen af samfundsgavnlige Opgaver. Vi tænker her først og fremst paa det storartede Bygningskomplex, som nu pryder det gamle Algier- og Tuniskvarter paa Hjørnet af Ruseløkveien og Drammensveien. Paa dette dominerende Punkt, som jo ligger lige i Nærheden af Slottet og Universitetet, og som var noget af det, der først faldt til Tilreisende i Øinene, var der, som bekjendt, tidligere et Virvar af elendige og faldefærdige Rønner, Fjeldknauser og trange fæle Gyder. Det var Generalkonsul Petersen, der tog Initiativet til den glædelige Forandring, som Strøget nu har undergaaet, og som ganske alene tog Sagen fat og indkjøbte Algier-kvarteret, raserede det og efter et møisommelig og kostbart Planeringsarbeide her opførte de paladsmæssige Bygninger, som nu pryder Stedet og i betydelig Mon bidrar til det virkelige storstadsmæssige Præg, Byen har faaet paa denne Kant. Dette Bygningskompleks har en samlet Skattetakst af henimod et Par Millioner, og dets Opførelse har visselig kostet meget mere. Foretagendet var en Kjæmpeopgave, som neppe nogen anden havde vovet sig i Kast med, og hvoraf ingen økonomisk Fordel kunde ventes. Men af Byens Forskjønnelse har Petersen derved indlagt sig den største Fortjeneste, og har han ogsaa ved de monumentale Bygninger reist sig selv det bedste Mindesmærke. Ude paa Tivoli var Bebyggelsen alt andet end tilfredsstillende. Der blev i lange Tider gjort store Anstrøngelser for at faa rettet paa dette Forhold, men først da Petersen kom til og sammen med en Del andre Mænd dannede et Konsortium, blev det til noget. Og da stod ogsaa de nye Bygninger der i en Fart. At Handelsstandsforeningens Lokale i Toldbodgaden er blevet saa smukt og tidsmæssigt som Tilfældet er, skuldes ogsaa Peter Petersens Offervillighed. Blant andre Foretagender af almennyttig Natur, hvori han har taget Del,m kan endvidere nævnes Anlægget af det i 1876 aabnede Høifjeldssanatorium Gausdal under Foden af Skeidkampen. Han var dettes Direktør og Hovedeier, og det er vistnok ham Sanatoriet for en væsentlig Del kan takke for, at det nu er, hvad det er. Peter Petersen var et usædvanligt Administrationstalent og tiltrods for sine store og mangeartede Forretninger, og sine utallige Gjøremaal forstod han at indrette sig slig, at han tilsyneladende næsten altid havde god Tid. Han var usædvanlig høflig og forekommende mod enhver, der henvendte sig til ham, - det være sig i Forretninger eller for at bede om hans Raad eller Daad i et eller andet Anliggende. I en længere Aarrække var Petersen Generalkonsul for Østerrige og Ungarn, en Stilling han udfyldte med stor Dygtighed, og hvis representative Pligter passede saa godt sammen med den Luksus, hvormed han yndede at omgive sig. Han var gift med Arnolda Døderlein, (Datter af forlængst afdøde Stadsfysikus Døderlein), der overlever ham. Deres Ægteskab var børnløst. Noget storstilet var der over alt, hvad Peter Petersen offentlig eller privat foretog sig. Det maatte alle indrømme, man mene forøvrigt hvad man vilde derom. At en saa fortjenstefuld Virksimhed, som den han i Aarenes Løb udfoldede maatte blive lønnet med mange Ordener, er en Selvfølge.

Peter giftet seg med Arnolda Cathrine Jensine Døderlein 1 Jan 1848, Christiania, Norway. Arnolda ble født 11 Jul 1820 , Kristiania, Norway; ble døpt 29 Sep 1820 , Oslo domkirke, Kristiania, Norway; døde 10 Okt 1907, Kristiania, Norway; ble begravet 15 Okt 1907, Trefoldighet menighet, Kristiania, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]